Nationale test
1   27

Lærere og kritikere er med i gruppe, der skal sikre gennemlysning af nationale test

En af de mest fremtrædende kritikere af de nationale test, professor Jeppe Bundsgaard, har fået plads i rådgivningsgruppen før en ny evaluering af de ti år gamle test. Tre lærere er også med i gruppen, som ledes af evalueringseksperten professor Peter Dahler-Larsen.

"Vi inviterer kritikerne inden for, for de værktøjer, vi laver til folkeskolen, skal kunne bestå et kritisk blik", siger undervisningsminister Merete Riisager til folkeskolen.dk

De nationale test har rigtig mange modstandere - i høj grad i lærerkredse, men også blandt forskere, forældre og politikere. Merete Riisager har dog aldrig været i blandt dem. Hun lægger stor vægt på, at der findes ensartede test på tværs af alle danske folkeskoler. Men i lyset af de mange kritiske røster og af den kæmpe teknologiske udvikling, der har fundet sted, siden testenes virkemåde blev udtænkt for ti år siden, har hun besluttet, at de skal evalueres med henblik på forenklinger og revideringer.

Artiklen fortsætter under banneret

Rådgivningsgruppens medlemmer:

·     Professor Peter Dahler-Larsen (formand)
·     Professor Jeppe Bundsgaard
·     Professor emeritus Peter Allerup
·     Professor emeritus Svend Kreiner
·     Professor Simon Calmar Andersen
·     Professor Lotte Bøgh-Andersen
·     Lektor Lena Lindenskov
·     Professor Rolf Vegar Olsen
·     Udviklingschef Niels Rasmus Ziska, Hogrefe Psykologisk Forlag
·     Forældrerepræsentant René Bomholt
·     Skoleelev Sonja Agerbæk-Pedersen
·     Skoleleder Thomas Dandanell Nielsen, Nørre Alslev Skole, Guldborgsund Kommune
·     Lærer, kommunal konsulent og læringskonsulent Rikke Kjærup, Skovvejens Skole, Ballerup Kommune og Undervisningsministeriet
·     Lærer Stine Hertz, Skovshoved Skole, Gentofte Kommune
·     Lærer Signe Tofft, Dyssegaardsskolen, Gentofte Kommune
·     Skolechef Jakob Ryttersgaard, Ålborg Kommune
·     Centerchef Kirsten Balle, Lyngby-Taarbæk Kommune

"De trænger i den grad til at blive gennemgået. Men fordelen ved, at vi har sådan et prøvesystem på tværs af folkeskolen er, at vi sikrer en vis minimumsstandard for fagligheden, så hvis der er en skole, der går bag af dansen, så har vi testene til at rejse et rødt flag - selvom testene selvfølgelig ikke tester hele fagligheden i den danske folkeskole", siger Merete Riisager og lover "en kritisk gennemlysning". Den nedsatte rådgivningsgruppe skal give råd om, præcis hvordan den gennemlysning bedst gennemføres.

Professor Jeppe Bundsgaard, der de senere år på eget initiativ har udført en række undersøgelser og analyser af testene, er meget glad for at være blevet inviteret med i rådgivningsgruppen:

"Det ser rigtig lovende ud - vi har mange forskellige erfaringer samlet. Jeg har jo selv været ret kritisk, men har også sat mig fagligt meget grundigt ind i testene, og jeg er glad for, at man har valgt at bruge den viden", siger Jeppe Bundsgaard og glæder sig også over, at det er den førende danske ekspert i evaluering, professor Peter Dahler-Larsen, der er blevet formand for rådgivningsgruppen.

Forleden fortalte en anden professor, Simon Calmar Andersen, på folkeskolen.dk om, at den nationale måling af elevernes trivsel i skolen ikke fungerer målemæssigt, som den skal - på samme måde, som Jeppe Bundsgaard har konstateret, at de nationale test ikke måler, som de skal.

"Jeg kan ikke forstå, at man som politiker kan leve med at få noget information, som ikke er information", undrer Bundsgaard sig.

Jeppe Bundsgaard har kritiseret testene på flere forskellige leder. Dels for at være af alt for ringe kvalitet og ikke måle præcist og rigtigt. Dels for, at de - fordi de på én gang skal fungere som pædagogisk redskab for læreren og som styringsredskab for regering og kommuner - medfører teaching to the test.  Altså at lærerne træner eleverne i det, de bliver testet i, på bekostning af alle mulige andre og vigtigere aspekter af fagene, fordi de presses fra oven til at levere gode resultater i testene. På baggrund af erfaringer fra udlandet blev politikerne advaret mod det problem allerede ved indførelsen af testene, og senere har Jeppe Bundsgaard og andre danske forskere afdækket, at danske lærere er begyndt at træne eleverne til testene.

"Man må beslutte, om det er et styringsredskab, man ønsker, eller et pædagogisk redskab", fremhæver han.

Og dén problemstilling er undervisningsministeren da også helt opmærksom på. Men hvor Jeppe Bundsgaard mener, at politikerne ville kunne klare sig med en årlig et stikprøveudsnit af eleverne for at følge den nationale udvikling, mener hun, at det er afgørende at måle elevernes præstationer på institutionsniveau.

"Hvis en skole klarer sig statistisk set meget ringere end forventet, så kan kommunen blive opmærksom på, at der er noget, man skal kigge på, og det er det, jeg mener, testene primært er bygget til", siger Merete Riisager. "De kan fungere som en form for faglig bund, og de kan vise, hvordan en vis del af folkeskolens faglighed udvikler sig over tid. Derimod er forventningen til de nationale test om at fungere som et pædagogisk værktøj ikke blevet opfyldt i den grad, man havde troet, og derfor er man nødt til at være mere ærlig om, hvad det er, de skal kunne".

Den perfekte test findes ikke

"Dertil kommer alt det dritsmæssige - at de tilpasser sig den enkelte elevs niveau, hvilket faktisk gør det svært at forklare eleverne, hvordan det fungerer. Det giver faktisk nogle pædagogiske udfordringer, hvor vi skal overveje, om det er så vigtigt at beholde det - der tror jeg, der er behov for et kritisk blik på, hvad det er, vi forventer, de nationale test skal kunne".

Forskere har altså kritiseret både den nationale trivselsmåling og de nationale test for slet ikke at måle så godt og præcist, som de var tænkt. Til det siger ministeren:

"Det er jo et spørgsmål om, hvor præcist det skal være - for hvis man kigger på en population, gør det jo ikke noget, at de ikke måler helt præcist - kigger man på skole- eller kommuneniveau er det et mindre problem, at der kan være udsving på individniveau, og derfor er vi nødt til at beslutte, hvad vi vil med dem. Og hvis de for eksempel skal bruges til at kommunikere til forældrene, som jo har krav på indsigt, skal man gøre det klart, hvilken værdi man kan tillægge dem, og at de kun viser et udsnit af fagligheden", fremhæver Merete Riisager. "Der er ingen test, der måler 100 procent korrekt, men man kan arbejde med formen og prøve at komme frem til noget, der er mere fagligt solidt, men der findes ikke en perfekt test".

Personligt mener Riisager, at der er behov for at revidere de ti år gamle test. Men på nuværende tidspunkt er der ikke sat et budget af til den del:

"Det afhænger også af, hvad vi vil med dem. Da de i sin tid blev så uhyggeligt dyre, skyldtes det blandt andet, at man også ønskede, at de tilpassede sig det enkelte barns niveau, men det har jo altså også givet en række vanskeligheder, så der kunne det være en mulig beslutning at lave noget andet".

Det første møde i rådgivningsgruppen finder sted i morgen onsdag den 22. august 2018, oplyser Undervisningsministeriet. Rådgivningsgruppen skal være med til at sikre, at evalueringen tager højde for både kritik, udfordringer, ønsker og behov i forhold til de nationale test. Evalueringen gennemføres fra sommeren 2018 til efteråret 2019. Først når evalueringen ligger klar, slutter rådgivningsgruppen sit arbejde med at give råd om, hvordan man på baggrund af evalueringens resultater fremadrettet skal arbejde med de nationale test i folkeskolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ