"Jeg lader mig ikke true til tavshed! Det mindste, vi kan forlange, er vel åbenhed", lyder det fra folketingspolitiker Zenia Stampe.

Politiker satte nationale test til debat – nu trues hun med straf

Før sommer lagde Zenia Stampe spørgsmål fra de nationale test i 2. og 4. klasse op på sin Facebook-profil og lagde op til debat af testenes kvalitet. Nu har hun fået en mail fra Undervisningsministeriet om, at handlingen kan føre til, at hun bliver straffet.

Publiceret

TAVSHEDSPLIGT

Fortrolighedsbestemmelsen i folkeskolelovens § 55b indebærer, atpersoner, der virker i den offentlige forvaltning, i medfør afstraffelovens og forvaltningslovens bestemmelser herom, hartavshedspligt om testresultater og testopgaver og derved erbegrænset i at videregive sådanne oplysninger.

Kilde: Retningslinjer for brug af data fra de nationale test tilstatistiske og videnskabelige undersøgelser  Ministeriet forBørn, Undervisning og Ligestilling, 2016

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg vil ikke finde mig i dette test-hemmelighedskræmmeri og trusselsregime. Tværtimod. For i det danske demokrati skal vi kunne debattere de beslutninger, som vi træffer. Vi skal kunne se og forstå konsekvenserne".

Sådan lyder det i Facebook-opslag fra den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe, efter at hun har fået en mail fra Undervisningsministeriet.

"Der står, at jeg 'vil kunne straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt'", skriver hun.

Analyse: Test, der ikke kan bestå prøven

 

Test med tavshedspligt 

Det er fortrolighedsbestemmelsen i folkeskolelovens § 55b, der regulerer området. Paragraffen indebærer, at personer, der arbejder i den offentlige forvaltning, har tavshedspligt om både testresultater og testopgaver. Testopgaverne trækkes nemlig fra en stor opgavebank og skal kunne bruges igen og igen.

Det er den paragraf, som Zenia Stampe udfordrer. Og det er hun ikke alene om. Flere lærere har omtalt eller offentliggjort spørgsmål fra nationale test for at sætte gang i debatten om testene og har efterfølgende måtte nedtage opslag fra de sociale medier med spørgsmål fra testene.

Lærer på Sevel Skole ved Holstebro Ann Maria Kirkegaard lagde et billede op af en test for at skabe debat om sværhedsgraden, men et døgn efter, hun havde klikket på slå op-knappen på Facebook, blev hun af en kollega gjort opmærksom på, at man ikke må dele opgaverne i de nationale test, og hun fjernede billedet igen fra Facebook. På det tidspunkt var opslaget allerede delt 1350 gange. Og nødråbet var også blevet hørt af den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe. Selv om læreren ikke længere deler spørgsmål, har hun siden optrådt i mange medier med sin kritik. 

Lærer siger fra: Nationale test slukker lyset i elevernes øjne 

"Den skal ikke dø i synden. Jeg vil vide, hvad politikerne har tænkt sig at gøre. Det kan godt være, at de ikke kan nå det i det her skoleår, men jeg vil vide, hvad de vil gøre næste år", har hun sagt til Folkeskolen

Professorer: Hemmeligholdelse er ikke nødvendigt

Og også de to professorer Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner såede i januar tvivl om, hvorvidt hemmeligholdelse af spørgsmålene er nødvendig. I et kritisk åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager kom de med en lang række anbefalinger til, hvordan det ville forbedre testene, hvis det i højere grad blev lærerne, der bestemte, hvordan de skal bruges. De understregede i brevet, at de ikke ser grund til, at testene holdes hemmelige.  

"Hemmeligholdelse af indhold, arbejdsprocesser og tekniske forhold mindskes i så høj grad som muligt. Pædagogiske test er andet og mere end standpunktsprøver, der kun har det formål at skille fårene fra bukkene. Der er derfor ingen grund til og heller ikke nogen tradition for at holde opgaverne hemmelige", står der i brevet.

Riisager åbner for at ændre de nationale test

Zenia Stampe: Det er langt ude, vi ikke må se testene

Alligevel har Zenia Stampe modtaget et advarende brev fra Undervisningsministeriet, fordi hun i forsommeren lagde hun spørgsmål fra de nationale test i dansk i 2. og 4. klasse op for at starte en debat om sværhedsgraden af testene.

Hun undrer sig over, at man ikke kan få lov til at se testspørgsmålene, efter testene er blevet afholdt.

"Det er langt ude. Men det er endnu mere langt ude, at vi ikke må se testene, så vi kan få en ordentlig og oplyst debat om emnet. Det er en hån mod lærerne. Det er en latterliggørelse af eksperterne. Det er en underkendelse af forældrene. Men det er først og fremmest hensynsløst over for vores børn.", skriver hun i det nyeste opslag om emnet på hendes Facebook-profil.

Hun er tydelig vred over, at hendes ønske om at debattere de nationale test nu har ført til en officiel henvendelse fra Undervisningsminisiteriet.

"Sidste år skete noget lignende for en lærer, der havde lagt nogle spørgsmål op her på Facebook. Og for et par år siden blev en skoleleder ringet op af en overordnet ansat i ministeriet, fordi en af hans lærere havde orienteret Folketingets Undervisningsudvalg om nogle testspørgsmål. Læreren fik at vide, at det kunne få personlige konsekvenser for hendes lærerarbejde", skriver Zenia Stampe og slutter sit oplæg på Facebook med et opfordring.

"Jeg lader mig ikke true til tavshed! Det mindste, vi kan forlange, er vel åbenhed. Del gerne, hvis du er enig", skriver hun.

Læs mere

Åbent brev til Undervisningsminister MereteRiisager og medlemmerne af Folketingets Undervisningsudvalg

Powered by Labrador CMS