"Skab en samlet strategi, så der er substans i den indsats, der skal modvirke det faldende antal optagne", opfordrer professor Jens Rasmussen

Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen

Antallet af optagne på læreruddannelsen er stagneret. Optaget er slet ikke nok til at dække behovet for lærere på skolerne. Et alvorligt samfundsmæssigt problem, mener professor Jens Rasmussen, som opfordrer politikere, professionshøjskoler, universiteter og praktikkere til sammen at sikre en langsigtet strategi.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreruddannelsen har igen i år færre nye studerende end året før. 2.610 unge er blevet optaget på læreruddannelsen. I fjor blev 2691 optaget, hvilket svarer til et fald på tre procent.

Antallet af lærerstuderende er siden 2014 stagneret, og det er ikke godt, for der mangler lærere ude i skolerne. En undersøgelse fra KL viste i januar, at fire ud af ti kommuner har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen er ikke i tvivl om, at der er brug for, at antallet af lærerstuderende stiger.  

"Lige nu har vi omkring 16 procent lærere i skolen uden læreruddannelse, så vi har brug for at flere finder lærergerningen attraktiv", lyder det fra Anders Bondo.

Professor Jens Rasmussen ved DPU, Aarhus Universitet mener, at det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, at så få bliver optaget på læreruddannelsen. Han opfordrer til, at interessenterne omkring skolen bruger et til to år på at finde ud af, hvad baggrunden er for udviklingen.

"I bund og grund handler det om, at vi på tværs af universiteter, professionshøjskoler, politikere og praktikere, skaber viden for en samlet strategi, som kan modsvare udviklingen." siger han og understreger, at behovet for at få ro på læreruddannelsen og nå frem til en strategi er vigtigere end at reformere uddannelsen igen.

"Man kan justere og udvikle på den uddannelse, der er og så i øvrigt give tid og ro til, at tingene bliver implementeret. Og det tager mindst fem til ti år for en reform at slå igennem", siger han og konstaterer, at Danmark har lavet nye reformer af læreruddannelsen omkring hvert femte år i snit, mens Finland udmærker sig ved få reformer.

 

Færre nye lærerstuderende

Undersøg området til bunds

Det er ti år siden, at rekrutteringsproblematikken på læreruddannelsen sidst blev undersøgt. Dengang viste konklusionerne, at de unges fravalg af uddannelsen hænger sammen med den lave prestige, som faget har. Jens Rasmussen mener, at der med de mange nye tiltag, der har været på læreruddannelsen og i folkeskolen er behov for endnu en undersøgelsen af rekrutteringsproblematikken.

En undersøgelse er nødvendig, for som det er nu, kan man ikke pege på en specifik årsag til udviklingen, lyder det fra professoren.

"Man kan opstille en række hypoteser såsom, løn, jobsikkerhed, inklusionsreform, Lov 409 om lærernes arbejdstidsregler og så videre, men pointen er, at vi ikke med sikkerhed ved, hvorfor der er en faldende tendens over så mange år i antal ansøgere" siger han.

Lærernes formand Anders Bondo Christensen så gerne, at man som i Finland gjorde læreruddannelsen til en femårig uddannelse. Men Jens Rasmussen mener ikke, at man bare kan løse rekrutteringsproblemerne ved at importere opbygningen af læreruddannelser i andre lande.

"Jeg mener ikke, at en konvertering til en universitetsuddannelse i sig selv vil løse problemet", siger han.

Professionshøjskolerne: Læreruddannelsen skal være en af de mest søgte

Tal lærerfaget op

Jens Rasmussen tror, at der ikke er sket forandringer med hensyn til anseelsen af lærerfaget siden 2007, hvor den sidste undersøgelse blev gennemført. Han er ikke i tvivl om, at man skal tale lærerfaget op for at modvirke faldet i antallet af ansøgere.

DLF-formand Anders Bondo mener, at lærerfaget skal gøres mere attraktivt ved at sikre ordentlige rammer og vilkår for lærerarbejdet. Anders Bondo ser tegn på, at det går den rigtige vej.

"Der er allerede sat gode initiativer i værk med aftalen omkring ikke-bindende Fælles Mål og mit håb er, at arbejdstidskommissionens arbejde vil munde ud i flere positive ændringer i rammerne omkring lærernes arbejde", lød det fra Anders Bondo, da tallene blev offentliggjort i sidste uge.