It
0   8

It-problemer: Lærere har plan B i skuffen

Når elektronikken fejler, har de fleste lærere en ekstra plan, så eleverne ikke skal undvære undervisning. For mange lærere tilfører påtvungen it flere frustrationer end værdi til arbejdet, mener ekspert.

Når lærere må aflyse planlagte undervisningsaktiviteter på grund af tekniske vanskeligheder, får de alligevel gennemført undervisning. Det fortæller Simon Skov Fougt, der som ph.d. og lektor ved Københavns Professionshøjskole har forsket i læreres it-brug i undervisningen og herunder deres evne til at omstille sig, når teknikken fejler.

»Især rutinerede lærere har et bagkatalog af aktiviteter, de kan sætte i gang. Det er værre for helt nye lærere. Men jeg har aldrig oplevet, at nogen lærer helt dropper undervisningen og går ud og spiller rundbold, hvis det digitale udstyr ikke virker«, siger Simon Skov Fougt og tilføjer, at det er et grundvilkår, uanset niveau af vedligeholdelse, at it-udstyret sætter ud en gang imellem.

»Derfor bør man faktisk anse det som et vigtigt element i elevernes digitale dannelse, at de til tider oplever, at det tekniske driller, og at de ser en kompetent lærer løfte undervisningsopgaven alligevel på andre betingelser. Det er ret afgørende, at eleverne lærer at håndtere det«, siger han.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Dobbeltarbejde føles meningsløst

Fra et lærerperspektiv er det dog enormt frustrerende, når man ikke kan gennemføre den undervisning, man har planlagt, især når forberedelsestiden er så skrabet, som den er i den danske folkeskole, understreger Simon Skov Fougt.

Frustrationen forstærkes af, at den digitale udvikling går så hurtigt, at det kan være svært at følge med, og af at det i dette skoleår er blevet obligatorisk at bruge en digital læringsplatform, mener han:

»Mange har for eksempel vænnet sig til at arbejde i Google Docs, som de derfor anvender, og så skal man nu pludselig til at lave det samme to steder, fordi læringsplatformen er et krav. Det føles meningsløst, for det virker jo for dem med Google Docs.

Nu kommer samarbejdsplatformen Aula så oveni næste sommer, selv om ministeriets egne undersøgelser peger på, at der er lang vej til, at læringsplatformene kan kaldes fuldt integrerede. Det kan være svært at se, at digitaliseringen af folkeskolen tilfører mere værdi end frustration«.

Mangler et sprog for digitale kompetencer

Ifølge en undersøgelse, Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen, forstærkes frustrationen af, at lærerne ikke føler sig klædt ordentligt på til at gennemføre god digital undervisning. Kun fire ud af ti lærere føler sig i høj grad kvalificeret, mens 13 procent slet ikke føler sig klædt ordentligt fagligt på.

De tal kommer ikke bag på Lis Zacho, der som lærer og matematikvejleder sidder med i en rådgivningsgruppe, der det seneste år har skullet give undervisningsministeren gode råd om digital undervisning.

»Én ting er, om lærerne føler sig hjemme i den enkelte teknologi. Det vil nogle sikkert svare, at de gør, hvis de har været på et forlagskursus i et specifikt læremiddel, eller hvis de er firstmovers, der altid har styr på den seneste nye dims. Men noget helt andet er, om man kan gennemskue, hvordan brugen af teknologi kan understøtte elevernes læring, og der halter det for mange«, siger hun.

Her peger Lis Zacho på, at det har lav prioritet på efteruddannelsessiden at sende lærerne på it-didaktiske kurser, mens der er anderledes fokus på at få lærerne til at tage konkrete redskaber eller teknologier i brug.

»Set fra et lærerperspektiv mangler der et klart sprog for, hvornår man mestrer digital undervisning. Er det, når man bruger en fagportal? Er det, når eleverne får til opgave at tage fotos med deres mobiltelefon? Eller er det først, når eleverne lærer noget gennem programmering af robotter, som de ikke ville kunne lære på anden måde?« spørger hun.

Lærere bør deles om at være på forkant

Lis Zacho kan sagtens genkende, at udviklingen går så stærkt med konstant nye teknologier og digitale krav, at man som lærer frustreres snarere end begejstres af teknologien. Hendes råd er, at lærere bør »opgive at følge med«.

»Man skal udvikle sit repertoire i et tempo, man føler sig tilpas med, og så bør man tænke i en organiseringsform med 'digitale team'. Hvis en lærer er god til ét program og en anden til et andet, så kan man dels lære af hinanden, dels undervise hinandens elever. Alle lærere kan ikke konstant være på forkant med det hele«, siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.689 andre er allerede tilmeldt