Inklusion
3   6

Analyse: Trods flere års arbejde med inklusion er der plads til forbedringer

Selv om Odder arbejder på at inkludere elever med særlige behov, kan kommunen gøre det bedre på adskillige punkter. Det fastslår en analyse, som blev sat i værk, da antallet af elever i specialklasse steg med næsten 50 procent hen over sommerferien.

Før sommerferien i 2017 gik 55 elever i Odder Kommune i specialklasse. Efter sommerferien voksende tallet til 81. Stigningen fik politikerne til at tilføre 8,5 millioner til specialundervisning i 2018, og yderlige 10,6 millioner kroner i alt i de næste to år. Samtidig satte kommunen sig for at undersøge, hvorfor den har fået flere elever med særlige behov, og ikke mindst hvad den kan gøre for at reducere behovet for specialundervisning.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi vil se på, om vi kunne have gjort noget anderledes", sagde direktør for børn, unge og kultur Karsten Poulsen til Folkeskolen i november sidste år.

Nu er analysen klar. Det er lavet af psykolog, ph. d. og ekspert i inklusionsforskning Camilla Brørup Dyssegaard suppleret af professor Niels Egelund og bygger på interview med forældre, elever, medarbejdere, ledere og forvaltningen på almen og specialområdet i dagtilbud og skoler. I alt har 144 personer deltaget i 30 fokusgruppeinterview

"Rapporten peger på, at inklusion er en opgave, vi skal løse i fællesskab. Forældre, elever og kommune skal sammen arbejde for, at alle børn trives, inkluderes og lærer mest muligt. Med rapporten har vi et godt grundlag for det videre arbejde", siger Karsten Poulsen i dag.

Det kniber med at implementere inklusionsmodeller i praksis

Op mod halvdelen af lærerne i den østjyske kommune er blevet efteruddannet i inklusion, og skolerne arbejder med både inklusionsvejledere og co-teaching. Så stigningen i specialklassernes elevtal skyldes ikke, at Odder har undladt at arbejde med inklusion, men det kniber med at få arbejdet implementeret i praksis, og der savnes en evaluering af forløbene efter implementeringen.

"LP-modellen har været et positivt redskab for skolerne, men der er ikke rigtig blevet arbejdet konsekvent med den efter afsluttet implementering, og den er ikke videregivet til nye medarbejdere", hedder det i analysen.

Opmærksomhedspunkter i Odder

Analyserne viser, at der er en række opmærksomhedspunkter, det er vigtigt at tage op i det kommende arbejde i Odder Kommune:

  • Der er behov for at udarbejde strategier og målsætninger for inklusionsindsatser både på den enkelte institution og på det overordnede kommunale niveau. I 2015 blev der udarbejdet en handleplan for 0-18-årsområdet for udviklingen af inkluderende fællesskaber, som ikke er effektueret.
  • Det er nødvendigt at styrke tidlig opsporing og indsatser for, at børn og elever hurtigst muligt kan få iværksat den støtte, de har brug for i almenmiljøet. Det vil være en styrke at inddrage sundhedsplejen mere i dette arbejde.
  • Der er mange problemer forbundet med de overgange, der er i børn og unges liv, hvorfor der er behov for overordnede strategier for kommunen og de enkelte dagtilbud og skoler. Det vil være en fordel, at afgivende og modtagende institutioner udarbejder fælles retningslinjer for samarbejdet.
  • Der vil med fordel kunne etableres en højere grad af elevinddragelse og et tættere forældresamarbejde, så der er en gensidig forståelse for medarbejdernes, elevernes og forældrenes forventninger og målsætninger.
  • Et udbygget samarbejde mellem almen- og specialområdet vil være en fordel. Specialtilbuddene kan være med til at styrke almentilbuddet, og et udbygget samarbejde vil også skabe bedre muligheder for delinklusion eller inklusion af elever.
  • Kompetenceudvikling skal være mere målrettet praksis. Det er co-teaching et godt eksempel på.
  • Der bør prioriteres mere målrettet, hvad der er behov for, og der bør arbejdes med at sikre en bedre implementering og evaluering af indsatser. Der er tydeligvis ikke fulgt op på for eksempel Kompetencehjulet, der ikke opleves som særlig brugbart af medarbejderne.
  • Landsbyordningerne med skole og dagtilbud har behov for, at de får en styrket adgang til eksterne resursepersoner.
  • Der er brug for en oversigt over, hvad der tilbydes i det tværgående samarbejde, samt hvilke muligheder medarbejdere og borgere har for råd og vejledning.
  • I PPR kan der med fordel ses på, hvordan opgaveporteføljen kan justeres, så de ønsker, der er om en større tilgængelighed af PPR-medarbejdere i de enkelte institutioner, kan tilgodeses. Det kan i den forbindelse være relevant at se på konferencestrukturen og henvisningsprocessen.
  • I forhold til kommunikation på tværs i kommunen er der brug for, at medarbejdere og borgere oplyses om målsætninger og strategier, og at kommunen giver et retvisende billede af, hvilke resurser der reelt er til stede, så man undgår fortællinger, der måske ikke er korrekte. For eksempel er der fortællinger blandt både medarbejdere og forældre om generelle nedskæringer i både dagtilbud og skole, som gør det vanskeligt at nå de enkelte børn og elever. Det skaber stor usikkerhed overfor, om Odder reelt kan løfte inklusionsopgaven indenfor de givne rammer.

Kilde: Analyserapport - Inklusion af børn og unge i sårbare positioner

Den peger også på, at medarbejderne ikke synes, de får tilstrækkelig viden om eleverne ud af Kompetencehjulet i forhold til den tid, de bruger på det. På samme måde oplever de et kursus i social inklusion som interessant teoretisk set, men det har ikke haft megen indvirkning direkte ind i praksis.

"Der efterlyses generelt kurser, som har en mere direkte og målrettet effekt på praksis", fremgår det af analysen.

Til gengæld oplever lærerne, at det virker, når de får co-teaching af en inklusionsvejleder, fordi forløbene giver lærerne redskaber og tilgange til at udvikle inkluderende fællesskaber.

Der ligger en uudnyttet resurse i sundhedsplejen

De interviewede betoner, at det er vigtigt med tidlig opsporing og tidlig indsats, men det område prioriteres ikke højt nok blandt de nul- til treårige. Her peger analysen på, at der ligger en uudnyttet resurse i sundhedsplejen.

"Sundhedsplejen opleves at have en positiv tilgang til og kontakt med sårbare familier og familier med børn med særlige behov samt en unik viden omkring familier og børn, der på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis videreføres til dagtilbud og skole", skriver Camilla Brørup Dyssegaard i rapporten.

Også overgange beskrives som en udfordring. Odder Kommune letter overgangen fra dagtilbud til skole med tidlig SFO, som der er en generel tilfredshed med, og i forhold til børn med særlige behov er det gængs praksis, at der holdes netværksmøder mellem den afgivende og den nye institution. Men interviewene giver et markant billede af, at børn og elever kan opleve overgange svære fra både børnehaveklasse til 1. klasse, fra indskoling til mellemtrin, fra mellemtrin til udskoling, fra landsbyordning med skole og daginstitution til byskole og fra almentilbud til specialklasse.

"På trods af det synes der ikke i praksis at være etableret klare strategier og principper for, hvordan overgange kan håndteres bedre, især når det tages i betragtning, at medarbejdere beskriver, at børn med særlige behov for eksempel pludselig dukker op på mellemtrinnet", lyder det i rapporten.

Svækket samarbejde mellem almenskolen og specialklasserne

Almentilbuddene og specialklasserne i Odder Kommune arbejder ikke så meget sammen som tidligere. Det manglende samarbejde begrundes med for få resurser til personalenormering, det stærkt stigende antal elever i specialklasserne, elevernes mere komplekse vanskeligheder, og at lærernes specialisering ikke er så anvendelig i almenområdet. Desuden underviser ingen medarbejdere på skolerne i begge afdelinger.

Det kan have betydning for etableringen af inkluderende fællesskaber, at der er et samarbejde mellem almentilbud og specialtilbud. Det viser en forskningskortlægning, som Camilla Brørup Dyssegaard var med til at lave i 2013. For eksempel kan det få almenlærere til at se mere positivt på inklusion, når de samarbejder med en kollega med specialpædagogiske kompetencer. Det viser sig også, at specialtilbud på almenskolen kan have en positiv effekt på eleverne med særlige behov, når personalegruppen oplever, at specialtilbuddet har en høj kvalitet.

Elever vil gerne have styrket deres sociale kompetencer

I dag kan flere elever føle sig stigmatiserede og isolerede i specialklasseafdelingen, som ligger for sig selv og har frikvarter forskudt af almenklassernes. Det gør det svært for eleverne at finde sammen på tværs.

Flere elever i specialtilbud kunne godt tænke sig, at der blev arbejdet mere målrettet med at styrke deres sociale kompetencer for eksempel i forhold til frikvarterer, hvor enkelte gerne vil være sammen med almeneleverne, og andre vil have støtte til at igangsætte en aktivitet med deres klassekammerater.

Enkelte nævner, at de godt kunne tænke sig, at der blev stillet større krav til deres adfærd, og at miljøet i specialklassen en gang imellem kan være for beskyttende. Nogle elever oplever, at de ikke er blevet inddraget i de faglige og sociale mål for dem, og at det ikke er tydeligt, hvilke forventninger og målsætninger der er for dem. Derudover føler nogle elever, at de ikke er blevet inddraget i beslutninger om hvilken støtte, der virker bedst for dem.

Plads til et bedre samarbejde mellem forældre og lærere

Både forældre og medarbejdere oplever, at det er vanskeligt at opnå en gensidig god kontakt.

Medarbejdere kan føle, at de mangler kompetencer til at gennemføre vanskelige samtaler, og at de oplever forældrene som meget sårbare. Omvendt føler forældrene sig ikke altid hørt og respekteret, og nogle gange har en oplevelse af, at de er opgivet på forhånd og står alene med deres udfordringer.

"Der kan være forskellige opfattelser blandt lærere og forældre omkring de krav, der stilles til eleverne. Lærere kan have en oplevelse af, at forældrenes forventninger til målsætninger for eleverne er for høje, hvorimod forældre kan opleve, at lærerne har for lave forventninger til målsætninger for deres børn", skriver Camilla Brørup Dyssegaard i rapporten.

Rapporten giver grobund for optimisme

Udviklingen af inkluderende fællesskaber er en løbende, kontinuerlig proces, hvor mange faktorer spiller ind, fastslår Camilla Brørup Dyssegaard og anbefaler, at Odder Kommune foretager nogle tydelige prioriteringer af, hvilke områder der skal arbejdes med først.

Det tager direktør Karsten Poulsen til sig.

"Rapporten er en del af en større proces, som er i fuld gang, hvor vi arbejder med inklusion og trivsel. Vi har et ønske om, at det skal være en åben, gennemsigtig og inddragende proces. Det er blandt andet derfor, vi har fået udarbejdet rapporten, som ser på vores arbejde med andre øjne. Samtidig arbejder vi selv med en intern analyse, og derefter skal vi afgøre, hvor vi sætter ind med en styrket indsats", siger han.

Lone Jakobi (S), der er formand for udvalget for børn, uddannelse og kultur, tror på, at Odder Kommune kan lykkes med inklusionen. Hun hæfter sig ved, at der blandt alle de interviewede er en holdning om, at det er vigtigt at arbejde med inklusion.

"Det er også holdningen i byrådet, at vi skal sikre høj kvalitet i trivsel og læring, og det er en fælles opgave, vi skal arbejde videre med. Det har vi nu et godt grundlag for, siger hun i en pressemeddelelse.

Du kan læse rapporten via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.012 andre er allerede tilmeldt