Det er Center for Alternativ Samfundsanalyse CASA, der har undersøgt elevers og forældres holdninger til skolemaden på 14 skoler.

Rapporten "Det kunne være godt med en hotdog om fredagen" viser, at næsten 3 ud af 4 elever synes, skolemaden er for dyr, og heraf synes cirka hver tredje, at den er alt for dyr. Blandt forældrene anses en pris på 14-15 kr. som rimelig, men blandt de socialt svagere familier skal prisen ned på 11 kroner, for at den ses som rimelig. Det svarer til cirka halvdelen af den typiske pris på skoler i dag.

Sådan bruger eleverne penge på mad

Undersøgelsen har taget afsæt i skoler, som fik tilskud til en forsøgsordning. I forsøgsperioden var skolernes madordninger gratis, mens de herefter blev baseret på brugerbetaling. 586 elever i 7. klassetrin har besvaret et elektronisk spørgeskema.

Næsten halvdelen af eleverne har penge med i skole. Af disse bruger over halvdelen penge på mad med mere i skoletiden og på vej hjem fra skole. Undersøgelsen antyder, at hver tredje elev bruger penge på noget at spise og drikke uden forældrenes viden eller bruger flere penge, end forældrene tror. Tallene tyder på, at mange familiers udgift til elevens mad og drikke er højere end prisen på skolemaden. Desuden tyder tallene på, at forældrene ikke er opmærksomme på, hvor mange penge eleverne bruger.

Social skævvridning i madordninger

Halvdelen af eleverne i 7. klasse bruger skolemadsordningen, men de fleste kun en gang imellem.

Langt de fleste, som ikke benytter skolemadsordningen, begrunder det med, at de har mad med hjemmefra, og næsten hver tredje svarer, at de venter med at spise, til de kommer hjem. Hver tiende elev angiver, at de ikke - eller kun sjældent - spiser frokost. Blandt disse er der en klar social skævvridning, idet næsten halvdelen kommer fra socialt svagere familier.

Eleverne efterspørger fast-food-skolemad

Eleverne synes skolemaden er for ensformig. De efterlyser mere variation og meget gerne mad som forbindes med "fast food". Der er næppe tvivl om, at kan man kombinere "sund mad" markedsført

i en "fast food-indpakning", vil man tiltrække langt flere elever.

Kun 1 ud af de 14 skoler har eksplicit indarbejdet den sociale dimension i deres formål. Der er således ikke noget, der er blevet særligt prioriteret, selvom tallene viser, at der i hvert fald i forhold til dem, der ikke spiser frokost, kunne være behov for dette. Endvidere fremgår det, at hver tredje elev vurderer, at den indledende periode med gratis madordning havde en positiv effekt på koncentrationsevnen.

Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger til skoler, der står overfor at etablere en madordning eller er i gang med en madordning. Anbefalingerne vedrører pris, betalingsformer, organisering, maden og inddragelse af eleverne

Undersøgelsen er gennemført af CASA i samarbejde med NIRAS Analyse og Strategi med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv, som også stod bag forsøgsordningen