Debat

Mål i skolen

Mål, i denne sammenhæng, handler om begreber som Læringsintention, elevernes formulering af deres egne mål for læring ud fra temapræsentation af læreren. Elevernes og lærernes fælles opstilling af kriterier for mål opfyldelse, symmetrisk og asymmetrisk feedback og evaluering m.m. Jeg har i denne sammenhæng valgt at underbygge denne tilgang med Australian Institute for Teaching and School Leaderships´s materiale

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tredje del - Og hvad så ….. ?

Min første artikel satte fokus på Målenes indtog, som eksplicitte nationale mål for skolens virke. Mål der samtidig var en formulering af hvad lærerne i skolen – i deres undervisning skulle lærer eleverne. Disse mål startede med at være nationale mål og pejlingsmærker for lærernes undervisning til senere hen at udvikle sig til detailstyrende mål, der lagde op til en reduktion af lærernes handlefrihed i deres didaktiske tilgang til den store opgave, at skabe grundlaget for elevernes læring.  

I min anden artikel satte jeg fokus på eleverne og lærerne og den kommunikation og interaktion mellem dem, som vi til dagligt benævner undervisning og som er den kommunikation og interaktion, der skaber grundlaget og forudsætningerne for, at eleverne lærer eller får mulighederne for det. Den sidste sætning refererer til, at der i enhver kommunikation og interaktion – også undervisning – er en række moderatorer, der kan forstyrre denne kommunikation og dermed reducere elevens læringsudbytte heraf. Dette fokus indeholder så meget, at det kan danne grundlag for en eller flere artikler – i sig selv.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men hvad er så svaret?

Det vil jeg komme med et bud på i denne afrundende artikel, i min lille artikelserie.

Løsningen består af 3 dele:

Mål for skolens læringsproduktion.

Dette handler om, at der skal være en tydelig beskrivelse af hvilken opgave skolen, som institution i samfundet, skal løfte. Dette handler om Folkeskolens formålsparagraf og om de nationale mål, der formuleres for de enkelte fag-

Mål, som nationale mål, som grundlaget for lærernes didaktiske arbejde.

Disse mål, der er de samme som nævnt ovenfor – i skikkelse af skolens formålsparagraf og formuleringen af de nationale mål for skolen – er et nyttigt værktøj at lægge til grund for planlægning af undervisningen. Dette skal være et værktøj, der kan bruges til pejling i hverdagen, men IKKE som didaktisk styrende og IKKE som skematiske redskaber i planlægning og gennemførelsen af undervisningen. Formålsparagraffen og de nationale mål skal være i lærernes bevidsthed og være pejlemærker i deres arbejde for at lave en bedre undervisning. (Fibæk, 2015) 

Mål, som kilde til læring

Mål, i denne sammenhæng, handler om begreber som Læringsintention, elevernes formulering af deres egne mål for læring ud fra temapræsentation af læreren. Elevernes og lærernes fælles opstilling af kriterier for mål opfyldelse, symmetrisk og asymmetrisk feedback og evaluering m.m. Jeg har i denne sammenhæng valgt at underbygge denne tilgang med Australian Institute for Teaching and School Leaderships´s materiale: Learning intentions and success criteria. (se ovenfor)

Når vi for eksempel taler om betydningen af elevernes arbejde med opsætning for kriterier for success med deres arbejde vil jeg her fremhæve et eksempel for et arbejde jeg forny har lavet med en 4. klasse. 

Opgaven, eleverne fik stillet, var at de skulle lave en julefortælling i BookCreator og fremlægge den for klassen. Fremlæggelsen var den valgte afleveringsform. Eleverne blev herefter spurgt om, hvilke kriterier vi samen skulle ligge til grund for det efterfølgende arbejde og den tilhørende evaluering.

Der blev formuleret kriterier som: Opfylder aflevering det krav der er opstillet til omfang? Holder opgaven sig indenfor rammen af det beskrevne emne? Er der brugt billeder, der understøtter teksten? Er der brugt genrerelevante virkemidler (for eksempel, hvis det er et juleeventyr)? Er der brugt beskrivende og stemningsgivende ord i teksten? Herudover var der et felt til positiv feedback på afleveringen generelt set. 

Kriterierne blev opstillet i dialog med eleverne. Eleverne fik herefter udleveret et ark papir med et skemamed 2 spalter og 6 rækker. I venstre spalte skrev de kriterierne, og i højre spalte var de så klar til at notere under selve fremlæggelsen. Herefter blev de opdelt i firemandsgrupper, således, at grupperne på skift stod for at give feedback til en af deres klassekammerater. Efter en gruppe havde givet feedback på en ligestillet´s aflevering, kommenterede jeg – som lærer – på såvel afleveringen, som på den feedback, der var blevet givet.

Lad mig bare afsløre, at effekten i forhold til elevernes indsats og engagement var enorm. I selve arbejdet med opgaven drøftede de indbyrdes de opstillede kriterier og alle var meget fokuserede på at opfylde kriterierne og folde deres kreativitet ud. Det samme var gældende i deres arbejde med feedback til hinanden. Deres forberedelse af denne var dybt engageret, faglig seriøs og med fokus på det positive og på de forbedringer den enkelte kunne indtænke næste gang, der skulle laves et arbejde eller løses en opgave.

Jeg gennemførte efterfølgende flere lignende forløb også i engelsk på såvel 4. og 5. klassetrin og både i dansk og engelsk

Ovenstående er et virkeligt eksempel på arbejde med mål i elevernes læring. Vel at mærke mål, som eleverne selv har ejerskab for. Elevernes evaluering af arbejdsformen bestod da også af ord som interessant, spændende, lettere at forstå, mere klarhed over hvad vi skulle arbejde med og så videre.

Jeg vil her – afslutningsvis – bringe et citat, jeg har brugt tidligere, i spil igen.

Jeg kan ikke lære nogen noget, jeg kan alene få dem til at tænke! 

Sokrates (Græsk filosof 469–399 F.kr.)

Respektere vi den forudsætning, som Sokrates her beskriver og tror vi på værdien af de færdigheder, der beskrives i 21st Century Skills, så er ovenstående måde at arbejde med Mål på i skolen en mulig og meget farbar vej at gå. Her bringes eleverne igen og igen i situationer, hvor de skal tænke. I gennem denne tænkning og gennem samarbejde, stillingtagen og evaluering udvikles de optimale vilkår for at eleverne lærer. 

Referencer

Fibæk P. (2015), Drop ambitionerne – og lav en bedre undervisning, Hans Reitzels Forlag

Learning intentionsns and success criteria, Australian Institute for Teaching and School Leadership

Wedel N. (2017), Peer Learning, Hans Reitzels Forlag

Wedel N. (5. Juni 2018), Peer Assessment og Selvreguleret Læring, Hans Reitzels Forlag.

Powered by Labrador CMS