Debat

Hvordan arbejder man med ’ikke-tekster’ i dansk?

Nærlæsning af Prøvebekendtgørelse og Prøvevejledning giver anledning til forvirring om brugen af tekstbegreber i danskfaget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu har vi så fået både Prøvebekendtgørelse og en Prøvevejledning, der kan fortælle os, at vi skal opgive ’ikke-tekster’ til den mundtlige prøve i dansk …

Jeg må sige, at jeg efter nærlæsning af de to tekster er temmelig forvirret over de ’tekstbegreber’, der er i spil. I mine øjne måske ganske unødig forvirring pga. brug af det, jeg umiddelbart vil kalde for ’ikke-kendte’ tekstbegreber i bekendtgørelsen og vejledningen – begreber som jeg ikke kan finde defineret nogle steder.

Siden 1976 har vi i danskfaget jo arbejdet med et udvidet tekstbegreb, hvor tekster både kan være læste, hørte og sete tekster -  tekster, der indgår i en kommunikation og bærer en mening.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

I ”Læseplan for faget dansk” står der da også: ”I dansk arbejdes med begrebet tekst. Tekst omfatter i denne sammenhæng både mono- og multimodale tekster, der er produceret både i skrift, tale, billede og lyd, fx film, hjemmesider, artikler, taler, fotos osv” (Læseplan for faget dansk, 2014).

Derfor giver det (i hvert fald i mit hoved) anledning til voldsomme og unødige forvirringer, når begrebet ’tekst’ i bekendtgørelse og prøvevejledning flere steder bruges tvetydigt.  Fx optræder det sammesattte ord ’tekst-modalitet’ flere steder (fx i denne sammenhæng: ”Ved multimodale tekster og æstetiske tekster uden tekstmodalitet”). TEKSTMODALITET … Det ord findes ikke andre steder i faget. En tekst kan bestå af flere modaliteter – men ’tekst’ er ikke en modalitet i andre sammenhænge! Skrift er en modalitet. Mon det er det, der menes?

Det bidrager også til forvirringen, når der står: ”Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller et andet multimodalt udtryk”. Skal alle prøveoplæg ikke forstås som tekster? – nogle af dem vil så være æstetiske, nogle vil være multimodale. Faktisk kan tekster ofte både være multimodale og æstetiske, hvilket igen bidrager til forvirring om tekstbegrebet.

Det som virkelig kan skabe usikkerhed for mig, er det nye begreb, der optræder i vejledningen: ’IKKE TEKSTER’: ”Fordybelsesområderne skal alsidigt dække ’de fire kasser’ fra opgivelserne. Fiktion/tekster, fiktion/ikketekster, ikke-fiktion/tekster og ikke-fiktion/ikke-tekster” (Prøvevejledningen s. 44). Det er vanskeligt at forstå, at vi nu skal arbejde med et ’IKKE-TEKSTER – begreb’ i danskfaget.

Har I andre en klar forståelse for, hvad disse begreber dækker over i folkeskolens danskfag, som det er beskrevet af UVM:

  • Tekst
  • Ikke-tekster
  • Tekstmodalitet
  • Andre æstetisk tekster
  • En multimodal tekst overfor et multimodalt udtryk

Mig ville klart hjælpe med en definition af disse begreber – ikke eksempler, men definitioner. So hit me, hvis I har fundet dem!

Powered by Labrador CMS