OK18
8   169

Bondo vil puste nyt liv i arbejdstidsforhandlingerne

Her til aften har lærernes formand Anders Bondo Christensen sendt et brev til KL, som han håber, kan sætte gang i forhandlingerne om en lærerarbejdstidsaftale.

Tid. Tid til eftertanke. Det har lærernes formand Anders Bondo Christensen haft, siden han i lørdags i en video til DLF's medlemmer fortalte, at forhandlingerne om en arbejdstidsaftale til lærerne var gået i stå. Udmeldingen kom, fordi lærernes forhandlere ikke fik nogen forslag på bordet fra KL i forhandlingerne og heller ikke modtog konstruktive indspark i forhold til de forslag, de selv kom med, fortæller Anders Bondo.

"Så var min konklusion, at vi måtte sige, at forhandlingerne er gået i stå. Jeg var meget bevidst om at sige, at forhandlingerne ikke er brudt sammen, for det synes jeg ikke, de er. Vi vil blive ved med at se, om vi kan finde nye veje", siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

KL's topforhandler Michael Ziegler udlagde det som en tænkepause. Og Anders Bondo fortæller, at lærernes forhandlere netop har brugt weekenden til at tænke sig om.  

"De tanker, vi har gjort os, har vi nu sendt til KL, fordi vi skal i gang med de her forhandlinger. Det er afgørende vigtigt for den danske folkeskole, at vi får landet en aftale. KL har selv sat rekrutteringsudfordringen i kommunerne øverst på dagsordenen, og udover sygeplejersker og sosu-assistenter, så er det folkeskolelærere, kommunerne har allerstørst vanskeligheder med at rekruttere", siger Anders Bondo.

Arbejdstidsaftale hjælpe kommunerne

Han tror, at en arbejdstidsaftale vil være et af svarene på de problemer med at rekruttere lærere, som mange kommuner oplever.  

"Hvis vi ikke får landet en aftale, som lærerne kan betragte som en ny start, så får vi ikke løst den udfordring, og det er en fælles dagsorden, vi har. Derfor skal vi have løst det. Derfor har vi nu prøvet at beskrive vores status, og hvor vi ser muligheder for løsninger".

Når forhandlingerne er gået i stå, er der ingen forhandlingsmøder i kalenderen. Men det håber Anders Bondo Christensen, der nu kommer.  

"Vi har brugt weekenden på at gøre klar til at sende det her brev til KL, og det er selvfølgelig, fordi vi for folkeskolens skyld synes, vi skal videre", siger han.  

Generelle forhandlinger afventer lærernes forhandlinger

I morgen er der aftalt et afsluttende møde om de generelle forhold på det kommunale område. Men flere fagforeningsformænd har i dag sagt, at forhandlingerne på det generelle område afventer lærernes forhandlinger.

"Nu har de andre organisationer understreget, at de ikke afslutter de generelle forhandlinger, før der er konturerne af en aftale for lærerne. Den opbakning betyder rigtig meget, for det er et signal fra fagbevægelsen om, at vi står vagt omkring, at ting skal aftales og forhandles og ikke reguleres gennem en lov", siger Anders Bondo og tilføjer: "Det pres, der ligger på både os og KL, er de andre organisationer med til at skabe, men hele den her rekrutteringsudfordring udgør et endnu større pres, for det er her og nu, der skal ske et eller andet". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ