Lærerliv
0   30

»Hvad har politikerne tænkt sig at gøre?«

Protesten. Et impulsivt Facebook-opslag skrevet i afmagt over 
de nationale læsetest gav lærer Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg taletid i medierne. Hendes mål er, at lærerne bliver involveret 
i udformningen af nye nationale test.

»Jeg følte afmagt. Når man har elever til sådan en test, kan man lige så stille se, at lyset bliver totalt slukket i øjnene på dem. Den tro, de havde på sig selv, inden de gik i gang, bliver nedbrudt. Det er ikke rart at se på som lærer.

Artiklen fortsætter under banneret

SAGEN KORT

Lærer Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg uploader 22. november et billede fra den nationale test i sin 4. klasse på Sevel Skole i Midtjylland. Inden for et døgn bliver opslaget delt 1.350 gange. En veninde gør opmærksom på, at det er ulovligt at dele billeder fra de nationale test, så Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg fjerner billedet fra opslaget og indsætter i stedet ordet Feminisereil-lumineretepaulet - et af de ord, som 4.-klasserne med to streger skal dele i tre. Opslaget er p.t. delt næsten 3.000 gange. Ann Marie Kirkegaard Lindbjerg har været i mange medier. Og hendes nødråb har blandt andet fået den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe til at opfordre til folkeligt oprør mod de nationale test.

Jeg tog et screenshot af testen og satte det på Facebook. Jeg har fået så mange klap på skuldrene for at gøre det. Uanset hvor jeg har været henne, er jeg blevet mødt med positive kommentarer. Der er forældre, der er kommet og har givet mig en krammer og sagt: 'Du kæmper for børnene'. Jeg kunne lige så godt have fået et hak over næsen. Mange lærere er bange for at stå frem med kritik. Men man må gøre det, når der fra øverste instans bliver sat ting i gang, der ikke passer ind i folkeskolen.

Det har været en lidt hektisk uge. Det begyndte med et interview til folkeskolen.dk, og så kørte den derfra. Først TV Midtvest og så Aftenshowet via Skype. Torsdag var det P1 morgen og P4 Midtvest om eftermiddagen. Og så var der Dagbladet og Skive Folkeblad. Og jeg var i Ultra Nyt på DR. De små elever synes, det er helt vildt, at Matematik-Marie har været med i Ultra Nyt.

Jeg havde ikke troet, at det ville få så stor gennemslagskraft. Der er flere før mig, der har uploadet billeder fra test.

Det har været turbulent, og det var jo ikke mig, der skulle have fokus, men sagen. Men det synes jeg også, den har fået, og de har hørt det på Christiansborg.

Jeg kunne godt tænke mig at mødes med undervisningsministeren. Jeg håber, at politikerne vil bruge min hjælp eller nogle af alle de tusinder af kolleger, jeg har. Tænk hvis vi fik medbestemmelse, hvis de vælger at udforme nye test.

Det var impulsivt. Hvis jeg skulle have tænkt det hele igennem, så var det blevet for velovervejet, så var jeg måske gået til en skoleleder, som havde sagt, at det skal du ikke, eller til kolleger, der havde sagt, at det skal du passe på med. Jeg skulle måske ikke have lagt billederne ud, men det var det, som fik folks øjne op for det.

Den skal ikke dø i synden. Jeg vil vide, hvad politikerne har tænkt sig at gøre. Det kan godt væ-re, at de ikke kan nå det i det her skoleår, men jeg vil vide, hvad de vil gøre næste år«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks