Kommunalvalg 2017
1   16

Kommunalvalg 2017: 
Kandidater lægger afstand til skolereform

Eleverne skal have færre timer i skolen, lærernes lokale arbejdstidsaftaler er vigtige, og inklusionen i folkeskolen er gået for vidt. En undersøgelse af holdningerne til folkeskolen blandt kandidaterne til kommunalvalget viser en reel bevægelse væk fra skolereformens oprindelige intentioner, mener kommunalforsker. ­67 af de adspurgte kandidater i fagbladet Folkeskolens undersøgelse mener, at elevernes timetal bør sættes ned.

Den politiske stemning ser ud til at være i folkeskolens favør til kommunalvalget den 21. november. En undersøgelse af kandidaternes holdninger til folkeskolen viser, at der blandt de kommende kommunalpolitikere er bred opbakning til flere af punkterne i lærernes og forældrenes kritik af folkeskolereformen.

Fagbladet Folkeskolen har ved hjælp af kandidatprøven undersøgt, hvordan kandidaterne forholder sig til en række spørgsmål om folkeskolen. Her erklærer 67 procent af kandidaterne, at de er enige eller delvist enige i, at elevernes timetal bør reduceres, mens syv ud af ti erklærer sig enige i, at inklusionen er gået for vidt.

Artiklen fortsætter under banneret

Og selv om det er alment kendt, at løfterne sidder løst inden et valg, mener kommunalforsker Roger Buch, at tallene giver udtryk for et reelt skifte i skolepolitikken: »Det politiske syn på skolereformen er ved at vende«.

»En valgkamp vil altid have karakter af, at man lover forandringer, men jeg tror ikke, at skoleområdet er hårdere ramt af den kendsgerning end andre områder. Dog blev der faktisk ikke lovet ret meget guld og grønne skove ved kommunalvalget i 2013, hvor den økonomiske situation stadig var træg efter finanskrisen. Faktisk var der en stor grad af realisme i forhold til alt, der kostede penge«, siger Roger Buch.

Han placerer samtidig sin tillid til det politiske skifte hos den kommunale udvikling, der er sket i de seneste år inden for skoleområdet:

»Jeg tror helt sikkert på, at konsensus er ved at vende. Det kan man se på det, der sker ude i kommunerne. Mest synligt er arbejdstidsaftalerne, som kommunerne i store træk har gennemført lokalt, og som betyder, at man reelt set efterhånden har annulleret reformens afskaffelse af lærertidsaftaler«.

Ja til lokalaftaler om arbejdstid

FAKTA OM UNDERSØGELSEN

• Folkeskolen.dk har bedt kandidaterne til kommunalvalget svare på en række spørgsmål om folkeskolen. 1.258 kandidater har svaret ved 
redaktionens slutning.

• Kandidaterne har selv kunnet tilgå prøven og er blevet bedt om at tage stilling til alle spørgsmål ved at vælge én af fem meningstilkendegivelser: Enig, delvist enig, hverken-eller, delvist uenig, uenig.

• Kandidaterne er blevet orienteret om og opfordret til at besvare spørgsmålene gennem henvendelser fra DLF's lærerkredse og partikontorer.

Undersøgelsen viser også, at hele 72 procent af kandidaterne i dag mener, at lokale arbejdstidsaftaler er vigtige for rekrutteringen af lærere, og seks ud af ti støtter op om, at der bør forhandles en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Hvorfor giver kommunalpolitikerne udtryk for holdninger, der går så meget imod den oprindelige intention med lovindgrebet og folkeskolereformen, som deres partier vedtog i 2013?

HVILKE KANDIDATER DELER 
DIT SKOLESYN?

Folkeskolens kandidatprøve kan du tjekke, hvem af kandidaterne til kommunalvalget 21. november du er mest enig med. Over 1.000 kandidater har udfyldt kandidatprøven og svaret på spørgsmål om deres syn på folkeskolen og lærernes arbejdsvilkår.

Tag testen og find din kandidat på: folkeskolen.dk/kv17

»Dels er der det tidsmæssige«, svarer Roger Buch. »Nu har man prøvet reformen af i nogle år og fået et godt billede af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Derudover er der på mange områder en grundlæggende afstand mellem kommunalpolitik og landspolitik inden for samme parti. Hele skolereformen var på mange måder noget, der blev født på Christiansborg, men når det er sagt, var der dengang også en vis omfavnelse af ideen fra kommunernes og KL's side«.

Flere end otte ud af ti er i dag imod flere skolesammenlægninger i deres respektive kommune. Samtidig mener omkring 65 procent, at det er et problem, at privatskoleandelen på landsplan stiger, og flere end 80 procent tilkendegiver, at der skal indføres et loft på 24 elever i klasserne.

Hvorvidt kandidatprøvens resultater er en direkte afspejling af, hvad der vil ske på skoleområdet efter den 21. november, må stå tidens test, men ifølge Roger Buch kommer vi til at se en ny kommunal konsensus i forhold til folkeskolen.

»Der er klare tegn på en bevægelse væk fra reformen, så det bliver spændende at se, hvad der vil ske efter valget«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ