Motion/bevægelse
1   5

Bevægelse: Eleverne skal lære med kroppen

De lærde strides fortsat: Hænger motion og læring overhovedet sammen? Læring og bevægelse skal tænkes mere sammen, så man har kroppen med i sin læring, lyder svaret fra Dansk Skoleidræt, der ligesom som undervisningsministeren er på vej med en kampagne.

Bevægelse i undervisningen halter fortsat flere steder. Et af folkeskolereformens væsentlige indsatsområder var 45 minutters daglig bevægelse til alle elever. Men en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL viser, at kun 44 procent af pædagogerne oplever, at børnene får de 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden. Og for nylig har forskere gennemført et forsøg på halvandet år  i Aalborg , hvor de ikke fandt nogen signifikant virkning af motion i relation til læring.

Om kort tid lancerer Dansk Skoleidræt kampagnen "Sæt skolen i bevægelse", og nu skal der fokuseres på udskolingen, for her går det særlig trægt med bevægelsen. Undervisningsminister Merete Riisager er ogå på vej med en kampagne, men ministeriet kan og vil endnu ikke løfte sløret for denne kampagnes indhold. Ministeren har tidligere udtalt, at det er skolederens ansvar, at de 45 minutters bevægelse dagligt bliver udøvet.

Artiklen fortsætter under banneret


Har motion begrænset effekt?

I dagbladet Politiken har der på det seneste været disput mellem flere forskere om motion og læring. Ingen anfægter motionens indflydelse på trivsel, velvære og sundhed.  To forskere, lektor Annette Quinto Romani og institutleder Trond Beldo Klausen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, skrev på baggrund af et forsøg artiklen "Skolereform: Motion har begrænset effekt". De har ved flere forsøg konstateret, at motion med høj puls stort set ingen effekt har på præstationer i andre fag end en smule i sprogfagene. En gruppe elever fik højintensitetstræning to gange per uge. En anden fik forskellige former for organiseret idræt på månedlig basis i idrætstimerne, mens den tredje gruppe havde en fysisk test hver måned i forbindelse med almindelige idrætstimer.

Resultaterne fra undersøgelsen er nu publiceret i Scandinavian Journal of Educational Research. De viser, at selv den mest intensive aktivitet, hvor eleverne yder 75-85 procent af deres maksimale puls 20 minutter to gange om ugen, generelt ikke har positiv effekt på skoleresultaterne. Kun inden for sprogfagene blandt elever, der havde et lavt aktivitetsniveau i udgangspunktet, er der en positiv effekt af højintensitetstræning.


Svendborg-projektet fremhævet

Indlægget blev nogle dage senere besvaret med replikken "Bevægelse i skolen giver klogere elever" fra forskerne Anne Pøhl, udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund, Mona Have, adjunkt ved Syddansk Universitet og Peter Krustrup, professor ved Syddansk Universitet.

Her skrev forskerne blandt andet, at folkeskolereformen giver et tiltrængt fysisk løft til danske skoleelever, og at danske og internationale undersøgelser har vist gavnlige effekter af bevægelse på indlæring, trivsel og sundhed hos børn.

Men for at drage endelige konklusioner om kvalitet af bevægelse i folkeskolen er der fortsat behov for viden, skrev de og fremhævede, at i 2016 konkluderede 25 forskere fra hele verden på en konference i Danmark, at fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer præstationen i skolen. "Samtidig er det i folkeskolen muligt at skabe bevægelse for børn og unge på tværs af socioøkonomisk baggrund til stor sundhedsgevinst for den enkelte og samfundet", skrev de og fremhævede Svendborg-projektet. som folkeskolen.dk tidligere har beskrevet.

"I Svendborg har skolerne arbejdet med bevægelse længe før reformen. Effekten er blevet studeret i 'Svendborg-projektet', hvor et delprojekt viser en øget fremgang på yderligere en tredjedel i matematik for elever, hvor undervisningen understøttes af fagligt relevant bevægelse".

Forskerne understreger dog i indlægget, at ikke al bevægelse virker lige godt. Og det måske her en vigtig pointe ligger: Bevægelse skal integreres bedre i undervisningen, hvis den for alvor skal fremme læringen.

Indsats i udskolingen

At det især er i udskolingen, at det går skævt - eller går i stå - med bevægelse i undervisningen vil Dansk Skoleidræt nu prøve at gøre noget ved en kampagne målrettet de ældste elever og deres lærere. Kampagnen er en del af den årlige "Sæt skolen i bevægelse", og her skal der også fokus på læringen og fokus på at "bruge kroppen i undervisningen".

"Vi prøver med denne kampagne at få mellemtrinnet og udskolingen med. For bevægelse i undervisningen har ikke rigtig ramt de større elever eller deres lærere, siger projektleder hos Dansk Skoleidræt, cand.scient. i idræt og kulturformidling, Torben Hansen, der har skrevet ph.d. i idrætsdidaktik med titlen "Udskolingen i bevægelse".

"Brainbreaks og powerbreaks er aktiviteter, hvor der er fokus på meget bevægelse, men de understøtter ikke de faglige læringsmål", siger Torben Hansen.

"Læringsaktiviteter og bevægelse skal sammentænkes i højere grad. Det skal give mere mening for at vi kan få de større elever og lærerne med".

"Lærerne har fået mindre tid til forberedelse, og de føler sig mere presset - de skal have mere stof ind i undervisningen, og det er ikke motiverende for lærerne at tage aktiviteter ind, som ikke understøtter læringen, siger Torben Hansen til folkeskolen.dk

Læring med kroppen 

"Man har typisk forbundet bevægelse med høj puls, men den viden, vi har fra de seneste år, er mere nuanceret, så vi må nytænke nogle af de didaktiske modeller, der har været brugt", siger han.

Et eksempel på bevægelse, der understøtter fagligheden, er ifølge Torben Hansen, projektarbejde, hvor eleverne producerer noget.

"I håndværk og design producerer du noget med dine hænder og dine fingre. I danskundervisning kan du producere en video, hvor du gør noget fysisk og har kroppen med i produktionsprocessen. Du kobler teori og viden og afprøver det i praksis", siger Torben Hansen, der henviser til begrebet embodied learning - at kroppen er en aktiv del af læringen - at man lærer gennem kroppen.

I "Svendborg-projektet", der er gennemført for flere år siden, viste resultaterne ifølge forskeren Mona Have Sørensen, at det handler om at gøre det abstrakte mere konkret og at hvis for eksempel hænderne er involveret, så giver det en dybere forståelse. "At følge et regnestykke rent kropsligt danner en bedre mental bane, så eleven har lettere ved at løse opgave", har Mona Have Sørensen tidligere forklaret på folkeskolen.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
5.160 andre er allerede tilmeldt
Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!