Ligesom Danmark er kendt ude i verden for design, dygtige møbelsnedkere og nu også gastronomi, ser uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) også gerne, at vi bliver det inden for uddannelse.

"Det er ikke urealistisk, for vi er godt på vej. Men vi skal gøre det endnu bedre. Der er over en kvart million studerende på de videregående uddannelser, og dem skal vi have det bedste ud af. De er råvaren, og her et stort potentiale", sagde Søren Pind, da han i formiddag holdt oplæg på årets uddannelsesdebat på VIA University College i Nørre Nissum ved Lemvig. Uddannelsesdebatten finder sted for fjerde gang og betragtes som et folkemøde for uddannelse.

Lærerstuderende demonstrerer mod besparelser

Søren Pind pegede på en undersøgelse, som viser, at 67 procent af de studerende ikke synes, at de har svært ved at følge med i det faglige niveau.

"Hvorfor har vi en aversion imod at gøre undervisning svær? Det skal være svært og slidsomt at tage en videregående uddannelse, for der ligger en belønning på den anden side. De studerende vil have mere undervisning, og de efterspørger tilbagemeldinger og evalueringer, og det må vi arbejde på at forbedre", sagde Søren Pind.

Det  er lige så fint at undervise som at forske

Alle kan huske mindst én lærer, som brænder for sit fag og gør undervisningen levende og interessant, fremhævede Søren Pind. Men gode undervisere bliver ikke påskønnet nok.

"Mange påskønner forskere. Jeg går meget ind for forskning, men det er ikke finere at forske end at undervise, for der følger gode studerende af god undervisning. Derfor er det min ambition, at vi skal kunne måle kvaliteten af undervisningen, for vi er nødt til at vide mere om, hvad der virker. Ikke kun fordi det skal kunne betale sig, men også fordi det gør en forskel for det enkelte menneske. Vi har borgere, som ikke kan læse, skrive og regne, selv om de har været igennem den samme maskine som alle andre. Det er svært at være samfundsborger i dag uden at kunne de ting", sagde uddannelsesministeren.

Debatten om skolen stopper aldrig

Debatten om undervisning og folkeskolen stopper aldrig, indledte undervisningsminister Merete Risager (LA) sit oplæg.

"I de seneste uger har mange spurgt mig, hvorfor jeg er begyndt at tale om kundskaber og dannelse. De mener, at det bare fører til uenigheder. Ja, men vi kan ikke bare gøre skolen til en koncern, hvor vi ansætter en direktør, som alle retter ind efter. Jeg vil have dygtige elever, men skolen er en samfundsinstitution. Derfor bliver vi aldrig færdige med at diskutere, hvad den gode skole er", sagde Merete Risager.

For forældre er det vigtige ved skolen, at børnene bliver dygtige og har det godt, at lærerne er dygtige, og at skolen kan finde ud af at tale med forældrene, tilføjede hun.

"Det er ikke raketvidenskab, så vi, der har med skolen at gøre, skal huske skolens kerneopgave, så vi ikke lader os suge ind i alle vores projekter", sagde Merete Risager.

Riisager: Dannelsen i skolen er truet af forandringstrang

Vi må ikke stirre os blinde på de nationale test

Der findes allerede en række begreber for kvalitet, og det fik ordstyreren til at spørge, hvad det er, de to ministre mangler ord til.

"Blandt mange målinger ligger der holdninger, men hvad virker for den enkelte? Når jeg sætter rammerne for de højere uddannelser, vil jeg gerne have, at institutionerne bruger pengene på en måde, så den enkelte studerende får de bedst tænkelige rammer at udvikle sig i", svarede Søren Pind og fortsatte:

"Men når jeg spørger institutionerne, om de har en høj kvalitet, ved de det ikke, for der findes ikke objektive kriterier at måle det med. Men når 67 procent af de studerende ikke bliver udfordret tilstrækkeligt, er der rum til forbedring".

Merete Risager svarede, at der er behov for at bore i, hvad vi ønsker at få ud af uddannelsesinstitutionerne.

"I folkeskolen er diskussionen om kvalitet reduceret til, om man er for eller imod nationale test og karakterer. Når vi arbejder med skolen, er det en god ide at se på, hvad eleverne kan, men vi ved også, at vi ikke kan indfange alt det, eleverne har lært. Derfor er vi nødt til at se på kvaliteten på andre måder, så vi ikke stirrer os blinde på testene", sagde undervisningsministeren.

Den gode underviser skal prises

Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd, ville vide, hvordan Søren Pinds krav om målbarhed hænger sammen med, at regeringen sparer to procent årligt på uddannelserne.

"Som studerende ved vi, at der er kvalitet i konfrontationstimer, små hold og debatter, men det ryger i baggrunden, når der skæres ned. Er du enig i, at nedskæringerne går ud over kvaliteten", spurgte hun.

"Det er jeg formodentlig ikke", svarede Søren Pind. "Men jeg ved det ikke. Hvis jeg kunne gå til statsministeren med dokumentation for, at det vil føre til de og de kvalitetsforringelser, når vi skærer to procent, var det noget andet, men det kan jeg ikke. Selvfølgelig er der en grænse for, hvor meget vi kan spare, men undervisning er ikke så magisk, at vi ikke bør kunne måle kvaliteten".

Det er klogt, når Søren Pind siger, at forskning ikke er finere end undervisning, kommenterede formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Jørgensen,

"Men hvordan sørger vi for at få dygtige lærere i skolen, på gymnasiet og på universiteterne?", spurgte hun.

"Hvis vi kan lykkes med kvalitetsdiskussionen, kan vi vise, hvordan den gode underviser flytter en studerende. Der er en dyb sympati for den gode lærer, så vi skal vise folk, at det virker ved at fortælle historier om det. Men at prise den gode underviser kræver en kulturændring, også ude på institutionerne", svarede Søren Pind.