Målstyring
5   36

KL-direktør: Forvaltningen må ikke indføre målstyring af egen drift

Hvis skolen drukner i dokumentationskrav, forsømmer den sit formål om almen dannelse, lød det fra lærer Pia Henriksen til debatarrangement. KL understreger, at forvaltningerne skal have demokratisk hjemmel til at indføre målkrav

Når lærer Pia Henriksen går på abejde, oplever hun, at yngre og yngre elever har fokus på, at de bliver evalueret. I 9. klasse er det afgangsprøven der fylder, i 8. klasse uddannelsesparatheds-vurderingen og i de yngre klasser er det de nationale test, som bekymrer.

"Jeg føler, at jeg skal agere redningsplanke for eleverne i forhold til ting, der kommer udefra. Noget, der startede i OECD, har spredt sig som en blodforgiftning først til politikerne, så djøfferne og så videre ned i systemet, og nu er det ved at ramme lærerne i hjertet".

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lød den dramatiske metafor i går fra scenen i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand, hvor Pia Henriksen var i paneldebat med tre vægtige stemmer fra skoleverden til en temadag om arbejdsmiljø og pædagogik arrangeret i et samarbejde mellem lærerkredse, skoleledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Københavns vestegn.

De andre paneldeltagere var rektor på professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, KL's nye udviklingsdirektør Arne Eggert og formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

Budskabet fra Pia Henriksen var klart:

"Den protest mod målstyring, vi ser nu, er jeg bange for, er de sidste krampetrækninger. Jeg begynder også selv at tænke over, at vi skal klare os godt i test. Og hvis målstyring bliver hverdag, er det for sent".

KL: Nogle kommuner overstyrer

For nylig sagde depardementchef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker til et debatmøde, at embedsmændene i ministeriet har været "nærmest styringsfanatikere".

Ordstyrer Esben Christensen fra Fagbladet Folkeskolen lagde efter Pia Henriksens indledning ud med at spørge Arne Eggert, der indtil for nylig var ansat i Undervisningsministeriet, om han er enig.

Det var han så langt, at han gerne vil kigge på virkeligheden i de kommuner, hvor man møder det synspunkt, "at skolelederen er mere på forvaltningen end på skolen, og at man har fundet på 20 ekstra mål end de lovbunde".

"Det er vigtigt at få set på, om der virkelig er gået styringsfetischisme i den i kommunerne. Det tror jeg, at der er nogle steder og ikke andre steder", sagde Arne Eggert, der understregede, at ingen har interesse i styring for styringens skyld.

 

Bondo: Styringskæden skal vendes på hovedet

Anders Bondo Christensen fremførte det synspunkt, at styringen skal vendes på hovedet. Forstået på den måde, at det er skolerne, der skal lave udspillet til, hvad der skal måles på og hvordan, og så kan det udspil forkastes eller godkendes oppefra.

Lærerformanden delte i øvrigt Pia Henriksens frygt for, at målstyringen bliver hverdag i skolen. Han pegede på engelske erfaringer, hvor lærerne ikke ville af med test igen, da man ville rulle dem tilbage.

"Det er for mig udtryk for den totale afprofessionalisering af lærerne", lød det fra Anders Bondo Christensen, som frygter, at man som lærer ikke har overskud til at tænke på meget andet end de ting, man bliver målt på, efter undervisningstiden er blevet skruet op.

Arne Eggert erklærede sig enig i, at ønsket om at tilvejebringe data at styre efter ikke må gå ud over en diskussion af skolens formål og almen dannelse.

"Vi er nødt til at gå tilbage og kigge på styrkepositionerne i den danske folkeskole. Og det er helt klart at lave livsduelige mennesker, der er klar til at bevæge sig ud i et samfund, som vi ikke aner hvordan ser ud i fremtiden", sagde han.

Forvaltninger må ikke indføre ting af egen drift

KL-direktøren understregede i øvrigt, at kommunalforvaltningerne ikke bør lave mål for en kommunes folkeskoler af egen drift.

"Det bør være sådan, at man er underlagt to begrænsninger som forvaltning: Den centrale lovgivning og kommunalbestyrelsen. Hvad forvaltningen finder på af sig selv, det skal godkendes af kommunalbestyrelsen", sagde Arne Eggert og understregede:

"Forvaltningen er ingenting for sig selv - de skal betjene kommunalbestyrelsen. Sådan bør det være. Sådan er styringskæden her i landet".

Det kaldte Anders Bondo Christensen for "sød musik", men understregede, at han ikke kunne genkende billedet fra særlig mange kommuner.

Pia Henriksen påpegede, at hun oplever en skoleledelse, der er så presset af at implementere tiltag fra forvaltningen, at der ikke er overskud til at lede opad - at sige fra.

Stefan Hermann understregede, at man som leder altid har brug for modspil fra laget under sig, men at man ikke altid kan sende regningen opad.

"Skolen bør også kigge på, hvilke problemer den ikke selv har svaret på, som den burde. For eksempel at den ikke er i stand til at bryde den sociale arv", sagde han.

Enighed om en 'mini-trepartsforhandling'

Anders Bondo Christensen erklærede sig i sin replik enig i, at lærerprofessionen skal forpligte sig på at løse problemerne, hvilket han mente, en omvendt styringskæde kan være medvirkende til.

"Er vi i virkeligheden alle enige om, at der er brug for en 'New Deal' mellem stat, profession og kommuner, der har som bunden opgave at slanke på styringssiden men også at definere et demokratisk legitimeret udviklingsperspektiv, man forpligter hinanden på og følger op på", spurgte Stefan Hermann.

Anders Bondo Christensen erklærede sig enig i, at det er uholdbart, at staten vedtager love, som kommunerne skal implementere og med henvisning til manglende finansiering skruer op for lærernes undervisningstid.

"Der mangler er sammenhængende ansvar for folkeskolen. Vi burde sætte os ned og lave en mini-trepart på folkeskoleområdet og spørge os selv og hinanden: Hvad er det vi vil, og hvordan gør vi?", lød det fra lærerformanden, der dog ikke tror på, at den politiske vilje er der.

"Der er så meget prestige forbundet med folkeskolereformen fra visse partier og finansministeriet, at man ikke kan diskutere, hvordan man kan gøre det på en anden måde. Det er store kræfter, vi er oppe imod".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ