»Man får helt lyst til at arbejde der«, siger forskeren Annette Kamp om Trekronerskolen. »Men jeg undrer mig over, hvor meget de ser børnene, og hvor lidt de ser sig selv«. Annette Kamp og Henrik Lambrecht Lund har undersøgt det psykiske arbejdsmiljø på skolen

Ingen grænser for begejstringen

Det er svært at bevare overblikket og at fordybe sig i en tid, hvor alt arbejde foregår i øjeblikke med mange afbrydelser og mange relationer - og det gælder ikke kun Trekronerskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er der plads til lærere, der ikke straks råber hurra over en ny ide?

Spørgsmålet er forkert stillet. Der bliver lidt stille. Konklusionen er nok, at sådan en lærer måske slet ikke findes på Trekronerskolen ved Roskilde. Sådan en lærer har måske aldrig søgt et job her.

»Der er mange igangsættere her på skolen. Folk får ideer, og skolelederen siger, at vi skal drosle ned«, fortæller en lærer.

»Ledelsen og vores konsulent siger, at vi vil for meget«, siger en anden lærer.

»Vi vil så gerne imødekomme forældrene. Det er indimellem svært«, siger en tredje lærer.

Forskerne fra Roskilde Universitet (RUC), der har studeret arbejdet på Trekronerskolen og fulgt nogle af processerne, taler om et interessant paradoks. Medarbejderne er begejstrede, men de brænder deres lys i begge ender.

»Man får helt lyst til at arbejde dér, når man er på skolen. De har projektbegejstring. Det er en vældig positiv holdning. Men jeg undrer mig over, hvor meget de ser børnene, og hvor lidt de ser sig selv«, siger Annette Kamp, der er lektor på RUC tilknyttet Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv.

Forskerne mener, at projekt Trekronerskolen lykkes så godt, fordi der er relativt mange velfungerende familier som grundlag for skolen. De mener ikke, at den form ville fungere alle steder.

»At opleve så homogen en kultur på en arbejdsplads er specielt. Og det er skolen, der er projektet. Når de lykkes så godt, er det, fordi der er tillid mellem ledelse og medarbejdere. Og begejstring. De scorer højt på tillid, retfærdighed og samarbejdsevne«, siger Henrik Lambrecht Lund, der er cand.techn.soc. og lektor på RUC.

De to har også undersøgt teamarbejdet på en privatskole. De to skoler arbejder forskelligt i team, men begge steder er der lagt nogle rammer og regler for organiseringen af teamarbejdet.

Lærerne arbejder mere end de 42,5 timer om ugen, som de skal. Det har de fortalt forskerne.

»Jeg tæller ikke, så jeg holder nok ikke de 42,5 timer om ugen«, mener Marianne Leck Poulsen. Teammakker Jette Kock siger, at hun ikke arbejder mere, end hun skal - »andet end når der er noget, der tumler rundt i hovedet«.

Marie Thorsted mener, at hun nogle gange arbejder 60 timer om ugen og andre nok kun 15 timer. Den fordeling passer hende i øvrigt fint.

»Egentlig havde jeg besluttet, at jeg udelukkende ville arbejde på skolen i år, men den beslutning holdt ikke. Jeg kan sagtens sidde hjemme og arbejde en hel søndag«, siger Marie Thorsted.

Henrik Lambrecht Lund fra RUC mener, at man bør reducere tilgængeligheden.

»Medarbejderne er hele tiden i interpersonelle relationer. Alt bliver til øjeblikke, og overblikket skubbes væk. Det dur ikke«, siger han.

»Det bliver sværere og sværere at få langsom tid. Der er afbrydelser hele tiden, så det er svært at få ro til rettelser og til fordybelse. Man bliver forstyrret, sådan at det er svært at få sammenhængende tid. Hurtig tid er, når vi løber rundt og interagerer. Vi har altså også brug for at arbejde alene eller i en gruppe i rolige omgivelser«, siger Henrik Lund.

»Tiden uden børn er også nødvendig for at skabe kvalitet i tiden med børnene«.

Det grænseløse arbejde er ikke kun på spil på Trekronerskolen. Det findes alle steder på arbejdsmarkedet, understreger forskerne. De taler om normer som passion, glæde og begejstring i jobbet. Alle skal bidrage, og det skal være dynamisk.

»Men man kan godt savne nogle normer, der siger, at vi skal passe på hinanden og os selv«, siger de.

Forskerne ønsker ikke tiden tilbage til industrisamfundet med fast opdeling af arbejdstid og fri tid, selv om de mener, at den form bestemt har nogle fordele. Men det er tiden gået fra. Vi ønsker alle at have stor indflydelse på vores arbejde i dag.

Især mener de, at de unge lærere skal passe på i det grænseløse tidsmiljø. De ældre har flere administrative opgaver som tilsyn og teamkoordinator, mens de unge ikke har den buffer. De ønsker at vise, at de er gode lærere, og hverdagen kræver mere forberedelse af dem end af de erfarne lærere.

Forskerne fremhæver, at de er gode til struktur på skolen. De er gode til at holde teammøder, holde dagsordenen og nå punkterne. Deres strategi for at klare arbejdspresset er desuden at få det bedste ud af de krav, der er i lærerjobbet. For eksempel bruger de elevplanerne aktivt i skole-hjem-samarbejdet, og på den måde bliver de et godt værktøj for lærerne og ikke bare en sur pligt. |

»Tiden uden børn er også nødvendig for at skabe kvalitet i tiden med børnene«