Debat

For godt til at være sandt

FinansDanmark har tiltusket sig monopol på at indoktrinere 31.000 danske skoleelever i uge 11.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FinansDanmark står alene over for eleverne, når skolerne holder pengeuge i uge 11 til næste år.

FinansDanmark tilbyder kommunerne gratis gæsteundervisning. Gennemarbejdet undervisningsmateriale. Bankansatte, som får løn for at danne de helt rigtige grundholdninger, som fremtidens kunder i bankerne tager økonomiske beslutninger ud fra.

FinansDanmark er Konge i alle spørgsmål om økonomi og finansiering i Danmark. Interesseorganisationen samler revl og krat af pengeudlånere i hele “pengeindustrien”.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men: Hvad er det vigtigste at lære næste generation, når det gælder penge?

Det er at kunne mærke, når man er ved at blive snydt i pengesager. Unge skal udvikle denne vigtige fingerspidsfornemmelse af et tilbud er “for godt til at være sandt”.

Det er også en gammel dyd som at holde tæring efter næring, så de unge mennesker ikke ender med al for meget gæld, der er en klods om benet på deres liv senere hen.

FinansDanmark er interesseorganistion for udlån for 6000 - 7000 mia kr. Pengeindustrien har en interesse i at skabe mere udlån.

Det kan godt undre mig, at de danske kommuner ikke selv kan se  bagsiden af medaljen?

Hvad er den underforståede pris, når pengeindustrien tilbydergratis undervisning, så de kan påvirke 31.000 skoleelever i hele uge 11 til næste år.

Men de danske kommuner kan tilsyneladende ikke se, at  har fået et tilbud “der er for godt til at være sandt”.

Jeg har tagget emnerne: Dansk, musik og religion i denne blog. Disse fag er de vigtigste, når elever skal lære at gennemskue et tilbud, “der er for godt til at være sandt”.

Jeg håber og beder til, at nogle lærere fra disse fag byder ind.

Powered by Labrador CMS