Skoleleder Claus Drachmann vil fortsat benytte Beregneren og de ekstra nationale test, selvom det ikke længere er et krav. Han mener at testens kritikerne og fortalerne sammen bør arbejde for at gøre de nationale test bedre, i stedet for at dele sig i to fløje.

Trods Aalborgs kursændring om nationale test: Skoleleder vil stadig bruge 'Beregneren'

Skoleleder Claus Drachmann holder fast i de frivillige nationale test, selv om et politisk flertal i Aalborg vil droppe kravet. Han mener, at Beregneren er et godt værktøj, og siger, at debatten om nationale test ikke behøver være sort/hvid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aalborg Kommune har vendt ryggen til den intensive brug af de nationale test. Det betyder, at kravet om, at skolerne skal tage ekstra nationale test ud over de obligatoriske, samt udnytte måleredskabet Beregneren, falder bort. Men skoleleder på Filstedvejens Skole, Claus Drachmann agter at fortsætte som hidtil. De nationale test er hverken profetiske eller perfekte, men de er det hidtil bedste bud på hvordan man kan måle elevernes faglige niveau, mener han. I stedet for at placere sig i to modstående fløje, burde aktørerne omkring folkeskolen derfor samarbejde om, hvordan testene kan forbedres.

Aalborg skifter kurs om nationale test

Det bedste vi har

Hvorfor vil du blive ved med at bruge Beregneren?

"Fordi vi allerede har brugt rigtig meget tid på at implementere det, og fordi vi kan se, at det er det redskab, der aktuelt giver det bedste billede af elevernes niveau og progression. Samtidig er det vigtigt at påpege, at Beregneren ikke giver noget endegyldigt svar på børnenes faglige niveau. Men det giver os et billede, og en mulighed for at arbejde mere systematisk med data og elevresultater".

Forskning og erfaringer viser at testresultaterne svinger voldsomt og mange eksperter har konkluderet, at de nationale test ikke kan bruges til at vurdere niveauet hos den enkelte elev.Hvorfor vedblive med den intensive brug af frivillige test, når evidens peger i den modsatte retning?

Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist

"Jeg synes, at vi skal lægge snittet et andet sted. Jeg synes, vi skal forbedre de test, der allerede er og blive i de systemer, der eksisterer. Der er bare ikke ret mange andre adaptive test, som giver os muligheden for at lave progressionsmålinger. Vi kan se, at når vi er systematiske i vores testafvikling og laver informativ evaluering med vores medarbejdere på baggrund af Beregnerens resultater, så kan vi få udvalgt præcise fokusområder, så vi ikke skyder med spredehagl. Vi får færre resurser i folkeskolen - det er et vilkår, og derfor bliver vi også nødt til at målrette vores indsats noget skarpere. De nationale test kan ikke give hele svaret, men de kan give dele af svaret."

Svingtest eller vejviser

Men kan de give end del af svaret, hvis resultaterne svinger så voldsomt, som de gør?

"Det kan de lokalt hos os. De resultater som Beregneren viser, er genstand for en dialog med vores medarbejdere. Hvis det medarbejderen observerer, er noget ganske andet end det, der fremtræder af testresultaterne, så er det jo ikke sådan, at vi forkaster deres professionelle analyser. I stedet giver det anledning til at dykke ned i de enkelte besvarelser, og finde et område, vi kan sætte mere fokus på".

Oplever du, at der er et sammenfald mellem lærernes erfaring og testens resultater?

"Det oplever vejlederne nogle steder, men der er også nogle steder hvor medarbejderne får en ny opmærksomhed. Men vi er jo i den spæde begyndelse af anvendelsen af data, så vi er langt fra færdige med at lære at analysere og anvende blandt andet Beregnerens resultater".

Eleverne skal have en god oplevelse

Mange forældre har i forvejen beklaget sig over, at de nationale test påvirker deres børn negativt. Hvorfor udvide de frivillige test, hvis de indvirker negativt på mange børn?

Pædagog og mor: Folkeskolens ensidige test ødelægger mit barns selvværd

"Det skal de heller ikke. Jeg vil på ingen måder lægge navn til, at vi giver børn traumatiske oplevelser. Det handler om den pædagogiske instruktion. Der er mange andre steder i skolen, hvor vi heldigvis stiller eleverne overfor opgaver, der er svære for dem. Nogle af de opgaver, man får i skolen, er svære at løse. Det skal vi voksne hjælpe med, så selvfølgelig skal vi ikke afvikle test uden, at der har været grundig instruktion inden, så vi sikrer os at eleverne ikke får dårlige oplevelser. Jeg kan sagtens forstå forældrenes bekymringer, men det peger på det ansvar, vi har som fagprofessionelle voksne i testsituationer.

Hvis jeg går ned til eleverne i klassen forud for en test, så gør jeg meget ud af at fortælle eleverne, at de vil blive stillet overfor opgaver, som de ikke nødvendigvis kan løse, og hvis de ikke kan det, så er det også helt ok.".

Er den intensive brug af frivillige test og Beregneren ikke en måde at undervurdere lærernes egen evne til at bedømme, hvor deres elever ligger?

"Absolut ikke. Debatten handler ofte om et enten eller: Er det enten test eller de fagprofessionelles vurdering, der skal give os et billede af elevernes niveau? Jeg mener, at det handler om både-og. Vi skal bruge begge dele.

Hvis du arbejder i sundhedsvæsnet, så bruger du også de indsamlede data i sundhedsvæsnet til at understøtte din strategi i samarbejde med de fagprofessionelles vurdering. Jeg siger ikke, at der er en direkte kobling, men dæmoniseringen af testafvikling synes jeg er en forkert strategi. Vi skal i stedet tilpasse testen, så den passer til de elever, som vi skal afdække det faglige niveau hos, og så den kan hjælpe lærerne med at lave en god informativ evaluering af elevernes faglighed".

Lær til testen eller lær til livet

Et af de store problemer med nationale test er, at man måske er begyndt på at "lære til testen" i stedet for at "lære for livet". Er der ikke et problem i, at man tror, at man kan sætte læring i et excel-ark?

"Jo det kan man godt sige. Men hvis man siger, at læring og elevresultater aldrig nogensinde må bo i et excel-ark, og at benyttelsen af data og statistik medfører, at man forvolder skade på eleverne og skaber mindre dannelse, så synes jeg også at det bliver unuanceret. Jeg tror på datainformeret ledelse og et 'både og'."

At tro at vort lands politikere vil stoppe med at kigge på folkeskolens faglige resultater på baggrund af data, finder jeg urealistisk. Lad os i stedet prøve at forbedre testsystemerne sammen med Ministeriet, så testen giver mening både for eleverne og for lærerne".

"Lad os samle os om opgaven"

Men testen giver vel netop ikke mening, hvis der er så stor forskel på hvordan eleverne præsterer fra dag til dag? Er det ikke et problem for testens legitimitet?

"Jeg synes at det er et problem, at dem, der rejser den voldsomme kritik, ikke bidrager til at skabe et retvisende billede af elevernes faglighed. Jeg synes, det er for nemt at stå med korslagte arme og kritisere uden at tilbyde et alternativ. Det er en af grundende til, at vi får to lejre, der hedder henholdsvis 'test' og 'ikke test'". 

Nægter at lade sit barn tage nationale test: 'Det bør jeg være i min ret til'

"Vi har en dygtig lærerstab med rigtig meget erfaring. Lad os sammen Udvikle testene, så de giver et retvisende billede af elevernes faglighed. Jeg synes, det kunne være et mål at sætte en dagsorden ud fra præmissen: 'vi tror, at der også i fremtiden vil være forvaltninger og politikere som vil interessere sig for resultater i folkeskolen. Hvordan får vi de fagprofessionelle mere i spil til at bidrage til at det er det rigtige vi kigger på?'

Vi har en god tradition i folkeskolen for at gøre tingene i fællesskab. Hvorfor er det, at vi på netop dette område sætter os i hvert vores hjørne og peger fingre ad hinanden? Lad os i stedet samle os om den her opgave og finde en fælles model".