De glade studerende slutter eksamens-konferencen af med en hjemmelavet julesang.

Når KL og Gyldendal er med til eksamen

På den nye toning Future Classroom Teacher på læreruddannelsen ved UCC Carlsberg er der fokus på at inddrage teknologi i undervisningen. Eksamen er forklædt som en konference med deltagelse af nogle hårde opponenter.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(Overskrift og manchet præciseret klokken 12:39)

I den ene ende af det store lokale, kaldet Future Classroom Lab, hopper Søren Nielsen fra KL's kontor for børn og folkeskole rundt foran et kamera iført paryk og superhelteudstyr. I den anden ende er Gyldendals digitale udviklingschef, Malte von Sehested, ved at designe sin egen e-bog.

Vi er til den første eksamen nogensinde på Future Classroom Teacher-toningen på læreruddannelsen ved UCC Carlsberg, og det grønne bord med en eksaminator og en censor er skiftet ud med en konference. 

Her er første kuld af førsteårsstuderende efter en kort præsentation af uddannelsen og deres projekter i gang med at gennemføre workshops, inden den står på et afsluttende oplæg om digital dannelse af formanden for Medierådet for Børn og Unge.

De studerende bliver vurderet på deres projekt, som de har gennemført med elever på deres praktikskoler, på deres workshops og på en opgave, hvor de skal reflektere over forløbet.

UCC vil uddanne lærere til fremtidens klasselokale

Future Classroom Teacher-linjen blev oprettet i sommer og har som formuleret mål at udvikle studerende med 'lærerfaglig teknologiforståelse'.

Oversættelse: Det handler ikke om at kunne bruge konkrete teknologiske redskaber - det handler om at kunne inddrage teknologi, på en måde så den giver merværdi til undervisningen.

De studerende går på samme hold hele det toårige forløb, og bliver undervist efter samme modulplan som normalt på læreruddannelsen, men bliver undervist i lokalet Future Classroom Lab, der er rigt indrettet med teknologi. 

Superhelte og 3D-printet spil

De studerende i superhelte-gruppen har lavet et projekt, der handler om sammenhold i klassen. Her har eleverne skulle opfinde superhelteroller til hinanden og optage en trailer til en film. Målet er at få eleverne til at portrættere hinanden i et positivt lys, og herfra er der afsæt til at tage fat i superheltegenren i dansk, forklarer de.

De studerende i e-bogs-gruppen har taget udgangspunkt i, at iPad'en efter deres mening alt for ofte kun bliver brugt til at læse tekster på. En bog med strøm. Ved hjælp af et simpelt program bliver eleverne selv skabere af deres e-bog.

En tredje gruppe har 3D-printet et spil om videnssamfundets kompetencer. En fjerde arbejder med begynderprogrammering ved hjælp af simple robotter. En femte bygger det optimale læringsrum i Lego, og endelig har en sjette kastet sig over at lade eleverne lave bøger om deres digitale virkelighed på de sociale medier.

Der er kun en halv time til hver workshop, hvor eleverne nu er byttet ud med seminarieundervisere, KL-konsulenter, forlagsmedarbejdere og andre med interesse for it i undervisningen, og der skal både nås at instruere, producere og evaluere.

"De studerende har kunne følge med i, hvordan deltagerlisten er vokset, og det har været med til at give både nerver og motivation. Det, der sker her, ligger i tråd både med undervisningen på uddannelsen og med det, vi opfordrer til, de studerende skal ude i skolen også. Tingene skal ud at gå, og teknologien skal sættes i spil", siger lektor Lise Møller, der sammen med kollegaen Tobias Heiberg er undervisere på og initiativtagere til den nye toning.

Underviseroplæg på mere end 30 minutter er strengt forbudt i løbet af de to år, uddannelsen varer, fortæller hun. Ellers foregår undervisningen gennem, at de studerende laver projekter med teknologi i centrum. 

Programmering og synlig læring

"Måske er det en ringridder", siger Jakob Hedegaard, underviser i kodning og programmering ved Professionshøjskolen Metrolpol, og holder et stykke plastik med hul i op foran den robot, han sammen med fem andre workshopdeltagere har bygget på et kvarter.

Kroppen er en mælkekarton og armene er lyserøde sugerør. Robotten kører rundt på bordet, og en af armene rammer plet gennem hullet i plastikken.

"Hvad er jeres tanker om processen", spørger Future Classroom Teacher-studerende Mikkel Albrechtsen og følger op: "Og kan I se mulighederne i det i forhold til undervisning, eller er det for abstrakt?"

"I disse tider med synlig læring og læringsmål har jeg måske svært ved at se, hvad der skal følge efter. Det er en fin indføring til programmering, men så skal det jo følges op med rigtig programmering. Det kræver en lang proces", siger Jakob Hedegaard. 

"Vi har tænkt det ind i en taksonomi omkring 21st Century Skills, og der er man allerede dybt nede i noget med samarbejde og fejlfinding. Og afsættet til for eksempel at arbejde med ligevægtsprincipper i fysik ligger lige for", svarer Mikkel Albrechtsen. 

En anden workshop-deltager byder ind: "Jeg er gammel programmør, og da jeg startede ville vi have brugt måneder på at få et af hjulene til at køre rundt. På et kvarter er vi allerede i gang med noget spændende her".

"I dag er en ingeniør en, der skriver på computer, men engang byggede de jo katapulter og akvædukter. Det kunne være med til at provokere ingeniørfaget, men er der ikke ECTS-point involveret, har jeg svært ved at se det ske", siger Jakob Hedegaard.

Det er ikke småting, man skal tage stilling til som førsteårsstuderende.

Eksamen bliver et læringsrum

"Det var megafedt at være til eksamen foran folk, der var så meget dygtigere, end jeg er. Det gav et læringsrum, hvor jeg begyndte at forholde mig til kodning på et helt andet niveau, end jeg har gjort før", siger Mikkel Albrechtsen, efter konferencen er overstået. Robotterne pakkes sammen, og et par velfortjente eksamensøl bliver så småt åbnet rundt omkring.

"Den første gruppe, vi havde igennem, kunne se vildt mange perspektiver i det, mens den anden havde mere fokus på, hvilke barrierer de kunne se i forhold til at få det ind i skolen set fra deres stol. Det er meget givende at få begge dele med".

Hans medstuderende Pavia Kirch-Daugaard havde ikke forventninger om meget andet end at man ville lære at bruge præsentationsprogrammer og basal teknologi på uddannelsen. Men de er blevet gjort til skamme, fortæller han.

"Allerede på tredjedagen blev vi taget ud af klasselokalet og sat til at bygge en højtaler. Og hele vejen igennem uddannelsen har vi brugt teknologi ikke bare for at bruge det, men også taget stilling til, om det er relevant for det, vi skal lave på den anden side af uddannelsen", siger han.

Walk the walk 

Ifølge lektor Tobias Heiberg er toningen oprettet, fordi læreruddannelsen ikke har været god nok til at udvikle lærere med it-didaktiske kompetencer.

"Men det handler også om at prøve at gøre det, vi normalt nøjes med at sige. Der er ved gud mange ord, når man som jeg færdes i en verden, der handler om digitalisering og uddannelse. Der er en forventning om, at hvis vi når hen til nogle nye pædagogikker, så bliver alting godt. Det her handler om også at gøre noget ved det", siger han. Og ifølge lektoren er det gået over al forventning.

"De væsentligste pejlemærker har været, at de studerende får en større grad af lærerfaglig teknologiforståelse, de får et bedre begreb om det 21. århundredes kompetencer, og de kommer til at arbejde med mere moderne pædagogik".

"Det er store ord, og man er urolig for, om man når derhen, og det er vi kommet meget hurtigere, end jeg nogensinde havde turde drømme om", siger han. 

Ifølge Tobias Heiberg har det ikke været et problem at få mere teknologi ind i undervisningen og samtidig leve op til de fagfaglige mål i undervisningen.

"Vores oplevelse er, at det ikke behøver være enten/eller. Min fornemmelse er, at de som minimum når igennem de samme kompetenceområder som andre lærerstuderende, og i de felter, de vælger at gå i dybden med, der når de længere", siger han.