Den nye VLAK-regering har smidt en håndgranat ind i Undervisningsministeriet ved at udnævne Merete Riisager til undervisningsminister. Hun har nemlig været Folketingets mest ihærdige kritikere af folkeskolereformen, siden reformen blev vedtaget - uden Liberal Alliances stemmer. Derfor bliver det interessant at se, hvordan hun vil administrere regeringsgrundlaget, hvor der står:

"Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner.

Skolelederne: Riisager er et kontroversielt valg

 Det er afgørende, at der fortsat sikres ro om folkeskolen, så den forandring, som skolen er i gang med, understøttes bedst muligt. Regeringen vil løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen."

For den nye undervisningsminister vil en masse med folkeskolereformen, der vil føre til store forandringer.

Om for eksempel pædagoger i skolen har Merete Riisager sagt til folkeskolen.dk:

"Pædagoger er uddannet til at tage sig af børn i fritiden, ikke i skoletiden. Der er jo ikke fokus på didaktik i deres uddannelse".

Regeringsgrundlag: 500 millioner til folkeskolen

Folkeskolen: Liberal Alliance kommer ind i forligskredsen

Ny minister om Fælles Mål

Og om Fælles Mål har den nyudnævnte minister sagt:

"Alene det, at der er næsten 4.000 bindende mål, synes jeg, er fuldstændig hysterisk. Hvis lovgivningen bliver så kompleks, at praktikkerne ikke har en jordisk chance til at efterleve dem, så sker der jo en overregulering og en faglig udvanding".

Bondo: Velkommen til en minister, der insisterer på at inddrage viden

Og om bevægelse har Merete Riisager sagt til folkeskolen.dk:

"Hverken den tidligere eller den nuværende minister har kunnet påvise, at der er belæg for, at øget bevægelse i skolen for eksempel øger elevernes kundskabsniveau. De har sagt, at hvis man bevæger sig, så øges koncentrationen, men de har ikke noget sammenhængende videnskabeligt, der viser, at reformens tiltag er de rette. Professor Peter Allerup har også efterlyst videnskabeligheden og hele tiden prøvet at holde den faglige fane højt".

Ny minister har ærgret sig over mindre ledelsesrum på skoler

Merete Riisager ærgrer sig også over, skoleledernes ledelsesrum ifølge en ny rapport er blevet mindre. Det er en forudsigelig følge af skolereformen, mener hun.

"De (skolelederne - red.) har fået mindre ret til at bestemme antallet af timer og dermed mindre beslutningskraft i forhold til anvendelsen af resurser".

Reform-forskning: Skolelederne har mindre frihed til at lede

Facebook-video fra den 22. november, hvor Merete Riisager forholder sig til den nye position for hende og Liberal Alliance:

Minister har været modstander af lærernes tilstedeværelsespligt

Og den nye undervisningsminister har endvidere den holdning, at arbejdstidslovens krav om, at lærerne skal være til stede på skolen i den fulde arbejdstid, skal fjernes:

"Vi vil også droppe tilstedeværelseskravet på den enkelte skole. Det er en gammeldags måde at tænke arbejde på. I det private erhvervsliv interesserer man sig for, hvad medarbejderne laver, og ikke for, hvor de laver det". sagde Merete Riisager desuden til folkeskolen.dk under valgkampen sommeren 2015.

"Jeg synes, det er en mistillidserklæring fra KL's side at kræve, at lærerne skal sidde på deres pladser i kontortiden, ofte i et støjfyldt miljø, i stedet for at tage hjem og rette opgaver, hvis det nu er det, man vil", udtalte Merete Riisager.

Regeringsgrundlag: Friskolerne skal have flere penge af staten

Minister har opfordret partier til at tage konsekvensen af kritik af lange skoledage

29. januar i år efterlyste Merete Riisager, at især SF og Konservative tog konsekvensen af deres kritik af de lange skoledage:

"Jeg synes, at det er billigt sluppet, at forligspartierne bare kan sidde og kritisere skoledagens længde, når de nu ikke har tænkt sig at gøre noget ved det", siger hun.

"Forligskredsen må selv gå ind og ændre på reformen, for KL har ikke tænkt sig at gøre det. Det er blevet stormagtspolitik om børnelivet. Fordi KL er interesseret i at bevare reformen af økonomiske årsager, fordi hvis vi ruller den tilbage, så skal vi hen og ser på de små elever, så skal vi tilbage og reetablere SFO'er og klubtilbud. Det er meget dyrt. Det er en økonomisk kalkule fra KL, som absolut intet har at gøre med kundskabstilegnelse eller det jeg vil kalde børnelivet", siger Merete Riisager.

"En god skole kræver ledere og lærere, der kan tænke selv. Det må vi aldrig give køb på. Derfor vil det være dybt kritisabelt, hvis skolen kun skal indeholde dem, der ikke stiller spørgsmål. En folkeskole med sindelagskontrol vil være en åndsfattig skole", har hun således sagt til folkeskolen.dk.

"Mange ledere og lærere er af den holdning, at reformen har for lidt fokus på undervisning, kundskaber og dannelse. Der kan også være berettiget bekymring om struktur, ansvarsfordeling og den praktiske gennemførsel af reformen. Det er en professionel

LA kæmper for lærernes faglige frihed

Ved et åbent samråd i december 2013 om det forskningsmæssige grundlag for skolereformen kom Merete Riisager med denne afsluttende bemærkning:

"Reformen er det mest pauvre lovarbejde, regeringen har lavet. Partierne bag reformen kommer til at stå i kø ved håndvasken. Jeg betragter reformen som en christianborgsk kollektiv nedsmeltning. Det her bliver ikke sidste ord; Liberal Alliance vil fortsætte med at kæmpe for faglig frihed".

Liberal Alliance angriber reformens vidensgrundlag