Flygtninge
0   13

Lærer i modtageklasse: 
»Arbejdet kræver stor indsigt«

Landet over nedlægger kommuner modtageklasser og sender i stedet flygtningebørnene direkte i almenklasser. I Svendborg Kommune er de der dog stadig – modtageklasserne. Og de bliver barnets første trygge møde med den danske folkeskole.

Små hænder mødes i highfive rundt om det lille bord i et lysegrønt klasselokale. Ind­imellem bliver der også klappet, når sætningerne på papirerne foran de fem børn er læst op.

Artiklen fortsætter under banneret

»Hvad er det? Det er en taske. Er det en taske? Ja, det er«, læser en af dem højt. Flere highfive.

Børnene er elever i 6.m på Ørkildskolen i Svendborg. Det er en modtageklasse for blandt andre flygtningebørn, og der går elever fra 4.-6. klasse. I dag er klassen blevet delt op. Nogle er gået på biblioteket for at låne bøger, mens fem af eleverne sidder og læser højt sammen med modtageklasselærer Alwin de Groot. Læreren roser dem, når de har læst deres korte sætninger op, og rosen bliver modtaget med store smil.

De er alle flygtningebørn fra Syrien og er startet i modtageklasse i Svendborg for knap to måneder siden. Nogle kommuner er begyndt at sende flygtningebørn direkte i almenklasserne, men i Svendborg har man beholdt modtageklasserne. Og det er de glade for på Ørkildskolen, fortæller afdelingsleder Lotte Vett.

»Vi forholder os hele tiden til, hvad man bedst kan gøre for at integrere eleverne, og vi har også forholdt os til den her idé med at integrere direkte i en klasse. Og faktisk bliver vi hele tiden bestyrket i den tanke, at modtageklassen er vigtig. Noget af det særlige, en modtageklasse kan, er at sætte fokus på det sociale og psykiske miljø, og det kræver faktisk specialviden af lærerne - det kræver en stor indsigt«, siger Lotte Vett.

Klassens lærer, Alwin de Groot, underviser også i almenklasser. Han mener, at modtageklassen danner fundament for, at eleverne har lyst til at lære:

»Jeg kommer selv fra Holland. Jeg kom til Danmark, og da jeg blev dansk gift, kunne jeg mærke, at min identitet skiftede, fordi jeg ikke kunne være med i det, der foregik. Hvis jeg ikke havde tilegnet mig sproget hurtigt, så ville det på længere sigt have gået ud over min interesse for at være sammen med andre. Jeg kunne forestille mig, at hvis jeg var kommet ind i en klasse uden forståelse for, hvad der foregik, så ville det også gøre noget ved mig som person, og det ville sætte sig i mig mange år efter«, siger han og fortsætter:

»Jeg synes, det ville være en meget utaknemmelig opgave, hvis jeg skulle have et flygtningebarn direkte ind i min almenklasse, fordi jeg ikke ville kunne tilbyde det, som eleven har brug for. Og det ville jeg som lærer have det rigtig skidt med«.

Ekstra hensyn

I Ørkildskolens anden modtageklasse, 3.m, ville man kunne høre en knappenål falde til jorden. Klassens lærer, Vibeke Benedictsen-Nislev, har ellers fortalt, at der er kaos, fordi computerne ikke virker i dag. Men eleverne er musestille, mens der kommer liv i computerne. Nogle gange deler de et par sætninger på arabisk, men ellers arbejder de med opgaven foran sig.

På et tidspunkt kommer en elev ind i klassen. Han har været til undervisning i en almenklasse og skal nu være i modtageklassen i nogle timer igen. Sådan gør man på Ørkildskolen: Når lærerne i modtageklassen vurderer, at en elev er klar, bliver eleven langsomt sluset ud i almenklassen. Det vil sige, at eleven har undervisning uden for modtageklassen i enkelte fag. For eksempel idræt eller billedkunst, som ikke kræver et lige så højt danskniveau som andre fag. På den måde håber man, at man kan give en tryg overgang til almenklasserne i folkeskolen.

»Det er børn, som har brug for, at der bliver taget lidt ekstra hensyn til dem. Det er også bare børn, men vi bliver nødt til at have viden om, hvorfor de måske ikke kan koncentrere sig, eller hvorfor de er helt oppe at køre det ene øjeblik og det næste er vildt kede af det«, siger Vibeke Benedictsen-Nislev.

Hun synes, det er synd, hvis børnene skal direkte i almenklasserne.

»Man kan forestille sig at være helt ny og sidde i en russisk klasse for eksempel. Det hele kører bare over hovedet på en. Jeg tror ikke på, at man har tid til at tage sig ordentligt af dem, hvis de kommer direkte ud. De får nok lov til bare at sidde lidt. Så er det bedre, at de kommer i modtageklasse først, hvor de kan føle sig trygge«, siger hun.

Frygt for segregering

Modtageklassemodellen bliver generelt rost herhjemme i Danmark, men kritikken har også lydt på, at flygtningebørnene har for lidt kontakt med de danske børn, og at de derfor kan føle sig segregerede. Det har Ørkildskolen prøvet at forhindre ved at placere modtageklasserne på en gang med jævnaldrende elever. 3.m ligger derfor på gangen med de andre 3.-klasser, ligesom 6.m ligger på gangen med 6.-klasserne. I frikvartererne hjælper lærerne nogle gange med at finde på lege sammen med de andre børn.

Alwin de Groot fortæller, at eleverne ofte ser det som en belønning, når de begynder at komme ud til timer i almenklassen, og det er modtageklassens fortjeneste.

»Det, vi er rigtig gode til her, er lige præcis at få den her lyst til og glæde over at være i et fællesskab og være med i en klasse. De får en lyst til at komme videre, og deres lyst til at gå i skole er vi gode til at holde fast i«, siger Alwin de Groot.

I modtageklassen er der også bedre tid til den enkelte elev, mener han, og det kan især være vigtigt, fordi de er flygtningebørn og kan have mange triste oplevelser med i bagagen.

»Vi kan hurtigere spotte, om eleven har nogle andre faktorer, som gør, at han eller hun ikke kan tilegne sig sproget så hurtigt. Måske ligger der en diagnose, eller måske er eleven ordblind. Hele processen omkring at gøre en indsats kan vi sætte hurtigere i gang«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ