Flygtninge
3   14

Nyankomne flygtningebørn må ikke druknes i sprog

Flere og flere kommuner vælger nu at gøre som Hørsholm og integrerer flygtningebørn direkte i almenklasserne. Men er lærerne klædt på til opgaven? Forsker advarer mod at tage for let på opgaven og siger, at der mangler forskning på området.

Når nyankomne flygtningebørn starter i skole i Danmark, kommer de oftest i en modtageklasse, hvor de blandt andet modtager basisundervisning i dansk og langsomt bliver sluset ud i almenklasserne. Ifølge en rundspørge foretaget af TV 2 bruger 23 kommuner den såkaldte Hørsholm-model, hvor børnene i stedet starter direkte i almenklasserne og får sprogundervisning ved siden af. Især Hørsholm-modellen har været til debat. Modellen anvendes også på Nyrupskolen i Kalundborg.

Tilhængere roser modellen for at skabe stærke relationer mellem det nyankomne flygtningebarn og skolen lige fra dag ét, mens modstandere mener, at resurserne er for få i almenklasserne.

Artiklen fortsætter under banneret

Bergthóra Kristjánsdóttir er lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Undervisning, DPU. Hun mener, at det er svært at vurdere, hvilken ordning der er bedst, fordi der mangler forskning på området, men understreger, at der skal en målrettet pædagogisk indsats til for at lære sprog, da man ved, at sprog ikke smitter - sprog tillæres nemlig ikke bare ved, at man er sammen med andre, der taler sproget, forklarer hun.

»Der er så lidt forskning på det her område i Danmark. Vi ved, at det kan have en positiv virkning på de nyankomne elever, hvis de starter i modtageklasser, som blandt andet er med til at give tryghed. Men det ville selvfølgelig være godt, hvis vi vidste noget om, hvad direkte integration betyder for børnene, som mange er begyndt med«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

Hun har beskæftiget sig med undervisning af tosprogede i flere år og har blandt andet skrevet en ph.d.-afhandling om statens uddannelsespolitik i forhold til tosprogede elever i folkeskolen. Ifølge hende ligger der en stor opgave hos de lærere, som skal modtage flygtningebørnene.

»Det er nødvendigt, at vi spørger til, om lærerne er klædt på med den viden om sprog og læring, som det kræver at varetage den opgave. Der skal selvfølgelig være kompetence hos de lærere, som har med de børn at gøre. De skal vide, hvad det vil sige at lære sprog, og det omfatter også viden om blandt andet psykologi, uddannelsessociologi og lingvistik«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

Hverdagssprog versus skolesprog

Af et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever udarbejdet af Rambøll i 2015 fremgår det, at der ikke på baggrund af litteraturstudiet kan udledes viden om, hvilken organiseringsform der er mest effektiv i forhold til elevernes udbytte. Men der er gode råd at hente. Blandt andet skal nyankomne, ifølge Rambøll, hurtigt ud i almenklasserne efter ophold på seks

til 12 måneder i en modtageklasse, og modtageklassen skal fysisk være placeret på samme sted som almentilbuddet. Det skulle nemlig have en positiv indvirkning på nyankomne elever, at de hurtigt opnår en relation til den klasse og skole, de skal gå i.

Og det er netop med argumentet om, at børnene hurtigere skaber relationer til de mennesker og den skole, der skal være en del af deres hverdag på lang sigt, som får kommuner landet over til at sende flygtningebørnene direkte i almenklasserne. Men det skal man passe på med, mener Bergthóra Kristjánsdóttir:

»Nyankomne børn skal lære at kommunikere, de må ikke bare druknes i sprog. De skal lære hverdagssprog, og man kan ikke forvente, at de bare springer det over og går direkte over i skolesprog. Der er overhovedet ikke noget belæg for, at sprog smitter. Vi bliver nødt til at tage udgangspunkt i de sproglige og kulturelle erfaringer, der er i forvejen, og det betyder selvfølgelig, at man må have et individualiseret fokus«, siger hun.

Af Rambølls litteraturstudie fremgår det, at litteraturen entydigt peger på, at undervisningstilbud, hvor eleven bliver integreret direkte i almenklasse uden nogen form for sprogstøtte, har negativ betydning for eleverne. Her præsterer børnene fagligt dårligere og mistrives på grund af oplevelser med nederlag og utilstrækkelighed.

Bergthóra Kristjánsdóttir frygter også, at børnene vil føle sig ekskluderet, hvis de kommer ind i en klasse og ikke forstår, hvad der foregår omkring dem. I sidste ende kan det betyde, at børnene ikke lærer dansk.

»Nogle vil måske forholde sig tavst, mens andre kan reagere aggressivt på det, fordi det kan være psykisk belastende at være i fællesskaber, hvor man overhovedet ikke er med«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

 

Kompetente lærere

Når de nyankomne børn kommer direkte i en almenklasse, betyder det også, at de møder en lærer, som sandsynligvis har lille eller ingen erfaring med undervisning af tosprogede, og det kan være et problem. På Nyrupskolen i Kalundborg oplever lærerne for eksempel store problemer med at skulle undervise nyankomne elever. Her giver lærerne udtryk for, at de slås med at forklare eleverne, hvad de skal, hvordan de skal løse en opgave, og sørge for, at eleverne opnår sociale relationer.

»Hvis lærerne skal kunne håndtere den her opgave, så bliver de nødt til at undervisningsdifferentiere. Det er utroligt svært at køre det her som klasseundervisning. Der er også problemer med modtageklasserne med de nye ændringer i bekendtgørelsen, som tillader flere børn i klasserne, og loven om særlige tilbud stiller lærerne i en vanskelig situation«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i år en rapport med kortlægning af praksis for basisundervisning for tosprogede elever i 20 kommuner, hvor skolerne giver udtryk for, at undervisningen adskiller sig væsentligt fra den almene undervisning. Fokus ligger nemlig i høj grad på, at eleverne i modtageklasserne skal lære at begå sig og lære dansk skolekultur at kende. Og det er en vigtig opgave, som Bergthóra Kristjánsdóttir frygter kan overskygge andre opgaver.

»Jeg ser det som et stort problem, når der er et ensidigt fokus på, at nyankomne børn skal lære dansk. Selvfølgelig skal de også det, men den ensidige fokus på netop det nulstiller børnene på en måde«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

Hun mener, at der findes en forsimplet opfattelse af, at de nyankomne børn er tosprogede på lige fod med for eksempel tosprogede, som er vokset op i Danmark.

»Børnene har en helt særlig karakteristik ved sig ved at være nyankomne. Derfor skal vi se dem som det - nyankomne - og ikke kun som tosprogede. Nyankommenhed er et fagfelt, vi skal forpligte os på. Det er meget vigtigt, at vi afdækker de erfaringer, som børnene allerede har. Det gælder levet liv, viden om deres fagkundskaber, og selvfølgelig også hvilke sproglige erfaringer de har, når de kommer til Danmark«, siger Bergthóra Kristjánsdóttir.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
115 andre er allerede tilmeldt
Vind en middag for to

Lige nu kan du vinde en lækker middag for to til en værdi af 500 kroner! Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen er at være tilmeldt nyhedsbrevet til DSA-netværket :) Vinderen trækkes d. 30/9

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.