Tosprogede
1   5

Etnisk opdeling virkede for folkeskole

Ideen om at dele klasser efter etnicitet for at holde på de danske elever er ikke ny. Lise Egholm gjorde det på Rådmandsgades Skole i nullerne, og ud over at det med tiden trak flere etnisk danske børn til, havde det også pædagogiske fordele, mener hun.

Rektor på Langkjær Gymnasium i Aarhus har de seneste dage hørt skældsord som 'menneskerettighedskrænker' og 'apartheid-tilhænger', fordi han efter sommerferien opdelte 1.g-klasserne efter etnicitet. Da Lise Egholm var leder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro fra 1995 til2013, stod hun efter en sommerferie med 100 børnehaveklassebørn, hvoraf kun 20 var etnisk danske. Hun valgte at samle de etnisk danske børn i to klasser og dermed lave de to andre klasser udelukkende med tosprogede. Det forsatte hun med i cirka 10 år.

"Forældrene var flygtet fra skolen, hvis deres barn som den eneste etnisk danske sad i klasseværelse med et helt hold af tosprogede. De ville være bange for, deres barn ikke fik en god nok undervisning, og det dilemma kan jeg godt forstå".

Artiklen fortsætter under banneret

Hun mener, opdelingen med tiden virkede.

"Langsomt fik vi flere og flere etnisk danske børn, og da jeg havde gjort det i fem-seks år var andelen af tosprogede faldet fra 86 til 70 procent. I dag er andelen noget nær 60 procent. Jeg siger ikke, at min opdeling var den eneste faktor, men det hjalp til", siger Lise Egholm.

Lise Egholm påpeger, at en anden vigtig faktor var, da Københavns Kommune ændrede skoledistrikterne, så flere etnisk danske børn startede på Rådmandsgades Skole. Kommunale indgreb af den art mener hun er en del af løsningen på udfordringerne.

"Den stakkels rektor i Aarhus prøver bare at løse et problem, der er opstået, fordi vi har en massiv ghettodannelse, og det afspejler sig på de nærliggende skoler. Ansvaret er hos politikerne, som skal fordele børnene mere ligeligt og i øvrigt sørge for, at beboerne i boligblokke ikke kun er indvandrere", siger Lise Egholm.

Mindsker behovet for undervisningsdifferentiering

I dag sorterer lederen på Rådmandsgades Skole ikke eleverne efter etnicitet, som Lise Egholm gjorde. Men Lise Egholm fortæller, at der rent faktisk kan være fordele ved den 100 procent tosprogede klasse, som gør det lettere at undervise.

"Jeg tror, mange lærere har stået i den situation, at man har prøvet at uddybe noget fagligt i dansktimerne, hvor man mest har talt til de tosprogede, og de etnisk danske elever har siddet i tomgang imens. Hvis hele klassen er tosproget, er der måske større chance for, at undervisningsniveauet passer alle, og at man derfor kan gå i dybden", siger Lise Egholm.

Men den betragtning bør skolelederne på ingen måder tage med som en faktor, når de opdeler klasser, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

"De niveauforskelle i en klasse bør en lærer være i stand til at tage hånd om ved at undervisningsdifferentiere. Folkeskolens niveau skal være højt lige meget hvad", siger han.

Ifølge Lise Egholm oplevede lærerne lige præcis, at undervisningsdifferentiering blev nemmere, og at lærernes energi derfor nemmere kunne bruges til at give eleverne undervisning med høj kvalitet.

"Det blev nemmere at målrette undervisningen, så den kunne blive endnu bedre", siger hun.

Claus Hjortdal er principielt imod at opdele en klasse efter etnicitet, ligesom han ikke mener, man bør gøre det efter køn, hudfarve eller nationalitet. Men han forstår godt Lise Egholm og rektor Yago Bundgaard i Aarhus.

"Som en sidste udvej kan jeg godt forstå, at de gør det, for det svarer jo til at sætte de to eneste piger i samme klasse for at holde på dem. Men man bør kun gøre det som en nødløsning, for der skal altså være plads til alle i den danske folkeskole. Det skal ikke blive en vane", siger Claus Hjortdal.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
606 andre er allerede tilmeldt
Nyhed: Nyt fagligt netværk

NYHED! Vidste du, at du lige nu læser på Folkeskolens helt nye faglige netværk Dansk som andetsprog?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.