I perioden 2012-2015 er der blevet brugt godt 206 millioner støttekroner på digitale læremidler

Digitale læremidler: Clio og Gyldendal løb med over halvdelen af støttekronerne

Ud af de 63,5 millioner, kommunerne i 2015 fik i støtte til køb af digitale læremidler, blev godt 38 millioner brugt hos Clio Online og Gyldendal Uddannelse. Centralisering af kommunernes indkøb har gjort pakkeløsninger populære, mener en forsker.

Publiceret

TOP 10 - INDKØB FOR STØTTEKRONER HOSFORLAG I 2015

  • Clio Online - 23.164.415
  • Gyldendal Uddannelse - 15.543.670
  • EduLab Aps - 9.285.731
  • Alinea - 7.389.847
  • MV-Nordic A/S - 7.300.949
  • Ordbogen.com - 4.741.999
  • LærIT.dk - 3.653.738
  • ConDidact A/S - 3.571.004
  • Wizkids A/S - 780.837
  • Contera - IT i undervisningen - 704.618

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunerne har skruet op for indkøbene af digitale læremidler for de støttekroner, der hvert år bliver udmøntet fra en pulje på i alt 500 millioner kroner, som skal bruges til at styrke brugen af it i folkeskolen i perioden 2012-2017.

I 2015 blev 97 procent af de afsatte 65,1 millioner kroner brugt til at købe nogle af de digitale læremidler, som lever op til de krav, der gør, at kommunerne kan få dækket halvdelen af udgiften til dem fra støttepuljen.

Det er det højeste beløb i puljens nu fireårige levetid.

Næsten alle støttekroner til digitale læremidler brugt i 2015

Særligt to forlag har haft travlt med at sende deres produkter af sted til landets kommuner. Ud af de 63,5 millioner brugte støttekroner havnede godt 23 millioner hos Clio Online og cirka 15,5 millioner hos Gyldendal Uddannelse.

Det tyder på, at indkøbene i kommunerne er blevet centraliseret, mener ph.d.-stipendiat Stig Toke Gissel fra videncenteret læremiddel.dk.

"Det ser ud til, at det er de store, samlede pakkeløsninger, der bliver valgt. Både Clio Online og Gyldendal har store fagportaler, der dækker hele fag, og som kan bruges bredt på alle skoler", siger han.

De lægger sig typisk ret tæt op ad de analoge lærebogssystemer, man kender i forvejen, siger Stig Toke Gissel.

"Det er læremidler med masser af tekster, øvelser og videoer. Selvfølgelig kan det noget, som de analoge lærebøger ikke kan. Eleverne kan lettere klikke sig frem og tilbage, og læreren får mere frihed til at tilrettelægge rækkefølgen af undervisningen. Men de lægger sjældent op til og støtter, at eleverne skal undersøge noget, producere noget, skabe kontakt til verden uden for skolen", siger han.

Fra interaktivitet til målstyret undervisning

I forbindelse med udmøntningen af hvert års støttepulje er kravene til, hvad læremidlerne skal indeholde for at få støtte, løbende blevet revideret.

De første år var der primært fokus på interaktiviteten. Første år skulle læremidlerne være interaktive. Det kunne i princippet klares med en multiple choice-test et sted i læremidlet.

I 2013 blev dette justeret til, at læremidlerne skulle de indeholde en "betydelig grad af interaktivitet", hvor eleverne reelt skulle kunne vælge forskellige veje gennem læremidlet og justere på det faglige indhold.

It-vejlederne: Stadig ingen garanti for reel interaktivitet

De krav eksisterer endnu, men i 2015 blev der tilføjet et krav om, at producenterne skulle angive på Materialeplatformen, der samler alle støtteberettigede midler, hvordan det enkelte læremidler understøtter arbejdet med de nye forenklede Fælles Mål.

Nye krav til digitale læremidler: Inspiration til målstyret undervisning

"Det giver god mening, at når man som nu lige har ændret Fælles Mål, så skal det slå igennem på de digitale læremidler. De er nemmere at opdatere, simpelthen", siger Stig Toke Gissel.

"Det er svært at revidere et helt analogt system, hver gang der kommer en ny læreplan. Det er noget nemmere med de digitale".

Hvordan ser det så ud med interaktiviteten i læremidlerne, nu hvor fokus er flyttet?

"De dominerende forlag har masser af reelt interaktive produkter på markedet. De har nogle portaler, der er skabt og tænkt digitaliserede, og så har de nogle oprindeligt analoge grundbøger, man har lavet til e-bøger med et eller andet element af begrænset interaktivitet i sig", siger Stig Toke Gissel.

"Man kan desværre ikke læse ud af tallene, hvilken type der dominerer på indkøbsfronten, men man kan håbe på, at det er førstnævnte".

Flere åbne værktøjer og kreative redskaber på listen

Stig Toke Gissel hæfter sig ved, at der er flere forlag på listen, der ikke gør sig i deciderede læringssystemer.

"Der er en del værktøjssamlinger på listen som for eksempel MV-Nordic og Wizkids. Det er glædeligt. De kan støtte nogle processer i undervisningen for eksempel i skrivning. Og så er der de mere kreative værktøjer til medieproduktioner som LærIT.dk med SkoleTube. Det er godt at se, at de også er med, for der er vi ude i værktøjer, der reelt gør, at man kan noget nyt i undervisningen, som man ikke kunne før digitaliseringen", siger han.

Som forsker ved læremiddel.dk er Stig Toke Gissel i gang med et projekt, hvor han og en kollega har spurgt en gruppe lærere, hvilke digitale læremidler, de bruger, og derefter analyseret, hvad der kendetegner dem.

Desværre kan de endnu ikke sige noget om, hvor meget lærerne bruger de digitale læremidler.

"Vi ved kun, at de bruger dem, men ikke hvor meget de bruger dem. Det er det store spørgsmål sammen med hvad der sker, når støtten falder væk. Der skal det blive spændende at se, om produkterne har bundfældet sig, og om de gør en stor nok forskel til, at man fortsat vil smide pengene efter dem".

Se den detaljerede oversigt over udmøntningen af 2015-puljen ved at følge linket til højre for artiklen.