It
4   508

Nye krav til digitale læremidler: Inspiration til målstyret undervisning

For at opnå tilskud til puljen for digitale læremidler i 2016 skal forlagene levere inspirationsmateriale, der understøtter lærernes arbejde med de nye Fælles Mål. I 2016 afsætter regeringen 65 millioner kroner til kommunernes indkøb af digitale læremidler

I perioden 2012-2017 er det meningen, at mindst 350 millioner ud af en pulje på 500 millioner støttekroner, der skal fremme brugen af it i folkeskolen, skal bruges til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler.

Kravene, som læremidlerne skal leve op til for at være støtteberettiget, bliver justeret løbende, og i 2016 bliver kravene om, at læremidlerne skal understøtte arbejdet med de nye Fælles Mål, skærpet.

Artiklen fortsætter under banneret

Allerede i forbindelse med udmøntningen af 2015-puljen blev der indført et krav om, at producenterne skal angive på Materialeplatformen, hvilke forenklede Fælles Mål læremidlet understøtter.

Det er dette krav, som nu udvides yderligere, da producenterne nu også skal udarbejde inspirationsmateriale til lærerne i, hvordan man med læremidlet kan arbejde med at opfylde de forenklede Fælles Mål.

"Kravet om inspirationsmateriale vedr. Forenklede Fælles Mål skal bidrage til at hjælpe skolernes pædagogiske personale med bl.a. udvikling af læringsmålstyret undervisning", står der i de nye støttekriterier.

"Det er langt nemmere at lære, når det er tydeligt, hvad man skal lære. Derfor vil vi gerne bidrage til, at dem, der udvikler digitale læremidler, i højere grad tænker på, hvordan de kan gøre undervisningen så konkret og virkelighedsnær for eleverne som muligt," siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Forlæggerforeningens Sektion for Undervisningsforlag er der tilfredshed med justeringen.

"Det giver god mening, at vi som forlag er med til at forankre arbejdet med Fælles Mål, og at vi - i den udstrækning vi ikke allerede gør det i forvejen - sørger for, at der er noget materiale til lærerne", siger formand Cliff Hansen, der også er forlagsdirektør i Alinea.

Dog mener han, at udmeldingen kommer meget sent.

"Det gør, at der i starten nok vil blive tale om meget hurtige udkast, som så løbende vil blive forbedret. Men det går jeg også ud fra, at Styrelsen for It og Læring (Stil) har haft med i overvejelserne, når de melder så sent ud, som de gør", siger Cliff Hansen.

I perioden 2012-2014 er cirka 152 millioner kroner ud af de i alt 210 udmøntede millioner er blevet brugt til at medfinansiere kommunernes indkøb af digitale læremidler. I 2015 er udmøntet yderligere 65 millioner kroner.

Læs mere om støttepuljen til digitale læremidler ved at følge linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.920 andre er allerede tilmeldt