Flygtninge
0   721

Undervisningstilbud til flygtningebørn uden om forligskreds

Lovforslaget om et særligt undervisningstilbud, som skal kunne gives til flygtningebørn forankres uden for folkeskoleloven. Dermed undgår regeringen forhandlinger i forligskredsen bag folkeskoleloven. Det bekymrer oppositionen. Men den tidligere regering gjorde på samme måde, påpeger undervisningsministeren.

Socialdemokraterne er bekymrede, selvom partiets undervisningsordfører Annette Lind forklarer, at situationen med de tusindvis af flygtningebørn er ekstraordinær:

Fakta: Særlige undervisningstilbud

- Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommunerne får mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser. Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav om klasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer for undervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på elevernes læring.

Kilde: Topartsaftalen mellem KL og regeringen.

"Der er ingen tvivl om, at vi får mange børn ind over grænsen lige nu. Og der skal laves et tilbud af en eller anden slags", sagde hun på dagens åbne samråd i børne- og undervisningsudvalget. Samrådet handlede om modtageklasser og de nye fleksible rammer, som er indgået i en "topartsaftale" mellem regeringen og KL.

Artiklen fortsætter under banneret

Regeringens lovforslag om et "særligt undervisningstilbud" er delvist forankret i friskoleloven, og det, synes Anette Lind, er skævt:

"Det der bekymrer os rigtig meget, og som jeg mener er en glidebane, er at med det her lovforslag lægger regeringen op til, at man til enhver tid kan ændre folkeskoleloven med henvisning til, at man gør det under friskoleloven", sagde Annette Lind, der ser det som et brud på den parlamentariske skik og brug.

"Når man laver radikale ændringer af, hvordan man laver skole i Danmark. Så er der en tradition for, at det sker indenfor forligskredsen", sagde Annette Lind.

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby, var hurtig til at finde friske historiske fortilfælde:

"Nu bliver der indikeret, at der aldrig er lavet lov uden for folkeskoleloven. Den tidligere regering lavede internationale grundskoler udenfor forligskredsen. Det er ikke sådan, at det ikke er set før, at der er elementer, der ikke ligger i folkeskoleforligskredsen. Vi har ønsket at imødekomme kommunernes ønske om øget fleksibilitet. Så man kan organisere det på andre måder", sagde Ellen Trane Nørby.

Sænker det kvaliteten?

Ud over spørgsmålet om loven placering, diskuterede samrådet om muligheden for særlige undervisningstilbud vil sænke kvaliteten af  lygtningebørns undervisning. SF's Jacob Mark, der havde indkaldt til samrådet, mener, at en hævning af klasseloftet må en forringelse af kvaliteten.

Hvad hvis man fjernede klasseloftet i skolen generelt, så ville det vel også føre til en forringelse, påpegede han. Samtidig ville Jacob Mark vide, hvor den pædagogiske vurderingskompetence skal ligge.

"Er det bare skolelederen, der skal garantere, at det er pædagogisk forsvarligt, samtidig med, at han ligger under for jeg ved ikke hvor mange besparelser ude i kommunerne? Hvilket tilsyn skal der føres?", spurgte Jacob Mark.

"Det kommer an på, hvordan man organisere det. Hvilke undervisere er på og hvor mange undervisere er der på? Man kan lave alt fra forældreklasser til at kunne tilknytte personer med andre kompetencer end det undervisningsmæssige. Så om deet bliver forringet kommer an på, hvordan man organiserer tilbuddet", sagde Ellen Trane Nørby. Hun forklarede desuden, at der er et arbejde i gang med at finde formen på tilsynet med det særlige undervisningstilbud. Man skal kun kunne være elev i tilbuddet i to år, så tilsynet skal kunne reagere hurtigt.

Hvorfor fleksibilitet?

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten ville vide, om ønsket om fleksibilitet i forhold til blandt andet læreruddannelse handler om, at det er svært at skaffe lærere til modtageundervisningen som i folkeskolen i det hele taget. Eller om det er, fordi man er i tvivl om, om lærerne bedst kan undervise?

Ellen Trane Nørby svarede:

"Det kan godt være, at Enhedslisten ikke mener, at der er kvalitet i vores frie grundskoler. Men jeg oplever faktisk, at kvaliteten også står mål med den undervisning vi har i folkeskolen, og der er de samme krav til lærerkvalifikationer i det her lovforslag som i friskoleloven. Jeg ønsker ikke at beklikke kvaliteten hos lærerne. Men jeg har det klare ønske, at man også har mulighed for at trække på andre kvalifikationer. Det kan være psykologer eller andre der har en særlig børne-kompetence. Det kan være forskellige ting, der skal have en pædagogisk høj kvalitet, ligesom man godt kan organisere undervisningen i friskolerne, uden der er krav til kvalifikationer", sagde Ellen Trane Nørby.

Grundlovstridigt?

Flere af ordførerne ville vide om forslaget om et "særligt undervisningstilbud" uden for folkeskolen er i strid med grundloven, hvor paragraf 76 lyder:

"Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen".

En jurist fra ministeriet forklarede, at det særlige tilbud uden for folkeskolen også er "folkeskolen":

"Grundlovens paragraf 76 indeholder den her bestemmelse. Med ordet 'folkeskolen' i grundloven, er det ikke folkeskoleloven, der henvises til. Det, der følger af teori og praksis på det statsretslige område, er, at det er op til lovgivningsmagten at bestemme, hvordan folkeskolen skal indrettes. Der er ikke grundlag for at antage, at den ikke skulle kunne indrettes på forskellige måder. Og det er det, der er tale om, at der er. Den folkeskole, som er den brede almindelige folkeskole, som følger af folkeskoleloven. Og så kan der for særlige grupper af børn også være et andet folkeskole-tilbud. Så det er det, der er tale om - det her er et tilbud, som er folkeskole for de børn, det omfatter i grundlovens forstand", sagde juristen.

Den redegørelse får udvalget nu også skriftligt, men ministeren understregede, at det er regeringens opfattelse, at forslaget er indenfor grundloven.

 Se hele samrådet via linket til højre for artiklen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
929 andre er allerede tilmeldt