Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at undervisningen i det særlige undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, understreger undervisningsministeren.
Foto: Flemming Leitorp
Ellen Trane: Kommunerne må ikke oprette ”discount-modtageklasser”
Det er ikke intentionen, at der skal spares penge, hvis kommunerne vælger at oprette "særlige undervisningstilbud" til flygtningebørn i stedet for modtageklasser. Det fremgår af et svar, som ministeren har givet til SF's Jacob Mark.
Fakta: Særligeundervisningstilbud
- Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud:Kommunerne får mulighed for at etablere et særligtundervisningstilbud som alternativ til modtagelsesklasser.Ordningen indebærer, at kommunerne ikke skal leve op til krav omklasseloft, timetal, lærerkvalifikationer mv. Undervisningen skalstå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.Kommunalbestyrelsen skal opstille mål og rammer forundervisningstilbuddet, herunder om opfølgning på eleverneslæring.
Kilde: Topartsaftalen mellem KL og regeringen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det handler ikke om penge, men om fleksibilitet, når reglerne for modtageklasser er blevet ændret. Det fortæller Ellen Trane Nørby, der er minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, i dag i et svar til Folketinget:
"Det skal i øvrigt understreges, at formålet med lovforslaget ikke er at lempe kravene til undervisningens kvalitet, eller at kommunerne skal kunne spare penge ved at oprette discount-modtagelsesklasser, men derimod at give kommunerne den fornødne fleksibilitet til at handle på de handle på de aktuelle udfordringer med et ekstraordinært stort antal flygtninge i Europa", skriver ministeren på spørgsmålet, som er stillet af SF' undervisningsordfører, Jacob Mark.
Til forskel fra de eksisterende modtageklasser - der på en række områder er reguleret blandt andet med et klasseloft, er de "særlige undervisningstilbud" ikke særligt regulerede (se faktaboks). Ministeren fortæller, at beslutningen om eventuelt at oprette særlige tilbud træffes af kommunalbestyrelsen.
"Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at undervisningen i det særlige undervisningstilbud står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at alle elever får en undervisning, som modsvarer deres forudsætninger og behov. Tilsynet med tilbuddet er i henhold til lovforslaget organiseret på samme måde, som det er tilfældet for folkeskolen. Det giver mening, fordi begge tilbud jo netop er kommunale. Kommunerne har en væsentlig interesse i, at de flygtningebørn, der kommer til kommunen, lærer dansk og får en god skolegang, så de kan få en god overgang til det almene tilbud i folkeskolen og efterfølgende komme videre i uddannelse og arbejde. Ellers vil integrationsopgaven ikke være løst", skriver ministeren.
S: Er alternative modtageklasser i strid med grundloven?
Fra 12 til 15 og 18
I modtageklasserne bliver klasseloftet med de nye regler hævet fra 12 til 15 elever. Og skolelederen kan hæve loftet helt op til 18 elever, hvis eleverne "overvejende har samme sproglige baggrund". Jacob Mark vil vide, hvilke kriterier der skal ligge til grund for en sådan vurdering?
Ministeren forklarer, at listen over kriterier ikke er udtømmende, for om det er pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet i en modtageklasse.
"Der kan være mange forskellige hensyn og lokale forhold, som kan spille ind på, om det vil være pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet i en konkret klasse til 18. Det vil fx være naturligt at se på den konkrete elevgruppe i klassen, det sproglige og faglige niveau i klassen, klassens trivsel og de personalemæssige ressourcer i forhold til klassen", skriver ministeren og fortsætter:
"Skolens leder har pligt til at sørge for, at elever i en modtagelsesklasse uanset hvor mange elever der er i klassen får en undervisning i dansk som andetsprog, der imødekommer elevernes sprogstøttebehov. Det forhold vil også være væsentligt at have med i vurderingen af, om det i det konkrete tilfælde vil være pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet i en modtagelsesklasse".
Når ministeren henviser til "undervisning i dansk som andetsprog", er det fordi, det er i denne bekendtgørelse, at klasseloftet for modtageklasser er defineret.
Fra 12 til 15 elever: Modtageklasse-lærere får mindre tid til flygtningebørn
Ingen planlagt evaluering
Ministeren fortsætter sin redegørelse:
"I forhold til vurderingen af, om eleverne i klassen overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger vil det fx være naturligt at se på, om eleverne overvejende kommer fra det samme oprindelsesland eller fra et område, hvor der tales samme eller meget ens sprog. Det kan også være relevant at se på, i hvilket omfang eleverne i klassen har gået i skole i oprindelseslandet".
Jacob Mark ville også gerne vide, om der er planlagt en evaluering af de nye regler. Det er der ikke:
"Men jeg er indstillet på at drøfte behovet herfor. Jeg har bedt mit ministerium om at gå i dialog med folkeskolens parter om en mulig evaluering af tilbuddene og udformningen heraf", skriver ministeren.
Der er åbent samråd om modtageklasser i dag klokken 14 - Folkeskolen.dk dækker samrådet.
