Foto: Istock
Lærer: Tal med eleverne om terror
Da eleverne i Henning Christoffersens 9. klasse i dag spurgte, om de kunne bruge timen på tale om fredagens terror-angreb i Paris, var svaret ja. Eleverne havde mange spørgsmål og var påvirket af hændelserne. Nogle var bange for, at de selv kunne blive ramt af terror, andre var kede af efterfølgende politiske udtalelser.
Unicef: sådan taler du med børn om terroren i paris
- Lad ikke dit tv køre og aviserne ligge fremme. Børn ifør-skole alderen har ingen glæde af at se nyheder, og større børnbør kun se dem sammen med en voksen. Som forældre bør du sætte digned sammen med dit barn og løbende tale om de ting, der bliver vistog sagt på skærmen.
- Prøv ikke at fortie situationen. Svar på dit barnsspørgsmål, så godt du kan. Sig også gerne, at du ikke har allesvarene, hvis du er i tvivl. Men forsøg ikke at tie situationenihjel. Det skaber bare grobund for nye fantasier hos barnet, og detfår ikke bekymringerne til at forsvinde.
- Saglig information uden overdrivelser. Svar på dit barnsspørgsmål uden at udpensle dramatiske detaljer. Fortæl så nøgterntog enkelt som muligt, hvad der er sket uden at fylde ekstra factspå om tidligere terrorhistorier fra for eksempel Paris, Beiruteller København. Det har ingen relevans for situationen lige nu.Dit barn har ret til information, men det har også ret til at blivebeskyttet.
- Fortæl dit barn, at de voksne gør alt hvad de kan, for atbeskytte det. Fortæl, at politiet, politikerne og alle andrevoksne - også du som forældre - arbejder sammen for at gøre alt,hvad de/I kan, for at beskytte børnene.
- Respekter dit barns venner. Pas på du ikke laverskræmmebilleder. Denne konflikt handler ikke om religion ellerhvilken Gud, vi tror på. Den handler om nogle meget ekstrememennesker, der er gået amok. Dit barn har sandsynligvis venner iskolen, i fritiden, i klubben eller andre steder, der bekender sigtil forskellige religioner. Hold fast i de venskaber. Det er ikkebørnenes skyld.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Henning Christoffersen er samfundsfagslærer for 9.klasse på Tommerup Skole i nærheden af Odense, og han skrottede det planlagte program for dagens samfundsfagstimer for at tale om terrorangrebet i Paris.
"Alle havde set fjernsyn i weekenden eller talt med forældre, så det er noget, der fylder meget. Langt de fleste spørger; hvorfor? Hvorfor 7-8 unge mennesker giver sig til at meje folk ned på den måde?"
Ifølge Henning Christofferen har lærere en vigtig opgave i at turde tale med eleverne om det, der er sket:
"Det er vigtigt ikke at have berøringsangst. Selvfølgelig laver jeg ikke et diasshow med de ti blodigste billeder, men det er meget vigtigt, at man tør tale om det. Skolen skal ikke være en institution med mure om, hvor man ikke opdager, at verden udenfor roterer. Vi skal skabe en kobling til omverden på godt og ondt. De skal ikke bildes ind, at der ikke findes mørke og ondskab".
Elever kan stille spørgsmål om Paris-terror på Ultra
Bange elever
En af eleverne havde lige fået en sms fra sin mor, hvori der stod, at den britiske premiereminister David Cameron havde udtalt, at det ligeså godt kunne havde været Belgien eller Danmark, der var blevet ramt af angrebet. En anden spurgte, om det var sikkert at tage til Parken og se fodboldkamp i denne uge, eller om det var bedre at blive hjemme.
"Selvom de fleste bor på Lars Tyndskids mark, var eleverne bange for, at de stod for skud næste gang. De var meget påvirket, fordi det er folk, der sad på en fortovscafe eller til en koncert, der blev ramt. Det er pludseligt kommet tæt på. Normalt tænker de krig som noget, der foregår i en tør ørken langt herfra", fortæller Henning Christoffersen, der var overrasket over, at eleverne var så påvirkede:
"Enkelte elever græd i klassen, fordi de syntes, skyderierne var tragiske. Andre jokede. Nogle syntes, Vesten selv er ude om det efter Irak-krigen. Nogle var kede af at høre, Søren Espersens udtalelser om at gå efter kvinder og børn".
En del af dobbeltlektionen blev brug på at give et historisk oprids af terror, fortælle om baggrunden for Islamisk Stat, tale om islam som verdensreligion og andet.
"Vores rolle er at give plads til debat og samtidig tage toppen af de skæve holdninger. For eksempel kan det være godt at få sat i perspektiv, at der er halvanden milliard muslimer i verden, at islamisterne er få, og at der kan være brodne kar overalt", siger samfundsfagslæreren.
Vigtigt at give plads til snak om terror
