Forløbet er ny satsning fra Københavns Kommune, der har afsat fire millioner kroner til projektet, der sender alle københavnske 8.-klasser ud på en erhvervsskole i seks dage. Og projektet forsøger at slå flere fluer med et smæk. For eleverne skal både lære om erhvervsskolerne og samtidig blive klogere inden for deres almindelige mål fra folkeskolen.

Det skal de, fordi begge dele er vigtige, og der er ikke er tid til, at tiden kun er reserveret til det ene. Det fortæller børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev.

"Folkeskolen er presset. Lærerne bliver pressede, hvis man pludselig tager en uge ud af deres undervisningstid. Det har været vigtigt at tage hensyn til lærernes nye arbejdstid og sørge for, at det ikke bare er en uge væk fra skolen med tant og fjas, men at det faktisk er en uge, hvor de lærer noget af det, som de skulle have lært, hvis de havde været på skolen", fortæller hun.

Samarbejde med erhvervsskoler giver eleverne ny viden 

Erhvervsskolerne er forsømte

Pia Allerslev fortæller, at kommunen døjer med, at de københavnske elever for ofte vælger erhvervsskolerne fra, og at der samtidig er for få, der overhovedet ender med en ungdomsuddannelse.

"Vi kommer til at mangle håndværkere og folk med erhvervsuddannelser i fremtiden, og vi har desværre en alt for lang tradition i København for at tabe rigtigt mange unge på gulvet. For os er det rigtigt vigtigt, at man som elev i den københavnske folkeskole, finder ud af, at der er andre veje gennem uddannelsessystemet end gymnasievejen, fordi der er mange af vores elever, som ellers ikke stifter bekendtskab med håndværksfaget eller erhvervsuddannelserne".

Fem københavnske erhvervsskoler har i forbindelse med projektet udviklet et undervisningsforløb, der kombinerer erhvervskolens profil med folkeskolens Fælles Mål i fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag i et undervisningsforløb. Herefter har skolerne selv budt ind på det undervisningsforløb, de har ønsket at deltage i.

Eleverne lærer om økologi og madspild

En af de erhvervsskoler, der tager imod kommunens 8. klasser, er Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Her har skolen udviklet et forløb, der lærer eleverne om økologi, bæredygtighed og madspild.  Igennem forløbets seks dage smager elever på spiselige blomster, lærer om 'mobbede' grøntsager og måler omkredsen på ringene fra en kransekage. Alt sammen i et forløb, der veksler mellem, at eleverne får en teoretisk introduktion for derefter at afprøve det i praksis.

En af de klasser, der har været igennem forløbet, er 8.u fra Skolen ved Sundet. Og når de skal evaluere deres forløb på Hotel- og Restaurantskolen, er det faldet i god jord hos eleverne at blande teori og praksis.

"Erhvervsskolerne er mere action. I folkeskolen sidder man bare på sin numse. Så det har været sjovt at bruge sin hænder noget mere", fortæller Henrik Branæs Mehlbye fra klassen.

Som punktum på forløbet laver han sammen med resten af sine klassekammerater en to-retters festmenu, som klassen skal nyde sammen, inden de skal tilbage til undervisningen hjemme i deres klasselokale.

Yasmin Mouna Cakmak står for saucen til hovedretten, hvor menuen står på kalveculotte. Og det har hun helt styr på, fortæller hun. Faktisk har hun gået med tanken om at blive kok.

"Det her forløb har gjort, at jeg nu overvejer det endnu mere. Det har virkelig været sjovt at få lov til at være her, og nu ved jeg også meget mere om det. For før vidste jeg faktisk ikke rigtigt noget", fortæller hun.

Elev: Jeg har ært mere end normalt

At eleverne har taget de faglige mål med fra den almindelige undervisning hjemme på skolen, er gået rent ind hos eleverne. Flere nævner, at de har lært mere i løbet af forløbets seks dage, end de ellers vil have gjort over en længere periode.

"Jeg har lært mere om biologi, end jeg ellers ville have lært i skolen", fortæller Katrine Rønning, mens hun gør en stor balje med spiselige blomster klar til desserten. 

Elevernes dansk- og klasselærer Jytte Husum er da heller ikke i tvivl om, at opholdet på Hotel- og Restaurantskolen har været en succes for klassen.

"Det har været outstanding. Eleverne har fået så meget ud af det både fagligt og socialt. Da jeg hørte, at det var seks dage, tænkte jeg, at det var rigtigt lang tid, men det har simpelthen været så godt", siger hun.

Lærer: Eleverne vil stadig vælge gymnasiet 

Hun betvivler dog, at forløbet vil få flere til at søge ind mod erhvervsskolerne, selvom det har fået elevernes øjne op for muligheden. For så længe forældrene ikke er med på vognen, vil eleverne ende med at vælge gymnasierne, vurderer hun.

"Jeg tror desværre ikke, at det får flere til at vælge erhvervsskolerne. Forældrene har en kultur om, at man vælger gymnasiet. Jeg synes, at det havde været en god ide at invitere forældrene til middag denne her sidste dag".

Det er en tese hun umiddelbart bliver bekræftet i, da en håndsoprækning blandt klassens elever viser, at langt størstedelen ved forløbets slutning stadig foretrækker gymnasievejen. 

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev enig i, at det er vigtigt at overbevise forældrene om værdien af en erhvervsuddannelse.

"Vi skal blive meget bedre til at huske på, at forældrene ved, hvad eleverne render rundt og laver, og hvad de lærer, når de er ude på brobygningsforløb", siger hun.

Samarbejdet med erhvervsskolerne kører i år og næsten år, men Pia Allerslev regner med, at det bliver en permanent ordning, hvis ordningen får positive tilbagemeldinger. 

"Vi har ikke råd til at lade være, og vi skal kunne finde både resurserne og tiden ud på den enkelte skole til, at man gør det her", lyder det fra børne- og ungdomsborgmesteren.