Anmeldelse Pædagogik
1   676

Håndbog til lærere, der vil "flippe"

At dømme efter antallet af nye bøger om temaet flipped classroom må der være mange undervisere, der interesserer sig for at "flippe". Måske er det de nye udfordringer, der ligger i lektiecafeerne, der gør, at der søges nye veje.

Flipped Classroom

Fakta


Titel
Flipped Classroom

Forfatter
Henning Romme Lund

Pris
195

Sider
96


Bogens første kapitel kan læses gratis på forlagets hjemmeside. Følg linket nedenfor

Forlag
Systime

"Flipped Classroom - kom godt i gang" er en introduktionsbog for den travle underviser, der gerne vil prøve flipped learning, men endnu ikke har besluttet sig for at bruge mange timer på at sætte sig ind i, hvordan man kan gøre det. Bogen er skrevet fra et gymnasieperspektiv, men andre undervisere kan sagtens læse med også.

Artiklen fortsætter under banneret

Udgangspunktet for forfatter Henning Romme Lund er den stadig sværere konkurrence om elevernes opmærksomhed i lektionerne, hvor nettet med alle dets tilbud gør det svært for undervisere at fange opmærksomheden omkring almindelig tavleundervisning og lærerforedrag. Derfor skal undervisningen "flippes", altså vendes om, så lærerens foredrag ved tavlen om den nødvendige faglige viden ses hjemme eller i bussen på vej til skole. Anvendelsen af den tilegnede viden og diskussionerne på baggrund af den tilegnede viden foregår i klassen, når alle er til stede - og hvor de bærbare computere måske endda ikke er tændt, fordi der kræves fælles opmærksomhed.

Genren er håndbog, og det gør Henning Romme Lund godt. Man mærker de mange års mange forsøg og eksperimenter tydeligt i bogen, eksempelvis i gennemgangen af det, han kalder for læringscirklen - undervisningens organisering i fire rum med hver sin særlige kvalitet, hvori han genbruger kategorier, nogle ældre undervisere vil nikke genkendende til fra Afel, ansvar for egen læring, nemlig træneren, deltageren, konsulenten og skulptøren. De er stadig gode som udgangspunkt for at tænke variation i undervisningsformerne.

Håndbogsgenren anvendes særdeles håndfast, og det vil mange brugere af bogen være glade for i en travl hverdag. Systematikken starter med formuleringen af en række strategiske måder for lærer og elever at arbejde med videoer på: formulering af fokusspørgsmål, formulering af refleksionsspørgsmål, formulering af anvendelsesopgaver, hvor der til hver strategi arbejdes med de samme kategorier. Det gør det nemt for brugeren at orientere sig - og det er godt i en håndbog. Derefter formuleres en række forskellige strukturer: basisstrukturen (i det hele taget for flipped learning), indledende videoforståelsesaktiviteter, differentieret undervisning (hvad gør man med de elever, der møder uforberedt?), undersøgelsesbaseret læring, peer instruction, "in-class flip" og sidemandshjælp. Igen er hver kategori udfoldet med samme underkategorier, der hjælper brugeren igennem til klarhed - og måske også til at turde prøve?

Selv om der egentlig ikke bruges megen tid på lærerens arbejde med at producere omdrejningspunktet for at "flippe", nemlig videoproduktionen, bliver man som bruger også hjulpet her. Her beskrives og uddybes nemlig otte forskellige genrer, man som underviser kan arbejde med, når videooplæggene skal produceres. Også her forklaret og visualiseret gennem fine modeller. Dette er en glimrende bog om flipped learning, som alle lærere alene eller i team kan have gavn af at bruge. Læg mærke til udtrykket: Dette er en brugsbog - ikke en læsebog.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.373 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om it

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om it i undervisningen??

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.