Formålsparagraffen
9   437

Dannelse eller kompetence? – en pseudo-diskussion

Hvordan får vi de sidste 20 procent af eleverne med uden at sætte enhedsskolen over styr? Det er det centrale spørgsmål for professor i pædagogik Per Fibæk Laursen, der mener, at værdikampen især handler om kontrol og tillid.

Ja, der er en værdikamp i gang om folkeskolen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Den handler bare ikke om dét, som filosoffer som Thomas Rømer og Jens Erik Kristensen siger, den handler om. Ikke om dannelse kontra kompetence, ej heller om »skolen for livet« versus »skolen for erhvervslivet«.

Nej, kampen står mellem kontrol og tillid, som Per Fibæk Laursen ser det.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg synes, den vigtigste forskel i skolesyn i Danmark i dag findes mellem dét, den tidligere regering og dens Venstre-undervisningsministre repræsenterede, og så det, som den nuværende regering med blandt andet Ny Nordisk Skole repræsenterer«, siger Per Fibæk Laursen, der selv sidder i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.

»Dér er der en vigtig forskel. Den tidligere regering troede på central styring, på stram ledelse, på incitamenter af forskellig art, test og så videre. Og den nuværende tror med blandt andet Ny Nordisk Skole på en alliance med lærerne og en udvikling nedefra. Det er en langt væsentligere forskel i skolesyn end den, som Thomas Rømer og Jens Erik Kristensen beskæftiger sig med. Jeg kan ikke følge, at et dannelsessyn og et kompetencesyn skulle dele vandene. I det hele taget forstår jeg ikke forelskelsen i dannelsesbegrebet. For mig at se er dannelsesbegrebet ikke et centralt begreb i folkeskolen og har aldrig været det. Ordet dannelse bliver ikke brugt i folkeskolens formålsbeskrivelse eller i andre officielle beskrivelser af folkeskolens opgave. Det er et begreb, der først og fremmest hører hjemme i gymnasiepædagogikken«.

En fejlfokuseret skoledebat

Per Fibæk Laursen synes, det er en fejlfokuseret diskussion. Der er vigtigere ting at tale om end dannelse og kompetence, mener han:

»Bliver unge mennesker i Danmark nu også uddannet tilstrækkeligt effektivt til at klare sig på et globaliseret arbejdsmarked? Den bekymring har mange mennesker i Danmark i dag, kan man se af den offentlige debat. Efter min mening med rette. Statistikkerne viser nemlig, at for årtier siden havde Danmark en af verdens bedst uddannede befolkninger, og det har vi ikke længere«.

At uddannelsesniveauet er sunket, lægger et stort pres på såvel børne- og undervisningsministeren som lærerne, konstaterer Per Fibæk Laursen.

»Tidligere var man tilbøjelig til at sige, at hvis eleven fik lært for lidt, så var det, fordi han var for doven eller for dårligt begavet. I dag er man mere tilbøjelig til at sige, at hvis eleven får lært for lidt, er det, fordi læreren har været dårlig«.

»Det skyldes, at der i dag er behov for, at alle elever får lært så meget, at de kan gå videre i en ungdomsuddannelse. For nogle årtier siden var det ikke noget problem, at der var en del elever, der ikke fik lært så meget i skolen, fordi de bare skulle ud at være ufaglærte arbejdere«.

Enhedsskolen skal reformeres

Det er den helt store udfordring for lærere og pædagogiske forskere og politikere i dag, mener Per Fibæk Laursen: Hvordan skaber vi en skole, der får de sidste 20 procent af eleverne med? Hvordan kommer skolen elevernes forskellighed i møde uden at sætte idealerne om enhedsskolen over styr?

»Der er en stor udfordring i at få lavet en mere differentieret overbygning, som i højere grad tilgodeser de elever, der i dag ikke befinder sig så godt i folkeskolen og ikke får lært så meget, uden at vi ender i gamle dages deling mellem boglige og praktisk linjer eller andre former for delinger med uheldige konsekvenser a la socialt præget sortering«.

Værdikamp 


I foråret langede pædagogisk filosof Thomas Rømer i en blog på folkeskolen.dk ud efter blandt andre professorerne Per Fibæk Laursen, Jens Rasmussen og Lars Qvortrup. Han beskyldte dem for at undergrave vigtige værdier i folkeskolen og gå ind for, at eleverne bare skal gøres parate til at klare sig i konkurrencesamfundet. I en række artikler taler Folkeskolen med nogle af hovedpersonerne og får deres bud på, om der foregår en værdikamp - og hvad den i givet fald handler om. Dette er tredje interview i serien. De tidligere artikler er »To menneskesyn tørner sammen« med Jens Erik Kristensen (Folkeskolen nummer 16) og »Den fagligt myndige lærer« med Lars Qvortrup (Folkeskolen nummer 17). Artiklerne og debatten om dem kan også læses på folkeskolen.dk

Dét er det ømme punkt, fastslår Per Fibæk Laursen:

»Den udelte enhedsskole var et kæmpemæssigt historisk fremskridt. Den ophævede godt nok ikke den socialt bestemte sortering af eleverne, men den bidrog til at mindske den. Det er et fremskridt, vi skal gøre meget for at holde fast i. Samtidig ser vi, at det bliver sværere og sværere at fastholde alle elever i den udelte enhedsskole«.

Løsningerne skal komme nedefra

Desværre har forskningen indtil videre ingen klare svar, men Per Fibæk Laursen håber, at de eksperimenter med linjeopdelt overbygning, der i øjeblikket bliver gennemført i blandt andet Fredericia Kommune og Københavns Kommune, kan føre til løsninger.

Og så håber han, at de mange projekter under Ny Nordisk Skole, der formentlig snart kommer i gang, i løbet af et par år vil give erfaringer, som kan være med til at videreudvikle enhedsskolen, så også de sidste 20 procent af eleverne kommer med.

»Det er de udfordringer, der er de centrale. Det ærgrer mig, at nogle af mine fagfæller har fokuseret på spørgsmålene om dannelse og evidens og kompetence og gjort dem til kernen i skoledebatten. Jeg synes, det er en pseudo-diskussion«, siger Per Fibæk Laursen.

Når eksempelvis Thomas Rømer er kritisk over for evidensbaseret undervisning, skyldes det blandt andet en bekymring for en instrumentalisering af undervisningen, men Per Fibæk Laursen deler ikke den bekymring.

»Selvfølgelig er ethvert møde mellem lærer og elev unikt, men hvis der er nogle almene grundkvaliteter i undervisningen, så er der sandsynlighed for, at eleverne lærer mere. Hvis læreren for eksempel har et godt forhold til eleverne, lærer eleverne sandsynligvis mere. Og hvis de får hyppig feedback på deres arbejde, lærer de sandsynligvis mere«, påpeger Per Fibæk Laursen.

Mere er der ikke i det evidensbaserede. Det er som med sundhedsrådene. Der er statistisk sandsynlighed for, at man lever længere, hvis man spiser sundt og er røgfri, men der er ingen garanti. Den slags viden kan ingen vel have noget imod, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen