Lærerliv
0   622

Lærererfaring: Målstyret undervisning kræver sproglig præcision

Elever og forældre får færten af, hvad og hvordan der skal læres, og det rykker, fortæller to lærere, der arbejder med målstyret undervisning.

»Hvorfor tror du, at du er her?«

Da Anne-Mette Hedensted, der er dansk­lærer på Dalmose Skole, som ligger syd for Slagelse, stillede spørgsmålet til en inklusionselev, der lå på gulvet og legede kylling, kunne drengen ikke svare. »Han så helt underlig ud i hovedet«, og læreren måtte selv komme med svaret - det handler om at blive dygtigere og i danskundervisningen om at læse og skrive.

Artiklen fortsætter under banneret

»Det tror jeg ikke var gået op for ham«, fortæller Anne-Mette Hedensted om episoden. I dag arbejder hun som resten af Dalmose Skole med synlig læring og målstyret undervisning. Og det har skabt fokus, fordi eleverne nu i højere grad ved, hvad de skal gøre for at flytte sig. Også drengen, der ikke kunne svare på, hvorfor han var i skole.

»Urolige elever er blevet mere rolige. Det er også blevet tydeligt for inklusionseleverne, hvorfor de er her. Jeg har for eksempel oplevet en elev, der har haft meget fokus på at ville være god til at skrive. Og det at han har rykket sig i skrivning, har også generelt givet ham blod på tanden«, siger Anne-Mette Hedensted. Hun har oplevet, at skiftet til målstyret undervisning har gjort hende mere præcis i sine instruktioner og tydeligere som klasseleder.

»Vi har talt om det på et lærermøde. Tidligere har vi snakket meget om den sociale trivsel, og at trivslen skal være der, før eleverne kan lære noget. Men det kan godt være, at det ikke altid er sådan. Der er også en faglig trivsel, der kan gøre, at man bliver accepteret i klassen«, siger Anne-Mette Hedensted.

Præcise mål er tidskrævende

Men det kræver tid at forberede undervisningen på en helt ny måde. Målstyret undervisning kan hjælpe eleverne til selv at bygge bro mellem det, de har lært, og det, som de skal til at lære. Men i arbejdet med læringsmål er det underforstået, at målene er klare, og at de sprogligt er formuleret på en måde, der giver mening for eleverne.

Helle Plauborg, der er ansat som ph.d.-studerende ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, har skrevet kapitlet »Klasseledelse og målstyret undervisning« til bogen »Folkeskolen efter reformen«. Heri skriver Helle Plauborg, at den gængse litteratur om målstyret undervisning har som præmis, at målene er forståelige og klare. Og netop arbejdet med at skabe meningsfulde mål for eleverne er ifølge Anne-Mette Hedensted en udfordring.

»Det tager tid at udarbejde præcise og konkrete mål. Og jeg synes, det er svært med progressionen. Hvem siger, at eleverne følger den samme progression?« spørger hun og fortæller, at hun er i gang med et forløb om nyhedsartikler til mellemtrinnet. Her overvejer hun, hvad der er det grundlæggende, og hvad der kommer derefter - og hvilke begreber forstår elever og forældre? Den sproglige præcision er en forudsætning for, at læringsmålstyret undervisning skal have en effekt, og opgaven ligger hos lærerne.

Til gengæld giver den målstyrede forberedelse nye muligheder i selve undervisningen.

»Jeg har været så fokuseret på, hvad jeg gerne vil, og det har givet plads til, at jeg kan observere meget mere, hvad der sker i klasselokalet. Jeg synes, det har været interessant, at det har givet en sikkerhed på det faglige fokus, inden jeg er gået til timen, at det har skabt et overskud hos mig i forhold til at observere nogle andre ting end normalt«, siger Anne-Mette Hedensted.

Bevidsthed om læring øger selvtilliden

Per Holm-Hansen er tillidsrepræsentant og udskolingslærer på Dalmose Skole - for ham har arbejdet med målstyret undervisning været den største positive forandring i hans 35 år som lærer.

»Jeg kan se det værdifulde i, at eleverne ved, hvad det er, de er ved at lære. Vi kan gå i dialog om, hvad der skal til, for at eleven lærer det. Og hvis det ikke lykkes, kan jeg stille mig selv spørgsmålet: Er det noget i min kommunikation, der har gjort, at det er kikset? Hvordan kommer vi videre til næste trin?« siger Per Holm-Hansen, hvis erfaringer med målstyret undervisning stammer fra matematik i udskolingen. Her er der sket et skift, hvor eleverne har færten af, hvad de skal lære. Han oplever, at de bevæger sig fra at være elever hen imod at være studerende, der i højere grad bruger fagtermer, og som har fået en forståelse af, hvordan de flytter sig.

»Vi øger selvtilliden hos eleverne, der for eksempel kan se, at de kan fire gange så meget efter en måneds undervisning. Så bliver man lidt gladere for at gå i skole dagen efter«, siger Per Holm-Hansen og peger på gevinster i forhold til relationen til forældrene, hvor han med fokus på læringsmål tydeligt har kunnet forklare, hvad eleverne skulle lære, og hvad forældrenes rolle var i skolearbejdet.

»Forældre siger: Hvor er det dog fedt, at vi kan se, hvad du vil med vores unger, og hvad der kræves af os. Forældre vil gerne deres børns bedste i skolen, og de vil gerne det fagligt bedste for deres børn«, siger Per Holm-Hansen.

Anne-Mette Hedensted har i forældresamtaler oplevet, at den målstyrede undervisning giver fokus til forældresamtalerne.

»Hvor det måske tidligere har været en overordnet snak, er jeg blevet mere præcis og handlingsanvisende: Så forældrene er gået derfra med noget, som de kan bruge, fordi jeg selv ser flere detaljer i elevernes læring og progression«, siger Anne-Mette Hedensted.

Stadig plads til åbninger

En undervisningstime er et rum, hvor der kan opstå ting, som læreren måske ikke kunne forudse i sin forberedelse. Og med den målstyrede undervisning ligger der netop, at læreren vil have eleverne et bestemt sted hen. Men betyder det så, at læreren skal lukke ned, hvis undervisningen bevæger sig væk fra den retning, der blev sat i forberedelsen? Anne-Mette Hedensted har lagt mærke til, at hun ikke så let lader sig føre ad faglige sidespor, som hun gjorde tidligere. Og det kan være problematisk.

»Jeg vil stadig have plads til at åbne op for spændende faglige diskussioner. Så kan det godt være, at der er de her læringsmål, men så skal målene justeres, alternativt vender vi tilbage til dem senere - jeg opfatter ikke det målstyrede som noget, der skal have lov til at styre hen over faglige diskussioner«, siger hun og fortæller, at det handler om motivation. »Hvis ikke jeg holder åbningen, så tror jeg, at jeg mister noget motivation hos eleverne. Hvis jeg kan se, at de får nogle tanker og bliver kreative om et eller andet inden for det her emne. Det kan være gavnligt for motivationen, at jeg har mål med, men også at der skal være plads til åbninger og justeringer af målene, så der tages hensyn til, hvor eleverne er henne i det faglige stof«, siger Anne-Mette Hedensted.

Per Holm-Hansen sondrer mellem åbne og lukkede opgaver i sin matematikundervisning.

»Jeg laver ikke kun de ting, der er evidens og effekt på: Jeg holder fast i de gode ting, jeg gjorde før, de er jo ikke blevet dårlige, fordi der er kommet noget nyt«, siger han.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen