Skolenedlæggelser
0   1018

Friskolerne vinder frem på landet

Selv om børnetallet på landet falder, ønsker nogle forældre, at der skal være en lokal skole. De er ligeglade med, hvad der sker uden for landsbyens byskilt, siger forsker.

Små skoler på landet står ofte for skud, når kommuner ændrer skolestrukturen på grund af faldende børnetal og presset økonomi. Mange steder erstatter forældrene de nedlagte folkeskoler med friskoler. Mindst 19 af de 52 friskoler, der sidste år blev anmeldt til at åbne til sommer, bunder således i faren for, at den lokale folkeskole vil blive lukket.

»De friskoler, der dannes på landet, får måske et tvist af idræt eller natur, men de oprettes først og fremmest i protest mod centraliseringen, som mange bekæmper med næb og kløer. Jeg kalder dem lokalister, fordi de er ligeglade med, hvad der sker uden for landsbyens byskilt. De har ikke noget imod at pendle på arbejde, men skolen skal være helt lokal«, siger lektor Jørgen Møller, der forsker i landdistrikter og småsamfund på Aalborg Universitet.

Artiklen fortsætter under banneret

Han bliver tit spurgt, hvad der sker, når en landsby mister sin skole. Svaret er, at huspriserne falder, men hvis landsbyen har kvaliteter ud over skolen, retter de sig op i løbet af to-tre år.

»Forskningen kan ikke dokumentere, at en landsby dør med skolen. Tværtimod kan en skolelukning være det, der skal til for at få beboerne til at etablere foreningsarbejde og måske også indlede et samarbejde om udviklingen med nabolandsbyerne frem for at kæmpe mod hinanden om børnefamiliernes gunst«.

Selv om politikerne sidder i en budgetklemme, er der eksempler på, at de samtidig understøtter nye friskoler, for eksempel ved at sælge skolebygninger og inventar til dem til en overkommelig pris.

»Sognerådspolitikerne lever i bedste velgående og ønsker friskolerne held og lykke, for så er der fortsat skole der, hvor de selv bor«, siger Jørgen Møller.

En grænse for friskolerne

Privatskolernes fremgang har særligt været et byfænomen, men andelen af elever i friskoler i landkommunerne er steget markant fra ti procent i 2003 til 15 procent i 2013. Det viser en kortlægning fra tænketanken Cevea.

Medstifter af tænketanken Jens Jonatan Steen anbefaler på den baggrund, at politikerne går i dialog med borgerne, når de vil nedlægge skoler.

»Borgerne vil sige nej til, at den lokale folkeskole bliver nedlagt, men danskerne forstår også godt, at det kan være nødvendigt at skære ned. Hvis politikere og borgere går sammen om at se på, hvad man kan gøre for at få et stærkt og langsigtet skoletilbud, kan man nå langt. Målet må være, at vi har en folkeskole, der bruges af så godt som alle danskere«.

Fortsætter de seneste ti års udvikling, vil hver fjerde elev i landsbykommunerne gå i privatskole i 2030. For bybørnene vil tallet være 18,5 procent, viser Ceveas beregnin­-ger.

»Vi har brug for, at landspolitikerne diskuterer, om der er en grænse for, hvor stor en andel af eleverne friskolerne skal have. Politikerne på Christiansborg kan for eksempel gøre det sværere at åbne friskoler og stille større krav til friskolernes økonomi, elevgrundlag, kvalitet og sociale ansvar. Vi stiller krav til folkeskolen, og med en høj statslig finasiering kan vi også gøre det til friskolerne«, siger Jens Jonatan Steen.

Friskoler lever på lånt tid

At kommuner nedlægger skoler på landet, skyldes i høj grad, at befolkningen bevæger sig mod hovedstadsregionen og Østjylland. Samtidig sker der forskydninger i de fleste kommuner, hvor folk flytter fra yderområderne til de større byer.

»Folk tager børnene med sig, og det efterlader en politisk diskussion om, hvorvidt det er meningsfuldt at drive skole på landet, både økonomisk og fagligt«, siger kommunalforsker og programchef Kurt Houlberg fra analyseinstituttet Kora.

Også friskoler er afhængige af, at de har tilstrækkeligt mange elever.

»Nogle steder vil friskolerne formodentlig lukke igen, men det afhænger meget af, hvad fremtidige forældre gør. Friskolerne skal nok være der i initiativtagernes tid, men hvis det nuværende flyttemønster fortsætter, lever mange friskoler på lånt tid«, siger Kurt Houlberg.

Også Jens Jonatan Steen fra Cevea peger på, at antallet af friskoler i et eller andet omfang vil regulere sig selv, mens Jørgen Møller fra Aalborg Universitet vurderer, at friskolerne vil blive ved med at vinde frem på landet, hvis andre protestskoler blomstrer. Omvendt vil folk holde igen, hvis mange friskoler må lukke på grund af elevmangel, eller fordi for mange lærere ikke har kompetencer i de fag, de underviser i.

»Folk lytter forhåbentlig til erfaringerne fra andre steder i landet, inden de etablerer en friskole, for det er børn, de eksperimenterer med. Samtidig skal folkeskolen stramme sig an, og den er sårbar i øjeblikket med en skolereform, som mange forældre ikke bryder sig om. Når de heller ikke bryder sig om at miste den lokale skole, bliver folkeskolen ramt dobbelt«, siger Jørgen Møller.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ