Skolepolitik (Christiansborg)
11   779

Samråd i dag: Regeringen fastholder, at Lov 409 er balanceret

KL er ikke blevet favoriseret i regeringsindgrebet. Det skriver beskæftigelsesministeren i et svar til Folketinget. Følg dagens åbne samråd her fra klokken 10.30.

FNs arbejdsmarkedsorganisation ILO har kritiseret regeringen for håndteringen af overenskomstforhandlingerne i 2013, der førte til lockout, regeringsindgreb og Lov 409.

Det har fået Enhedslisten til at kalde Beskæftigelsesministeren og Finansministeren i samråd, hvor de på vegne af regeringen skal forholde sig til kritikken.

Artiklen fortsætter under banneret

"Har ikke tilgodeset en part"

Forud for samrådet har regeringen svaret skriftligt på en håndfuld spørgsmål:

Blandt andet bliver beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen(S) bedt om at forholde sig til, om der har været andre indgreb, der på samme måde har favoriseret den ene sides ønsker. Til det svarer ministeren.

"Regeringen deler ikke opfattelsen af, at regeringsindgrebet særligt har tilgodeset den ene part. Med loven er det tilstræbt at finde en balanceret løsning, som tilgodeser begge parters interesser".

I svaret til et andet spørgsmål, der også går på balancen i Lov 409 skriver beskæftigelsesministeren:

"Loven tager udgangspunkt i elementer, som parterne foreslog under forhandlingsforløbet. Det er derfor regeringens opfattelse, at der i loven findes en balance mellem modsatrettede hensyn", skriver ministeren og uddyber:

"Værnsreglerne indebærer, at arbejdet på de fleste undervisningsområder normalt tilrettelægges på hverdage, i dagtimerne og at den daglige arbejdstid så vidt muligt skal være samlet. Endvidere skal ledelsen udarbejde en opgaveoversigt, som udarbejdes i dialog mellem ledelse og lærer".

Koordinerede tæt
I et andet svar forholder Finansministeriet sig til forløbet omkring de statslige forhandlinger i 2013:

De bekræfter først, at KL førte forhandlinger for de kommunale arbejdsgivere og at Moderniseringsstyrelsen gjorde det for de statslige arbejdsgivere.

"Finansministeriet er endvidere enige i, at de offentlige arbejdsgivere - KL, Danske Regioner og Finansministeriet - talte sammen og koordinerede tæt både før, under og efter overenskomstforhandlingerne".

Folkeskolen.dk livetweeter fra dagens samråd, der begynder klokken 10.30 - følg med herunder.

Samrådet bliver også sendt live på TV fra Folketinget - følg direkte link til transmissionen til højre for artiklen.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ