Motion/bevægelse
0   1417

Leg og spil motiverer de ældste elever

Med bevægelse bliver det ikke kedeligt for eleverne at repetere bøjninger, regnestykker og andet fagligt stof. Lærerne på Blicherskolen ved Randers begyndte at krydre undervisningen med bevægelse for fire år siden og har knækket koden til at få teenagerne til at lege med.

Lene Pedersen balancerer en papkasse ned fra hylden under loftet ved lærerværelset. Hun fisker en rød skumbold op af kassen og tager den med til matematik i 7.b.

I løbet af timen skal eleverne repetere regnearter og begreber som gram og kilo med stikbold i gymnastiksalen. Når en elev bliver skudt, skal han op til scenen og løse opgaver, inden han igen må være med i spillet.

»Lene, hvor er plusstykkerne«, spørger en pige, som er blevet ramt.

»De ligger ude på fløjen«, svarer læreren og sætter samtidig en fuldtræffer ind på klassens mest ivrige skytte.

Artiklen fortsætter under banneret

»Nu synes jeg, du står heroppe igen«, siger Lene Pedersen til ham og griner.

Lærerne på Blicherskolen i Spentrup nord for Randers begyndte at lægge bevægelse ind i den faglige undervisning for fire år siden efter en pædagogisk dag, hvor de mærkede på egen krop, hvad det giver. Det har bragt dem på forkant med kravene om, at elevene både skal bevæge sig i løbet af dagen og have varieret undervisning.

Mens eleverne i de yngste klasser nærmest ikke kan lade være med at bevæge sig, er det vigtigt at motivere de ældste elever, siger Pia Molzen, som har været med til at få skolen i gang med bevægelse i undervisningen.

»De ældste elever sluger det råt, hvis de kan se et fagligt formål. I 8. og 9. klasse er det ikke nok, at de får gang i blodomløbet. De skal have en begrundelse. Jeg bruger for eksempel et spil, hvor eleverne skal svare på et spørgsmål, når de får en bombe. Ringer bomben, inden de når at svare, ryger de ud af legen. Det presser dem til at tænke hurtigt, og det skal de kunne til afgangsprøven. Det forstår de godt«, siger Pia Molzen.

I engelsk lader Lene Pedersen eleverne gå sammen to og to eller tre og tre. En skal så løbe hen og trække et kort med spørgsmål fra et tema, som de skal kunne føre en flydende samtale om til afgangsprøven.

»I klassen får den enkelte elev ikke meget tid til at sige noget, og de andre hører ikke efter, fordi de sidder og beregner, hvornår det bliver deres tur. Når eleverne taler sammen to og to, opdager de, at andre forstår, hvad de siger, selv om de begår fejl«, siger Lene Pedersen og afslører, at når eleverne står og snakker, lægger de ikke mærke til, at hun går rundt og lytter med.

Læreren skal lege med

Bevægelse kan bruges som supplement i alle fag, men læreren skal synes, det er værd at bruge tid på, mener de to lærere.

»Det er absolut en fordel selv at prøve det. Jeg fandt ud af, at min viden om fysik fra min egen skoletid lå gemt i mig, da vi legede på den pædagogiske dag«, fortæller Pia Molzen.

Læreren skal deltage, så eleverne kan se, at man tager det alvorligt, tilføjer Lene Pedersen.

»Eleverne skal ikke lege, fordi jeg skal have tid til at drikke kaffe. Jeg er altid den mest pinlige, og når eleverne ser, hvor ringe jeg er, kaster de sig ud i legen«.

Det er især godt at bruge lege i 7. klasse, fordi eleverne har sagt farvel til de kreative fag. Men det er også på det tidspunkt, at de vil virke voksne, så læreren skal sørge for, at de ikke oplever legene som et overgreb.

»Vi kender vores elever så godt, at vi kan se, om de fniser, eller om de virkelig ikke vil være med. Der er forskel på klasserne. Hvis eleverne vogter på hinanden, skal man ikke lægge ud med at lade dem danse i rundkreds. Så kan man lade dem gå sammen to og to, hvor de kun kan se hinanden, og langsomt ændre kulturen«, siger Lene Pedersen.

Det er som al anden undervisning - den skal tænkes igennem, så aktiviteterne passer til det faglige stof, understreger skoleleder Malene Kongpetsak.

»Bevægelse er en god måde at gøre undervisningen varieret på, men aktiviteterne skal være veldefinerede, så eleverne tydeligt kan se, hvad de skal lave, og hvad de lærer. Det er ikke anderledes, end når de løser opgaver på papir«, siger hun.

Tiden kan skride

De største udfordringer handler om praktiske forhold. For eksempel kan lærerne ikke regne med, at gymnastiksalen står tom i vinterhalvåret, og udenfor blæser materialerne måske væk. Også tiden kan spille lærerne et puds, hvis ikke eleverne forstår, at det er lige så normalt at skifte lokalitet som at tage en bog op af tasken.

»Det skrider, hvis et indslag på et kvarter varer 25 minutter, fordi de sidste elever er længe om at få snøvlet sig hen til gymnastiksalen og tilbage igen«, siger Lene Pedersen.

Det tager også tid at taste QR-koder ind og hænge dem op til et løb, hvor eleverne skanner spørgsmål frem med deres mobiltelefoner. Der går i det hele taget tid med at fabrikere spørgsmål.

»Jeg bliver kaldt the laminator, for når jeg bruger tid på at formulere opgaver og klippe ud, skal de holde til mere end én gang. Omvendt skal vi forny os, så det ikke bliver kedeligt i længden«, siger Lene Pedersen.

Eleverne gør hinanden dygtigere

Alle klasseteam på Blicherskolen skal sørge for, at eleverne bevæger sig hver dag.

»Vi aftaler i det enkelte team, hvem der har ansvaret for den enkelte dag, så eleverne ikke sidder ned i syv timer, inden vi kommer i tanke om, at de skal bevæge sig«, siger Pia Molzen.

Når Malene Kongpetsak færdes på skolen, lægger hun mærke til, at eleverne også arbejder med at lære, når de bevæger sig. Men det kan være svært at sige, om det alene er de kropslige udfoldelser, som gør en forskel for elevernes faglige præstationer.

»Der er større chance for at få alle med, når stoffet bliver præsenteret på flere måder. Eleverne skal tit løse bevægelsesopgaverne kollektivt, og det styrker deres samarbejdsrelationer på en anden måde end i skriftlige opgaver. Hvis tre elever skal være sammen i en aktivitet om at bøje ord, hjælper de hinanden til at blive gode. Det nytter ikke, at kun den ene er dygtig«, siger skolelederen.

Bevægelse

Problem:

Ét er at lade de yngste elever hinke tabeller i matematik og fange bogstavhaler i dansk. Noget andet er at få teenagere til at bevæge sig i timerne, som skolereformen kræver. I en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt efterlyser 60 procent af lærerne vejledning i og inspiration til at integrere bevægelse i skoledagen.

Inspiration:

Lærerne på Blicherskolen ved Randers har inddraget bevægelse i undervisningen i fire år. De gør meget ud af at motivere de ældste elever til at lege med ved at gøre det tydeligt, hvad de lærer.

Ti gode råd fra Blicherskolen

➊ Brug bevægelsesaktiviteter som supplement til det, eleverne alligevel skal arbejde med i undervisningen, så det understøtter deres indlæring. Bevægelse er en anden måde at lære og repetere for eksempel nutids-r eller brøker på.

➋ Forklar de ældste elever, at de øver sig i stof, som de skal kunne i de nationale test og til afgangsprøven. Det motiverer dem til at tage aktiviteterne seriøst, når de kender meningen med dem. Ellers synes de måske, det er for barnligt.

➌ Hvis eleverne bevæger sig i en halv time og følger op med skriftligt arbejde i det sidste kvarter af timen, overfører de straks det, de har trænet, til den boglige undervisning.

➍ Hvis du tvivler på, at bevægelse understøtter indlæringen, så lav en test før og efter et forløb med aktiviteter om for eksempel ordklasser. Så kan du se, om eleverne har rykket sig. I starten kan nogle dog gå tilbage, fordi de er forvirrede over den nye måde at lære på.

➎ Lær eleverne, at det er lige så naturligt at skifte lokalitet som at tage et hæfte op af tasken, så de ikke bruger unødig lang tid på at gå frem og tilbage. Find også en metode til at skabe ro med, når en aktivitet er slut. Tæl for eksempel ned fra fem.

➏ Hvis du synes, kravet om bevægelse er håbløst, får eleverne ikke noget ud af det, så tag din rolle som model for eleverne seriøst. Der skal være plads til forskellige typer lærere, så du skal ikke nødvendigvis kravle op i ribben. Find den bevægelsesgrad, der passer dig.

➐ Ikke alle emner egner sig til bevægelse, og elevene skal også have tid til at fordybe sig. Desuden elsker nogle at få opgaver på papir eller it.

➑ Nogle skoler mangler grupperum og fællesarealer, og går man ud på gangen eller helt udenfor, risikerer man at forstyrre de andre klasser. Tag en snak om skolens kultur: Er det acceptabelt, at der er liv på skolen og støj i gangene?

➒ Fordel ansvaret for, at eleverne bevæger sig i de fagfaglige fag, imellem jer i teamet, så I husker at få det gjort, og så det ikke altid hænger på dansklæreren.

➓ Forklar forældrene, at I arbejder med bevægelse i undervisningen både for at styrke klassens sociale liv og for at øge elevernes indlæring. Bevægelse kommer alle børn til gode, fordi det øger deres koncentration, og fordi de bedre kan huske det indlærte, når det knytter sig til flere sanser.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.644 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.619 andre er allerede tilmeldt