Natur/teknologi
0   535

Tæl svampekolonier og husk at lufte ud

Masseeksperimentet i år handler om at undersøge hvilke skimmelsvampe, der findes i forskellige lokaler på skolen, sammenlignet med en svampeprøve taget udendørs og desuden måle luftens CO2-indhold. Det sker under Dansk Naturvidenskabsfestival i uge 39. Skoler kan tilmelde sig inden 17. august.

Petriskåle med lodne svampekolonier deles ud i grupperne i 5.a på Krogårdskolen i Greve. En uge tidligere satte de petriskåle rundt udvalgte steder på skolen og udenfor. De stod 1 time uden låg på og blev så lukket og tapet til. Nu skal eleverne undersøge hvilke skimmelsvampekolonier, der er i skålene.

Eleverne fra Krogårdskolen udførte Masseeksperimentet som et pilotprojekt allerede før sommerferien. Deres lærer Helle Houkjær har været med til at skrive lærervejledningen til eksperimentet. Klassen havde i forløbet besøg af Birgitte Andersen, der forsker i skimmelsvampe på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hun har samlet en nøgle over de forskellige svampe, og det er den, eleverne skal bruge, når de skal se, hvilke svampe de har samlet ind de forskellige steder.

Masseeksperimentet 2014

Hvert år i uge 39 foregår Masseeksperimentet på en række skoler. Eleverne hjælper forskere med at foretage kontrollerede forsøg, og forskerne får dermed et stort materiale, som de kan undersøge. Tidligere har Masseeksperimentet handlet om bakterier i drikkevandet, støj i skolen, smagssans, hudtyper og solcreme, sund mad og koncentrationsevne samt elevernes skolevej. I 2009 var det om indeklima, skimmelsvampe og koncentration af kuldioxid i luften ligesom i år. Dengang viste forskningsresultaterne, at der var for dårlig luft på 56 procent af skolerne.

Omkring 1000 klasser fra 0. til 3.g kan deltage i eksperimentet.

Det er Danish Sciencefactory, der står bag Masseeksperimentet, som er en del af Dansk Naturfagsfestival i uge 39.

 

 

Et drys af Cladosporium

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvad er det sorte", spørger en gruppe elever Birgitte Andersen om. De sorte svampe er som knappenålshoveder og er vokset godt hen over flere andre svampekolonier i den ene petriskål. Prøven er taget i idrætshallens omklædningsrum.

En dreng vender og drejer skålen. Birgitte Andersen når lige at sige, at det ikke er en god ide, for så kan svampesporene drysse rundt, og så er det sværere at tælle kolonierne. Men sorte svampesporer drysser allerede ud på bordet. Så skal der sprit til. Helle Houkjær går hen for at hente noget, så bordet kan blive sprittet af. Men der er nu bare tale om en Cladosporium, så farligt er det ikke. Skålen bliver tapet bedre til.

"Tæl kolonierne - de mørke og de lyse for sig. Hvis I forsigtigt vender skålen, kan I bedre tælle dem", forklarer Birgitte Andersen.

 

Eleverne tæller. De mørke er Cladosporium. De har mørk underside, kan være olivengrønne og brune, og så kan kolonierne være helt foldede og lodne. De lyse er Penicillium og kan også være lodne. De er gule, grågrønne eller blå. De lyse glatte kolonier er gærsvampe. Nogle gange skinner de. Resten af skimmelsvampene bliver kategoriseret som "andre svampe".

"Vi har 38 kolonier i alt. Det er fra skolens kontor", fortæller to piger. Helle Houkjær sender fire piger op til kontor og bibliotek for at fortælle resultaterne.

Skolebibliotekaren får at vide, at de er bedre til at lufte ud dér, end de er på kontoret. På kontoret griner sekretærerne og spørger, om de bare kan gå hjem? Men så slemt ser det bestemt ikke ud.

 

Støv giver mange svampe

I festsalen er der mange skimmelsvampe, og en af grupperne er blevet bedt om at hælde ekstra støv i deres petriskål. Det giver utroligt mange svampe - 292 kolonier i alt. Men i klasseværelset ser det fint ud. Der er flest Cladosporium - som de fleste elever efterhånden lærer at udtale - og det er gode tegn. Der er også Cladosporium i udeluften, og det er godt.

"Når jeg ser jeres skåle, ser det fint ud. I har slet ikke de svampe, som viser, at der er fugtproblemer i bygningen", fortæller Birgitte Andersen.

Hun låner en gruppe en bog med mange svampebilleder. Flere er fascinerede af de lodne og farverige størrelser. Nogle af eleverne ser på deres skimmelsvampe i et mikroskop sat på skolens iPad og tager et billede.

 

Hele klassen tæller deres svampe, og Birgitte Andersen skriver resultatet op på tavlen.

5.a vil lave en lille udstilling om deres eksperiment.

 

Måling af kuldioxid i klassen

Eleverne får at vide, at hvis der er 0 svampe i en petriskål, så har man nok lavet en fejl. Måske har man glemt at tage låget af.

"Vi har brug for svampene. Deres rolle i naturen er at nedbryde materiale som for eksempel blade", fortæller Birgitte Andersen.

Og den største kendte svamp lever i USA og er på størrelse med 25 fodboldbaner. Man mener, at den har levet i tusinde år.

"Det har været sjovt at undersøge svampene. Det er ikke noget, jeg har tænkt på før - jo, kun når man taler om skimmel på rugbrød for eksempel", fortæller en pige.

Klassen taler om, at der nok vil være flere svampe i efteråret, når mange klasser skal deltage i Masseeksperimentet, for der er altid flere skimmelsvampe om efteråret. Elever i Grønland kan også deltage i eksperimentet, så det kan blive spændende at se forskelle og ligheder i resultaterne.

Foruden svampeundersøgelserne skal klassen også måle luftens indhold af kuldioxid i klasseværelset. Det foregår med et lille glasrør, hvor man knækker enderne af. Måleinstrumentet er i røret, og man kan direkte aflæse resultatet et øjeblik senere. Eleverne skal måle luftens indhold af kuldioxid, og så skal de ændre adfærd ved at lufte jævnligt ud i klassen i en uge og måle igen.

Alle resultater fra Masseeksperimentet skal sendes senest i begyndelsen af oktober til forskerne Birgitte Andersen og Geo Clausen fra DTU. De bearbejder resultaterne og udsender senere på året en rapport med nogle konklusioner.

 

Læs mere om Masseeksperimentet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.445 andre er allerede tilmeldt