Bachelorprojekt Matematik
0   793

God matematikundervisning er undersøgende og har tydelige mål

Der foregår for meget gæt-hvad-læreren-tænker-matematikundervisning, men eleverne kan motiveres, og deres alsidige udvikling kan styrkes, ved at sætte tydelige mål og basere læringen på undersøgelser, hvor eleverne bruger matematik i konkrete situationer, skriver Caroline Djurhuus i sit bachelorprojekt.

Matematikundervisning i folkeskolen bærer præg af indøvelse af færdigheder, hvor eleverne trænes i standardalgoritmer, refererer Caroline Djurhuus Johansen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland. Og, fortsætter hun, meget traditionel undervisning kan karakteriseres som gæt-hvad-læreren-tænker-undervisning,
Det vil Caroline Djurhuus holde op mod en undersøgende undervisning. Derfor lyder hendes problemformulering: »Hvilke muligheder rummer en undersøgelsesbaseret matematikundervisning i udskolingen i forhold til elevernes alsidige udvikling?«

For at undervisning kan kategoriseres som undersøgende, skal den gennemløbe John Deweys fem faser, refererer Caroline Djurhuus:
1: Forslag (udtænker forskellige løsninger)
2: Problem (vanskeligheden og den forvirring, man har følt)
3: Hypoteser (prøver forskellige løsninger på problemet)
4: Ræsonnement
5: Afprøvning af hypotesen gennem faktiske eller imaginære handlinger
Gennem sin analyse når hun frem til, at det er disse faser, der ligger til grund for den model for en undersøgelsesbaseret undervisning, som bruges af Naturvidenskabernes Hus.
En sådan undervisning bidrager til elevernes alsidige udvikling, mener hun. Den opfylder nemlig de tre kriterier:
1: Elevens lyst til at lære mere
2: Elevens mulighed for at lære på forskellige måder
3: Elevens mulighed for at lære sammen med andre
Men opfyldelsen af disse kriterier forudsætter, at der tages udgangspunkt i Fælles Mål Matematik. Ved at styre efter faghæftet bliver undervisningen nemlig målrettet, som ifølge John Hattie og Hilbert Meyer er blandt kriterierne for god undervisning. Efter opregning af flere begrundelser for, at undersøgende undervisning er lig med god undervisning, skriver Caroline Djurhuus:
»En undersøgelsesbaseret matematikundervisning har dermed gode muligheder for styrke elevernes alsidige udvikling, da der gennem denne type undervisning er gode muligheder for at arbejde med matematiske kompetencer, der skal være med til at styrke elevernes handlekompetence i matematikrelaterede situationer.«
Det har betydning for en alsidig udvikling, da et af kriterierne er at lære sammen med andre. »Derudover rummer denne undervisning mulighed for alsidig udvikling, da elevernes motivation og lyst til at lære er grundlæggende for en undersøgelsesbaseret matematikundervisning.« Samtidig er der rig mulighed for at lære på forskellige måder, da undervisningen er forholdsvist elevstyret, argumenterer hun.
Da den undervisning, Caroline Djurhuus analyserer, kun delvist levede op til kravene for en undersøgende matematikundervisning, viser hun derfor, hvad der efter hendes mening skal til, så den »lever op til kravene for en undersøgelsesbaseret matematikundervisning, der samtidig overholder kravene til god undervisning samt en analyse af denne praksis.«
»For at overholde den realistiske matematikundervisnings principper, vil jeg starte undervisningen med at præsentere eleverne for problemstillingen i opgave 9b på bilag 2, da eleverne her skal anvende en matematisk viden i en konkret situation, hvilket er kendetegnet for denne undervisning. Denne fase vil være præget af en samtale mellem lærer og elev og eleverne imellem med henblik på at indsnævre opgaven, så eleverne har nogle konkrete rummelige figurer at arbejde ud fra for derefter at kunne komme videre til næste fase.
I denne fase skal eleverne arbejde videre med de muligheder, de kom frem til i den foregående fase. De skal altså nu danne hypoteser om, hvilke figurer der vil være mest praktiske, og spørgsmål som for eksempel: 'Hvad nu hvis der kan være mere i en kasse i forhold til en pyramidestub med cirka samme størrelse? Hvad med en anden figur?' Det er denne overgang, der karakteriserer et undersøgelseslandskab. 
Når elevernes hypotese(r) skal efterprøves, kan de gribe opgaven symbolsk an gennem formlerne for de forskellige figurers rumfang for at finde målene på deres figurer. For at understrege det undersøgende element samt opstille differentieringsmuligheder kan opgaven få delopgaver, så eleverne skal undersøge flere forskellige figurer. Herefter kan eleverne eventuelt fremstille de forskellige bægre for at kunne vurdere i hvilket omfang, disse bægre kan anses for funktionelle.
Jeg ville igen vælge evalueringsformen fremlæggelse, denne gang vil jeg blot tydeliggøre mine krav til eleverne, så de ved, hvad jeg forventer af dem.
Efter at eleverne har været gennem denne undersøgelse, hvor de har arbejdet med emnet rumfang, skal de nu tilbage til opgaveparadigmet og lave de resterende opgaver, da de ifølge en realistisk matematikundervisning først nu er rustet til dette. Derudover støtter dette også Meyers og Hatties krav om god undervisning, idet der veksles mellem forskellige undervisningsformer.«
»Jeg vil hermed mene, at den nye praksis er af undersøgende karakter, hvor der tages afsæt i den realistiske matematikundervisning. Derudover indeholder dette forløb også kendetegn for en god undervisning, da undervisning er velstruktureret gennem IBSE-metoden, og målsætningen vil være tydelig, så eleverne ved, hvad der evalueres,« slutter Caroline Djurhuus Johansen.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Er undersøgelsesbaseret matematikundervisning god undervisning?

 

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.259 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.015 andre er allerede tilmeldt