Det fremgår af Mette Dela Myrups professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen Blaagaard-KDAS ved Professionshøjskolen UCC Projektets udgangspunkt i praksis er tre undervisningsforløb om innovation. De har fået hende til at overveje en række spørgsmål: Hvorfor beskæftige sig med innovation i undervisningen? Hvad er det, innovation kan? Hvilke kompetencer styrkes, når der undervises i innovation? Og hvilken faglighed opnår eleverne ved at arbejde innovativt i for eksempel dansk? De tre forløb har ikke levet op til at kombinere innovation og sprogtilegnelse. Som der står i projektets perspektiverende afsnit: "Jeg har endnu til gode at opleve et innovationsforløb, hvor eleverne samtidig tilegner sig skolesproget, og hvor samspillet mellem genrepædagogik og innovationspædagogik løfter elevernes forståelse og praksisviden til nye højder." Men Mette Dela Myrup finder, at de er gode udgangspunkter for at undersøge innovationspædagogikkens egenart og dermed for at få svar på, hvilke muligheder den giver for at udvikle elevernes kommunikative kompetencer. Ligesom de tre forløb gør det muligt nærmere at undersøge, hvordan kommunikative kompetencer inden for mange forskellige faglige felter giver forståelse af og adgang til viden. "Spørgsmålet er blot, om innovationspædagogikken giver mulighed for at praktisere en undervisning, hvor der også er fokus på elevernes sproglige udvikling i forhold til de faglige felter - og deraf hvilke forudsætninger en sådan praksis kræver for at opnå succes med både innovation/entreprenørskab og sproglig opmærksomhed," som Mette Dela Myrup skriver. Projektet bevæger sig i krydsfeltet mellem faglighed, kompetencer og dannelse, og det forholder sig også til Undervisningsministeriets krav om sproglig opmærksomhed og innovation/entreprenørskab. En af de teser, som bliver bekræftet, er, at uden et strengt fokus fra læreren på at afgrænse både problemfeltet og genrefeltet, taber enten den sproglige opmærksomhed eller innovations- og entreprenørskabsdelen terræn i forhold til den anden. En anden tese, der bekræftes, er, at både innovationspædagogik og kommunikativ undervisning er undersøgende, opsøgende og afprøvende i sin struktur, men hvor innovationspædagogikken er det i forhold til problemfeltet, er den kommunikative undervisning det i forhold til et genreafgrænset felt og til kommunikative kompetence. Af analysen fremgår det, at de tre undervisningsforløb har haft fokus på forhandling om betydning fremfor forhandling om form.  Dette er for så vidt ok i forhold til udvikling af innovationskompetence, men det er problematisk, hvis eleverne i tillæg til at tilegne sig innovationskompetence også skal udvikle deres kommunikative kompetence. "Baseret på mine erfaringer med innovative undervisningsforløb og denne analyse, vil jeg konkludere, at der kræves en høj grad af sammenhæng mellem sproglige mål og aktiviteter, hvis en egentlig sprogtilegnelse af skolesprog skal finde sted. Sprogtilegnelse af skolesprog kræver dernæst en høj grad af stilladsering fra lærerens side for netop at rette elevernes opmærksomhed mod skolesproget fremfor hverdagssproget. Sprogtilegnelse af skolesprog - i innovative læringsforløb - fordrer dermed også lærere, der er sig bevidste om forskellige genrer, forstår sig på sprogtilegnelse og kan navigere i åbne og afsøgende læreprocesser, som netop kendetegner de innovative læringsforløb," skriver Mette Dela Myrup. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Innovative læreprocesser - og tilegnelse af skolesprog