Lærerne frygter for undervisningens kvalitet, når de fra næste skoleår regner med at få mindre tid til forberedelse og efterbehandling. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, som Scharling Research har lavet for Folkeskolen.

Reform og lov 409: Lærerne frygter for undervisningens kvalitet

Den knappe tid til forberedelse er også noget, der optager DLF's politiske ledelse. Lærerforeningen har netop sendt et brev til landets lærerkredse med en række eksempler på spørgsmål, der lægger op til en diskussion af, hvor man muligvis og mest hensigtsmæssigt kunne spare tid til at forberede en god undervisning.

"Vi har stolet på, at de gik professionelt og fagligt kompetent til undervisningsopgaven, og det har fungeret rigtig godt. Men situationen er en anden nu. Når lærerne skal undervise mere, samtidig med, at der fortsat skal holdes møder og foregå andre aktiviteter på skolen, så vil det gå ud over forberedelsestiden. Det er derfor, vi nu opfordrer til, at lærerne i faglig klub og i lærerteamet får diskuteret, hvad der er af mulige tidsbesparelser at hente i hverdagen", siger formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg Bjørn Hansen. 

Én faglærer til alle klasser på årgangen  

Et af de spørgsmål, som DLF beder tillidsrepræsentanterne om at stille videre ude på skolerne, handler om muligheden for, at en lærer i et bestemt fag ved fagfordelingen får alle klasser på klassetrinnet i samme  fag. Vil det være hensigtsmæssigt?

"Der kan være nogle tidsbesparende fordele forbundet med at forberede sig til engelsktimerne ikke bare i én, men i tre 5.-klasser, idet man så kan lave de samme forløb - i hvert fald i nogle perioder", siger Bjørn Hansen og er også parat med et forbehold:

"Men det er jo ikke sådan, vi normalt ser undervisningen og ikke det, vi forstår ved kvalitet. Fordelen her er den lille tidsbesparelse, man kan gøre. Det er ikke kvaliteten, man vinder". Bjørn Hansen gør opmærksom på det forhold, at selvom en lærer tager sig af tre 5.-klasser, så er det vidt forskellige elever, der sidder i hver klasse.

"Og så bliver man alligevel nødt til at ændre i forløbene. Det er selve dilemmaet, men derfor skal man ikke undlade at diskutere, om der kunne være en lille fordel at hente her. Det er også ok at synes, at det er helt håbløst. For det er klart, at så vil der komme flere faglærere i klasserne og klasseteamet vil blive større. Den enkelte lærer får måske heller ikke det tætte kendskab til eleverne, som man har, hvis man har flere fag i den samme klasse", siger Bjørn Hansen. Det vigtige er, at man tager drøftelsen ude på skolerne, gentager han.  

Ingen rejsende orakler, tak

Kunne man forestille sig, at en lærer udbød kurser i et enkelt tema til øvrige klasser? Det er et andet relevant spørgsmål at stille sig, mener Bjørn Hansen. 

"Det er en gammel historie. På min skole var der en lærer, der var ekspert i Holberg og én, der var ekspert i en anden stor forfatter. De to lærere udvekslede klasser i dansk. Men det kan være, at man måske skal udnytte det noget mere", siger Bjørn Hansen og bemærker, at det måske er en af de ting, der ikke vil gå ud over kvaliteten.

"For her kommer jo en lærer ind med en faglig baggrund og begejstring for at undervise i lige netop det tema. Så længe man ikke bliver gæsteforelæseren eller det rejsende orakel fra en anden skole i kommunen. Man skal kunne lave det som undervisning, der selvfølgelig skal have en sammenhæng til det, man ellers arbejder med i klassen, hvilket kræver koordinering med de øvrige lærere og at det foregår inden for samme skole", siger Bjørn Hansen. Der vil være stor forskel på, hvad der vil give mening fra skole til skole, mener han.

Udnyt møderne anderledes

Skolens mødekultur bør man også få talt om inden sommerferien, mener  skole- og uddannelsespolitisk udvalg. Får man eksempelvis løst en del af arbejdsopgaverne på teammøderne, eller går tiden som regel med at få uddelegeret dem, så de blot bliver overført til den enkelte lærers fremtidige to-do-liste?

Lærerteamet taler om det praktiske - ikke om elevernes læring

Bjørn Hansen tager udgangspunkt i forskeren Lise Tingleffs syn på møder, når han lægger mødediskussionen ud til lærerne.

"Lise Tingleff mener jo godt, at man kan lave møderne mere målrettet. Men om det er mere tidsbesparende, det er spørgsmålet. Jeg tror godt, at man kan målrette sine møder mere mod undervisningsopgaven, men det er jo ikke nødvendigvis noget, der tager mindre tid i forhold til, at man også har en masse praktiske ting, man skal have klaret", siger han og foreslår, at man om ikke andet tænker i muligheden for at lægge noget reel forberedelsestid ind i de møder, der bliver planlagt og krævet, at man deltager i. 

"Det er derfor, vi spørger, hvad det er for en mødekultur, man har og hvad man med fordel kunne diskutere på møderne i fremtiden, som faktisk kunne overføres direkte til, at du som lærer fik nogle ting med ind i din undervisningen uden at bruge meget ekstra tid på forberedelse", siger Bjørn Hansen.  

Bogsystem eller hjemmelavet

Det er igen den tidsbesparende faktor, der får DLF til at bede lærerne overveje muligheden for i højere grad at bruge bogsystemer til undervisningen end materiale, de selv stykker sammen.  

"Det tager tid at lave sine egne lærermidler, men der kan være rigtig god relevans og kvalitet i, at man gør det. Det står bare ikke i modsætning til, at der også kan være kvalitet og relevans i bogsystemerne. Men lige meget hvilket materiale, du tager, så kræver det tid at differentiere og nuancere det til dine elever", pointerer han. 

I Folkeskolens undersøgelse af lærernes forventninger til forberedelsestiden fra næste skoleår, svarede 46 procent af lærerne, at de ikke går op i selv at udarbejde deres materialer, men 41 procent gjorde til gengæld. Det siger måske noget om, at der er forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer, hvor man er villig til at spare sig tid til forberedelse, mener Bjørn Hansen.

"Der bør ikke blive set skævt til, om man gør det ene eller det andet. Bare man gør det med det for øje, at ethvert materiale skal være tilpasset de elever, der er i klassen", siger han.

Lærerne forudser voldsom kulturændring

Få færre stile at rette 

De nye arbejdstidsforhold får også skole- og uddannelsespolitisk udvalg til at stille spørgsmålet, om man burde skære ned i de skriftlige opgaver fra eleverne næste skoleår.

"Jeg synes i hvert fald man skal tage diskussionen. Er det hensigtsmæssigt, at eleverne har ni skriftlige opgaver i matematik eller dansk, hvis jeg ikke har tid til at give en feedback til eleverne, som de kan bruge til noget. Så er det måske mere fornuftigt, at de kun afleverer seks opgaver, som jeg til gengæld har tid til at give den gode feedback på", siger Bjørn Hansen.

Og sådan er der mange overvejelser, man bliver nødt til at gøre sig.

"Som det er nu bruger lærerne også rigtig meget tid på egentlige ledelsesopgaver.  Jeg synes, man  bør diskutere, om det er hensigtsmæssigt, at lærerne fortsat varetager arbejdet med at lave terminsprøve-afvikling, skemalægning og vikardækning, som er lederens opgave - for der er ikke tid til det hele"; slutter Bjørn Hansen.

Hvor mener du, man bedst kan spare på forberedelsestiden - hvis det skal være? Giv gerne dit besyv med nedenfor!