Arbejdstid
0   290

Lærerne forudser voldsom kulturændring

Nye regler om arbejdstid og folkeskolereform sætter lærerne i en ny situation fra august i år. Endnu ved de ikke helt, hvordan det bliver, men de forbereder sig på at være fuld tid på skolen. Mange synes, det kniber med arbejdsglæden, og de frygter det grænseløse arbejde.

Voldsom kulturændring er nok de ord, der bedst beskriver lærernes situation lige nu. I den undersøgelse, som Folkeskolen har fået foretaget blandt lærere, dukker ord som »bekymring«, »nervøs for« og »frygt« ustandselig op i lærernes mange kommentarer om fremtiden. De fleste ved ikke, hvordan deres arbejdsuge bliver næste skoleår.

79 procent af lærerne fortæller i undersøgelsen, at de i dag ikke holder øje med tidsforbruget, når de forbereder sig og evaluerer undervisningen. 72 procent siger: »Jeg går ikke op i at spare tid på forberedelse. Jeg bruger den tid, det tager at forberede mig godt«.

Artiklen fortsætter under banneret

I undersøgelsen bliver de også spurgt om fremtiden. Her fremgår det, at lærerne tror, at deres forberedelse bliver meget anderledes fra august 2014 med den nye lov om lærernes arbejdstid.

Desuden svarer de, at de muligvis skal være fuld tid på skolen og ikke længere kan forberede sig hjemme. At de skal undervise flere lektioner om ugen. At der bliver mindre tid til at rette opgaver, mindre tid til forældresamtaler og til at producere de undervisningsmaterialer, der bedst muligt kan undervisningsdifferentiere over for de meget forskellige elever, der er i en klasse.

Omkring halvdelen af lærerne i undersøgelsen fra Scharling Research (se link til højre) forestiller sig, at der bliver flere møder på skolen efter folkeskolereformen. Og næsten to ud af tre lærere har endnu ikke et overblik over, hvordan deres arbejdsuge kommer til at se ud fra august i år.

Mange øver sig i fuld tid på skolen

Der er stort set ingen lærere, der glæder sig til de nye arbejdstidsformer, i undersøgelsen, der er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af lærergruppen. Kommentarfelterne er flittigt brugt.

En del af lærerne fortæller, at de lige nu øver sig i at være på skolen i hele deres arbejdstid, fordi det er sådan, det ser ud til at blive fremover. Og det bliver en stor omvæltning for mange.

I dag er der en voksende gruppe, der forbereder sig på skolen - nogle af lyst, andre som en slags øvelse. Men langt de fleste underviser deres lektioner, forbereder sig i mellemtimer, lidt morgen og noget eftermiddag, hvorefter de tager hjem, henter børn, køber ind, slapper af, er sammen med familien i nogle timer. Og om aftenen - når børnene er lagt i seng - arbejder de med forberedelse og evaluering af undervisningen. Flere arbejder også i weekenden.

Mange lærere udtrykker i undersøgelsen stor vrede over lov 409 og politikerne, enkelte resignerer, og en del taler om tabt arbejdsglæde og mangel på motivation, når lærerne hele tiden bliver skældt ud og tromlet. »Kontrol er ikke at foretrække - tillid er bedre. Til hver en tid … Også for lærere!« som en kommentar lyder.

Risiko for grænseløst arbejde

En lærer, der har optalt sin arbejdstid i dette skoleår, fortæller: »Jeg blev bekræftet i, at jeg bruger mere tid end svarende til fuld tid på årsplan. Men jeg er ikke gået op i det. Jeg brænder for mit arbejde. Det er okay. Men med det øgede pres, der bliver til næste år, får jeg brug for et ordentligt redskab til at kunne tælle op. Ellers knækker jeg nakken, fordi jeg er vant til at arbejde færdigt, til det er godt nok«.

Flere efterlyser et tidsregistreringssystem til de nye måder at arbejde på. Fordi de ellers frygter det grænseløse arbejde. Mere end hver tredje lærer ønsker et system til at registrere tid. Men lige så mange vil ikke have sådan et system.

»Mindre tid kan aldrig give en mere kvalificeret undervisning, som er det, der kræves. Det vil give udbrændte lærere, sygemeldinger, jobskifte blandt de lærere, der er mest go i, desværre. Ganske som det er sket i Norge og Sverige. Det er noget bras, at vi skal sættes i et 'fast arbejdstidsbur'«, skriver én.

Hele 59 procent svarer, at de regner med at skulle arbejde flere uger næste år end i dette skoleår. Over halvdelen synes, at de har meget lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af den kommende tid, og et stort flertal mener, at det må være ledelsens opgave og ansvar at pege på de områder, hvor de kan spare tid på deres arbejde.

Differentiering nødvendigt

Lærerne fortæller, at det kræver tid og overskud, når de skal finde materialer til at undervisningsdifferentiere, så det kan bruges i en klasse med stor faglig spredning og til elever i forskellige slags vanskeligheder. Flere siger, at det er umuligt at bruge færdige undervisningsmaterialer fra forlag, da de ikke tager højde for den store spredning i klasserne.

»Selve materialerne er ikke det, der tager tid. Det er forberedelse til den enkelte klasse og de enkelte elever. Vi har ikke en homogen klasse med lydhøre elever, vi bare kan 'hælde' undervisning på. Vi skal bruge hele paletten af vores didaktiske overvejelser, for at eleverne lærer mest muligt. Ikke bare fyre standardforløb af«, skriver én i undersøgelsens kommentarer.

To tredjedele af lærerne i undersøgelsen forventer, at de fra skoleåret 2014/15 bliver nødt til at skære afgørende ned på at udarbejde undervisningsmaterialer selv.

Mange skriver, at de har brug for at lade op nogle timer efter undervisningen, hvis de skal lave et godt forberedelsesarbejde til de følgende dage.

»Tror ikke, jeg kommer til at have tid til at fordybe mig i selvlavede materialer fremover - desværre. Håber, jeg får tid til at udvælge de mest egnede af det, vi har i forvejen«.

Mindre tid til forældresamtaler

Tre fjerdedele af lærerne har givet deres telefonnummer til forældrene. Kun 11 procent har telefontid - langt de fleste af dem om aftenen uden for skolens åbningstid.

Mange skriver, at de fremover vil begrænse forældrekontakten og desuden give eleverne færre opgaver/stile, så der bliver mindre at rette. 78 procent mener, at de kan spare tid til forberedelse/efterbehandling ved at få færre skriftlige opgaver fra eleverne.

Det bliver svært, fortæller flere, for de kan ikke lide at være så strikse, men de er nødt til det.

Sådan ser de fremtiden.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ