Inklusion
0   1017

Vordingborg: Lærerne kæmper for at bevare kontrollen

Lærernes følelser sidder konstant uden på tøjet på grund af uforudsigelighed i hverdagen, dårlig kommunikation og udfordrende elevadfærd. Sådan beskriver PPR i Vordingborg hverdagen på Svend Gønge-Skolen, efter en task force har brugt 14 dage på skolen. Skolen sætter ind med kompetenceløft, mens lærerkredsen efterlyser flere hænder.

"De mange frustrationer hos de ansatte fører til et permanent forhøjet affektniveau. Følelserne sidder uden på tøjet, og fører let til udbrud af vrede eller fortvivlelse".

Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport, som en såkaldt task force under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vordingborg har udarbejdet, efter de i december tilbragte 14 dage på Svend Gønge-Skolen. (se link til højre)

Artiklen fortsætter under banneret

"Gangvandrerne"

Rapporten tegner et billede af en skole, der præges af en oplevelse af uforudsigelighed og mangel på faste rammer. En del af frustrationerne på skolen kommer af, at man er udfordret af et antal elever med problemskabende adfærd. Nogle af disse forlader deres klasser og går i timerne rundt på gangene, hvor de virker forstyrrende for andre elever. "Gangvandrerne … ignoreres tilsyneladende af medarbejdere, der ikke 'har dem'", lyder det i rapporten. Ifølge rapporten har lærerne på Svend Gønge-Skolen nemlig ikke overskud til stort andet end at forsøge at bevare kontrollen.

"Der mangler sikkerhed, klare metoder og overskud til at håndtere 'udsving' på en tydelig, rolig og nedtrappende måde (...) De voksne ser ikke ud til at kunne hamle op med 'gangvandrerne' og de grænseoverskridende - selvom de åbenlyst går imod regler og normer. Det kan skabe såvel utryghed om hvem, der har styringen, og inviterer til en yderligere konfronterende søgen efter rammer og guidning", skriver task forcen i sin afrapportering.

Kun tid til brandslukning

At der kun er tid til at slukke brande medfører et pres på forudsigeligheden og den røde tråd i hverdagen. Det har, ifølge task forcen, blandt andet resulteret i en dårlig mødekultur.

"Døre går op, man afbryder, forlanger svar på helt andre spørgsmål, går igennem lokalet. Deltagerne farer ud for at 'slukke andre brande'. Dette bidrager til en høj grad af modløshed hos medarbejderne i forhold til møder. Det er som om, der er opstået en attitude af dis-respekt: 'Det hele flyder jo, så det er jeg berettiget til/nødt til'", skriver afdelingsleder i PPR Martin Helfer i rapporten. Generelt påpeger task forcen, at skolen har udfordringer på kommunikationen, der ofte ender med at handle om at løse de mest presserende problemer og om at placere ansvar.

"Der bliver ikke plads nok til at kigge på de perspektiver og den pædagogik og styring, der er så meget brug for", lyder det i rapporten, hvor det dog også understreges, at task forcens rolle har været at identificere problemer - ikke at beskrive de positive ting, der trods alt foregår på skolen.

To år med heldagsskole og fuld inklusion

Med projektet 'Fokus på folkeskolen' valgte Vordingborg Kommune i 2012 at inkludere 200 elever, der tidligere gik på specialskole, i normalundervisningen. Samtidig indførte man længere skoledage og 13 skoler blev lagt sammen under fem store skoler med nye ledere. Strukturændringen medførte, ifølge Vordingborg Lærerforening, at der nu er cirka 30 færre lærere og pædagoger ansat på kommunens skoler i forhold til 2012.

I efteråret 2013 deltog alle ansatte på skolerne i Vordingborg i en undersøgelse i forbindelse med kommunens samarbejde med Undervisningsministeriet om inklusion. Resultatet var nedslående: 4 procent af lærerne, 11 procent af pædagogerne og omkring halvdelen af skolelederne svarede ja til, at inklusionen i kommunen lykkes i høj eller meget høj grad. Resultatet af undersøgelsen har medført, at undervisningsminister Christine Antorini i dag er kaldt i samråd.

I Danmarks Lærerforenings seneste medlemsundersøgelse, var lærerne i Vordingborg dem, der scorede lavest, når de blev spurgt til deres følelse af at kunne give børn med særlige behov den nødvendige støtte.

Rapporten fra Svend Gønge-Skolen påpeger, at den problemskabende adfærd ikke kun knytter sig til de børn, der tidligere gik i specialtilbud, men at "der på skolen er en opfattelse af at have et særligt højt antal anbragte børn". Formanden for Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg, Jonna Rolvung, kan fortælle om, at lærerne i kommunen generelt føler sig presset af bestræbelserne på at inkludere flere børn med særlige behov.

"Man fik en højere klassekvotient og samtidig med, at man fik flere elever i klasserne, der har brug for en særligt tilrettelagt undervisning. Samtidig nedlagde man lærer- og pædagogstillinger. Hvis man ikke har de resurser der skal til for at tage hånd om børnene i undervisningssituationen, så er det, at tingene kokser, og der breder sig en ærgerlig stemning, fordi man ikke synes at tingene lykkes", siger hun.

I stedet burde kommunen i tiden efter omlægningen have sørget for, at der var ekstra voksne i klasserne, mener Jonna Rolvung.

"Vi har hele tiden været bekymrede for, om der var nok personer til at lave en undervisning, der også tog sig af de børn, der har brug for en anderledes undervisning. Det kan godt være, at man henad vejen kunne have sparet nogle af stillingerne væk, men i en overgangsfase, hvor man skal have indarbejdet noget nyt, der skal man altså sørge for, at der er resurser nok", siger hun.

Kursus og coaching skal give kompetenceløft

Skoleleder på Svend Gønge-Skolen Søren Peter Foldberg tiltrådte i april sidste år, og det var ham, der i sin tid tog initiativ til at henvende sig til forvaltningen for at få udarbejdet rapporten. Han kan - med forbehold - godt genkende konklusionerne.

"Der vil altid være nuancer, der ikke kommer med i sådan en rapport. Men selvfølgelig beskriver den nogle problemstillinger, jeg overordnet kan genkende, og som vi arbejdede med før, stadig arbejder med og vil vedblive at arbejde med", siger han.

"Sigtet har jo været at lokalisere problemer. Så man har skåret til benet og fokuseret på de ting, der kan blive bedre. Det giver jo så til gengæld nogle håndgribelige håndtag at tage fat i".

Martin Helfer slutter rapporten af med ordene: "Diagnosen er stillet, medicinen er på vej. Vi krydser fingre for patientens snarlige bedring". Ifølge Søren Peter Foldberg er behandlingen sat i værk i samarbejde med PPR-task forcen, der blandt andet består af psykologer og læringskonsulenter. I første omgang handler det om at få reduceret affektniveauet på skolen.

"At vi har fået sat ord på det, gør at vi er blevet mere bevidste om, hvordan det kan undgås. Det giver mulighed for mere selvledelse, men samtidig er vi som ledelse blevet mere bevidste om vores ageren. Siden vi startede med at arbejde med det har der været færre af de her tilfælde - de har været der, men er blevet håndteret bedre", fortæller Søren Peter Foldberg.

Tre kursusgange, hvoraf to er afholdt, skal sørge for et kompetenceløft til skolens ansatte. Skolens teams har fået tilknyttet en sparringscoach fra firmaet Impact, der skal arbejde videre med de ting, de ansatte bliver præsenteret for på de tre kursusgange. Endelig har skolen i samarbejde med kommunen sat ind med en handlingsplan, en strategivifte og en plan, der skal tydeliggøre ledelsen på skolen. Ledelsen mødes med en coach et par gange om måneden.

"At have en handleplan på ledelsesniveau er noget, vi hele tiden har arbejdet med, som løbende er blevet intensiveret, og nu har vi så fået det fuldstændig på plads", fortæller Søren Peter Foldberg. Task forcen vender tilbage til skolen til september, hvor de igen skal observere hverdagen i 14 dage.

Skolelederen påpeger, at det er det lange, seje træk, der er brug for, hvis udfordringerne skal løses.

"Hele min tid på skolen har jeg, ledelsen og medarbejderne arbejdet med at få en større forudsigelighed og mere struktur på vores organisation og dokumentation. Hvad struktur og forudsigelighed angår, har vi som ledelse sat os ned og lavet en handlingsplan, hvor vores opgaver hver især er meget præcist beskrevet. Et år er ikke lang tid, når der er strukturer af den karakter, der skal ændres. Det har været et indsatsområde for mig fra dag ét at få gjort tingene ens og gennemskuelige, men det er noget, der kommer til at tage tid", siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.087 andre er allerede tilmeldt