Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler stemte i går ja til et samarbejdsgrundlag for arbejdet i Høje-Taastrups folkeskoler.

Lærerne i Zieglers kommune får loft over undervisningstiden

Et enigt byråd i Høje-Taastrup vedtog i aftes et samarbejdsgrundlag for arbejdet i skolen. Grundlaget er udarbejdet sammen med blandt andre lærerkredsen. Lærerne i Høje-Taastrup får som udgangspunkt et loft over undervisningstiden på 850 timer om året.

Publiceret

Pluk fra samarbejdsgrundlaget iHøje-Taastrup

Lærernes nettoårsnorm bliver 1682,5 timer for en femårigperiode

Undervisningen tilrettelægges af skolelederen med udgangspunkt iet undervisningstimetal på 850 timer om året.  

Der etableres ensartet opgaveoversigt i form af fællesit-løsning

Varslingsregler aftales lokalt ud fra overordnet princip om, atudlevering af opgaveoversigten gives fire uger inden normperiodensstart. Væsentlige ændringer i opgaveroversigten varsles med mindst96 timer.

Tilstedeværelse fastlægges på den enkelte skole.

Alle skal sikres nødvendig tid til forberedelse ogsamarbejde

Der skal afsættes tid til tillidsrepræsentanter ogarbejdsmiljørepræsentanter.

Feriefridage kan afholdes på undervisningsdage

Se hele samarbejdsgrundlaget ved at klikke på linket til højrefor denne artikel.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Høje Taastrup forhandler arbejdstid mod Zieglers vilje

Ved byrådsmødet i aftes understregede borgmester Michael Ziegler, at der ikke er tale om en aftale. Men formanden for lærerne i Høje-Taastrup Vibeke Lynge er efter omstændighederne tilfreds med det syv sider lange samarbejdsgrundlag (se link til højre).

"Samarbejdsgrundlaget er nikket til af BUPL, FOA/PMF, Skolelederforeningen og Kreds 16 og er kommet til verden ved forhandling mellem organisationerne og administrationen, men der er ikke indgået en aftale, vi har skrevet under på. Byrådet har vedtaget det som deres rammer for arbejdet i skolen", lyder det fra lærerkreds 16's formand Vibeke Lynge. 

 

Plads til forberedelse

Vibeke Lynge mener, at grundlaget giver plads til, at den lærer, der underviser mest stadig har rimelig tid til forberedelse og andre opgaver.

"De har anerkendt, at lærerarbejdet består af andet end undervisning. Det er jeg rimeligt tilfreds med. Jeg er også glad for, at vi såfremt det passer ind i tjenestens tarv, kan vi få lov til at holde sjette ferieuge. Det har også været et kardinalpunkt for os".

Hun er også tilfreds med, at lærerne får en opgaveoversigt i god tid, og at der bliver indkøbt en fælles it-løsning, der sikrer en ensartethed i opgaveoversigterne.

"Det system kan også tidsregistrere. Jeg regner med, at lærerne skal arbejde i selvstyrende team. Med sådan et system håber jeg, det bliver lettere at holde styr på, hvor mange timer, der er brugt. Hver gang skemaet bliver lavet om, så kan systemet beregne, hvilke konsekvenser ændringer i skemaet har. Jeg håber, det kan blive et godt hjælpesystem", siger Vibeke Lynge, som også hæfter sig ved, at der i samarbejdsgrundlaget står meget om samarbejde, og at man ude på skolerne skal snakke videre om tingene.

Lærerne vil have fuld tilstedeværelse i Zieglers kommune

"Men der er stadig ingen forberedelsesfaktor. Lærerne kan få vidt forskellig tid til at forberede sig. Med mindre de ude på skolen kan aftale andet".

Ziegler stemte for

Borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler var kommunernes frontfigur under overenskomstforhandlingerne og lockouten sidste år. Siden har han kæmpet mod, at kommunen skulle indgå en aftale med lærerne i Høje-Taastrup.

"Det er klart, at jeg som en central aktør i forårets forhandlinger selvfølgelig ville synes, at det var lidt mærkeligt, hvis min egen kommunalbestyrelse genindførte noget, vi kendte fra før lovindgrebet. Men det gør vi ikke med denne samarbejdsaftale", siger Michael Ziegler til DR København.

 

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole iHøje-Taastrup Kommune

 

Se sagens behandling i byrådet