Specialundervisning
1   897

Autister med indvandrerbaggrund findes stort set ikke i specialtilbud til unge

Der er langt imellem unge med indvandrerbaggrund i specialtilbud om autisme, og det skyldes en kombination af berøringsangst blandt fagfolk og synet på handicap i andre kulturer, vurderer socialkonsulent Arash Skelberg, der som den første har undersøgt området i Danmark.

Med en baggrund som flygtning fra Iran ser Arash Skelberg med egne ord på pædagogik med andre briller end etniske danskere. Så kort efter at han var begyndt at arbejde med unge aspergere i Boas Mentor Hovedstaden under Den Sociale Udviklingsfond i januar 2013, spurgte han sin leder, om hun havde lagt mærke til, at der ikke var én eneste ung med indvandrerbaggrund i de fire afdelinger i København.

"Hun svarede, at de ikke havde fået en eneste henvendelse i de seks år, Boas Mentor havde eksisteret", fortæller Arash Skelberg, som under sin uddannelse til socialpædagog læste en ekstra linje i tværkulturel pædagogik og siden har taget en master i socialpædagogik.

Artiklen fortsætter under banneret

To årsager går hånd i hånd

Overalt i verden er der risiko for, at børn fødes med en autismeforstyrrelse, og forskningen peger på, at risikoen er forhøjet, når forældrene kommer fra et uland, og når moren var gravid eller ankom til det nye land inden barnets fireårsalder.

Arash Skelberg satte sig derfor for at afdække, hvor omfattende underdiagnosticeringen er i Danmark blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, og hvor de unge så befinder sig, når de ikke er i det etablerede støttesystem.

"Der er to årsager til underdiagnosticeringen, som går hånd i hånd. For det første er der familiens baggrund, struktur og handicapsyn. For der andet er der berøringsangst og manglende viden om den unges interkulturelle baggrund blandt fagfolk", siger Arash Skelberg.

Berøringsangst spænder ben for nysgerrigheden

På grund af kulturelle traditioner og religion har nogle familier en anderledes forståelse af sygdom og handicap end etniske danskere.

Årsager til underrepræsentation

I Danmark formodes der at være cirka 2.800 mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og autisme spektrum forstyrrelser. På baggrund af nationale og internationaler undersøgelser forklarer Arash Skelberg underrepræsentationen af børn og unge blandt indvandrere i det offentlige støttesystem med disse parametre:

  • Handicapsynet blandt folk med anden etnisk baggrund.
  • Erkendelse, forståelse og håndtering af usynlige handicap, udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser.
  • Nogle familier kender ikke diagnoserne og kan derfor ikke forholde sig til dem.
  • Nogle familier tror på helbredelse via medicinering.
  • Ære- og skamproblematikken.
  • Rummelighed i familien i forhold til at tage sig af deres barn/unge på hjemmefronten, da problemstillingen mange gange opleves som et familieanliggende.
  • Kompenserende tilgang hos forældrene.
  • Fagfolk kan misfortolke børnene og de unges afvigende adfærd og kan anse opdragelse og kulturel baggrund som en entydig forklaring på problemstillingerne omkring det enkelte barn/unge.
  • Manglende kendskab til systemet, usikkerhed og et grundlæggende manglende overskud til at søgte støtte og hjælp blandt resursesvage familier.
  • Familiernes manglende viden om de eksisterende indsatser.
  • Nogle familier opleves at afslå tilbud om støtte til deres børn, da de ikke kan se, hvorfor barnet skal have den form for støtte, når de ikke kan helbredes.

"Forældrene forstår ikke, at autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse. Dertil kommer, at det i nogle kulturer er skamfuldt at få et handicappet barn, fordi det er et signal fra Gud om afstraffelse. Forældrene vil ikke påduttes en diagnose, som falder tilbage på dem selv. Andre igen kommer fra en kultur, hvor man løser eventuelle konflikter i hjemmet", siger Arash Skelberg.

Selv om fagfolk i vuggestuer, børnehaver og skoler har mistanke om, at et tosproget barn har autisme, er det let at bortforklare barnets afvigende adfærd med kulturelle og sproglige problemer.

"Det er naturligt, at et barn trækker sig, når det ikke kan være med sprogligt. Men hvis vi som fagfolk er usikre, berøringsangste og bange for at kaste os ud i det ukendte, spænder vi ben for vores nysgerrighed og får først øje på autismeforstyrrelsen, når det går galt for den unge".

Familien prøver at normalisere den unge

I forbindelse med sin undersøgelse har Arash Skelberg besøgt specialskoler for børn med autisme, og de har elever med anden etnisk baggrund end dansk. Men derefter kommer et slip.

"Hvor bliver de 14 til 23-årige af? Hvorfor ser vi dem ikke i gymnasier med særlige linjer for aspergere, i STU-forløb og i beskæftigelsestilbud? En institution på Fyn har et par stykker i den tunge kategori, men vi ser ikke ret mange i døgn- og botilbud. Enten bliver de overset, eller også presser familien dem i uddannelse eller job, selv om de ikke kan magte det. Mange forældre forsøger også at finde en kone, som kan tage sig af deres søn", siger Arash Skelberg, som bygger sin undersøgelse på svar og interview med blandt andre skoler, STU-institutioner, beskæftigelsestilbud og bosteder.

Mange indvandrere reagerer negativt på det offentlige

Samfundet sparer mange penge ved ikke at have de unge i systemet, men man bør skabe rammer og strukturer omkring dem, så de får overskud til at leve et selvstændigt liv, påpeger Arash Skelberg.

"Vi har brug for oplysningskampagner om diagnoserne, men nogle forældre vil have svært ved at forstå budskabet på grund af sproget. Andre reagerer negativt på budskaber fra det offentlige, fordi de har fået prygl af myndighederne i deres hjemlande. Derfor tror de, at vi er ude på at tage deres børn fra dem".

Arash Skelberg foreslår, at man samarbejder med forældrene om den unges udviklingspotentiale.

"Vi skal tilbyde en indsats med interkulturel viden og kompetencer i hjemmet, så forældrene kan få øje på, at den unge har mulighed for at leve et selvstændigt liv på et tidspunkt", siger Arash Skelberg, som også efterlyser en vidensbank for at højne kvaliteten i indsatsen blandt fagfolk på området.

Læs undersøgelsen "Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk - fakta eller en myte?" via linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.962 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
331 andre er allerede tilmeldt