"Der er to årsager til underdiagnosticeringen, som går hånd i hånd. For det første er der familiens baggrund, struktur og handicapsyn. For der andet er der berøringsangst og manglende viden om den unges interkulturelle baggrund blandt fagfolk", siger Arash Skelberg.

Autister med indvandrerbaggrund findes stort set ikke i specialtilbud til unge

Der er langt imellem unge med indvandrerbaggrund i specialtilbud om autisme, og det skyldes en kombination af berøringsangst blandt fagfolk og synet på handicap i andre kulturer, vurderer socialkonsulent Arash Skelberg, der som den første har undersøgt området i Danmark.

Henrik Stanek

Publiceret tirsdag 18. februar 2014 - 10:29 Senest opdateret tirsdag 18. februar 2014 - 10:29

Årsager til underrepræsentation

I Danmark formodes der at være cirka 2.800 mennesker med etniskminoritetsbaggrund og autisme spektrum forstyrrelser. På baggrundaf nationale og internationaler undersøgelser forklarer ArashSkelberg underrepræsentationen af børn og unge blandt indvandrere idet offentlige støttesystem med disse parametre:

Handicapsynet blandt folk med anden etnisk baggrund.
Erkendelse, forståelse og håndtering af usynlige handicap,udviklingsforstyrrelser og psykiske lidelser.
Nogle familier kender ikke diagnoserne og kan derfor ikkeforholde sig til dem.
Nogle familier tror på helbredelse via medicinering.
Ære- og skamproblematikken.
Rummelighed i familien i forhold til at tage sig af deresbarn/unge på hjemmefronten, da problemstillingen mange gangeopleves som et familieanliggende.
Kompenserende tilgang hos forældrene.
Fagfolk kan misfortolke børnene og de unges afvigende adfærd ogkan anse opdragelse og kulturel baggrund som en entydig forklaringpå problemstillingerne omkring det enkelte barn/unge.
Manglende kendskab til systemet, usikkerhed og et grundlæggendemanglende overskud til at søgte støtte og hjælp blandt resursesvagefamilier.
Familiernes manglende viden om de eksisterende indsatser.
Nogle familier opleves at afslå tilbud om støtte til deresbørn, da de ikke kan se, hvorfor barnet skal have den form forstøtte, når de ikke kan helbredes.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med en baggrund som flygtning fra Iran ser Arash Skelberg med egne ord på pædagogik med andre briller end etniske danskere. Så kort efter at han var begyndt at arbejde med unge aspergere i Boas Mentor Hovedstaden under Den Sociale Udviklingsfond i januar 2013, spurgte han sin leder, om hun havde lagt mærke til, at der ikke var én eneste ung med indvandrerbaggrund i de fire afdelinger i København.

"Hun svarede, at de ikke havde fået en eneste henvendelse i de seks år, Boas Mentor havde eksisteret", fortæller Arash Skelberg, som under sin uddannelse til socialpædagog læste en ekstra linje i tværkulturel pædagogik og siden har taget en master i socialpædagogik.

To årsager går hånd i hånd

Overalt i verden er der risiko for, at børn fødes med en autismeforstyrrelse, og forskningen peger på, at risikoen er forhøjet, når forældrene kommer fra et uland, og når moren var gravid eller ankom til det nye land inden barnets fireårsalder.

Læs også

Arash Skelberg satte sig derfor for at afdække, hvor omfattende underdiagnosticeringen er i Danmark blandt børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, og hvor de unge så befinder sig, når de ikke er i det etablerede støttesystem.

Berøringsangst spænder ben for nysgerrigheden

På grund af kulturelle traditioner og religion har nogle familier en anderledes forståelse af sygdom og handicap end etniske danskere.

"Forældrene forstår ikke, at autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse. Dertil kommer, at det i nogle kulturer er skamfuldt at få et handicappet barn, fordi det er et signal fra Gud om afstraffelse. Forældrene vil ikke påduttes en diagnose, som falder tilbage på dem selv. Andre igen kommer fra en kultur, hvor man løser eventuelle konflikter i hjemmet", siger Arash Skelberg.

Selv om fagfolk i vuggestuer, børnehaver og skoler har mistanke om, at et tosproget barn har autisme, er det let at bortforklare barnets afvigende adfærd med kulturelle og sproglige problemer.

"Det er naturligt, at et barn trækker sig, når det ikke kan være med sprogligt. Men hvis vi som fagfolk er usikre, berøringsangste og bange for at kaste os ud i det ukendte, spænder vi ben for vores nysgerrighed og får først øje på autismeforstyrrelsen, når det går galt for den unge".

Familien prøver at normalisere den unge

I forbindelse med sin undersøgelse har Arash Skelberg besøgt specialskoler for børn med autisme, og de har elever med anden etnisk baggrund end dansk. Men derefter kommer et slip.

"Hvor bliver de 14 til 23-årige af? Hvorfor ser vi dem ikke i gymnasier med særlige linjer for aspergere, i STU-forløb og i beskæftigelsestilbud? En institution på Fyn har et par stykker i den tunge kategori, men vi ser ikke ret mange i døgn- og botilbud. Enten bliver de overset, eller også presser familien dem i uddannelse eller job, selv om de ikke kan magte det. Mange forældre forsøger også at finde en kone, som kan tage sig af deres søn", siger Arash Skelberg, som bygger sin undersøgelse på svar og interview med blandt andre skoler, STU-institutioner, beskæftigelsestilbud og bosteder.

Mange indvandrere reagerer negativt på det offentlige

Samfundet sparer mange penge ved ikke at have de unge i systemet, men man bør skabe rammer og strukturer omkring dem, så de får overskud til at leve et selvstændigt liv, påpeger Arash Skelberg.

"Vi har brug for oplysningskampagner om diagnoserne, men nogle forældre vil have svært ved at forstå budskabet på grund af sproget. Andre reagerer negativt på budskaber fra det offentlige, fordi de har fået prygl af myndighederne i deres hjemlande. Derfor tror de, at vi er ude på at tage deres børn fra dem".

Arash Skelberg foreslår, at man samarbejder med forældrene om den unges udviklingspotentiale.

"Vi skal tilbyde en indsats med interkulturel viden og kompetencer i hjemmet, så forældrene kan få øje på, at den unge har mulighed for at leve et selvstændigt liv på et tidspunkt", siger Arash Skelberg, som også efterlyser en vidensbank for at højne kvaliteten i indsatsen blandt fagfolk på området.

Læs undersøgelsen "Autisme blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk - fakta eller en myte?" via linket til højre.