Nationale test: Klasse havde kæmpe udsving på tre dage

Matematiklærer Jørgen Damgaard lod sine elever tage 6. klasses nationale test med tre dages mellemrum. Udsvingene var så store, at han har svært ved at se, hvordan testene kan bruges som pædagogisk værktøj. Undervisningsministeriet erkender, at usikkerheden er højere, end man regnede med.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg opdagede, at jeg kunne lave en test mere med min 6. klasse, fordi jeg ikke havde taget en frivillig test inden. Så vi tog en test mere om torsdagen, efter jeg havde haft eleverne til test mandag i samme uge".

Ordene er matematiklærer Jørgen Damgaards, og han blev med egne ord "chokeret", da han sammenlignede resultaterne af ugens to test.

"Første gang kan eleverne jo være nervøse, fordi de ikke har prøvet det før, så jeg havde måske regnet med at se en lille forbedring, men generelt ens resultater. Det kom langt fra til at holde stik", forklarer han.

Som vinden blæser

Ud af de 13 elever, der tog matematiktesten begge dage, var det kun fire, der om torsdagen scorede maksimalt 10 point over eller under deres samlede score mandag. Hos seks af eleverne var udsvinget på mere end 20 point på 100 point-skalaen.

Samme test, samme elever, samme tid på dagen. Alligevel scorede halvdelen af eleverne højere og halvdelen lavere om torsdagen end om mandagen. Og også inden for de tre kategorier, der testes i matematik - tal og algebra, geometri samt matematik i anvendelse - var der store udsving (se oversigten ovenfor).

"Resultaterne er jo simpelthen, som vinden blæser", siger Jørgen Damgaard.

Kan ikke bruges til at måle eleven

Det får ham nu til at overveje, hvad han som lærer kan bruge de nationale test til. Intentionen, da de blev indført, var, at de blandt andet skal bruges som pædagogisk værktøj, der kan give læreren et klart billede af, hvor eleven befinder sig rent fagligt. Jørgen Damgaard griner lidt ved tanken:

"Det kan være, usikkerheden bliver opslugt på skoleniveau, så man kan bruge resultatet dér. Men jeg kan ikke bruge resultaterne i mit arbejde, hvis usikkerheden på elevniveau er så stor", siger han.

Tog eleverne testen lige så seriøst anden gang?

"Testen blev bestemt taget lige så seriøst anden gang. Første gang var de tydeligvis lidt usikre omkring blandt andet opgaveformuleringer. Jeg tror, de fleste havde den tanke, at nu skulle de gøre det bedre anden gang. Det skal understreges, at de ikke kendte deres resultater fra første test, inden de blev testet anden gang".

Var der mange opgaver, der gik igen?

"Mange af eleverne sagde, at de kunne genkende en del af opgaverne. Nogle sagde, de fik mange af de samme opgaver, og andre kunne intet genkende anden gang".

Ministeriet erkender: For stor usikkerhed

I Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet anerkender man, at de nationale test ikke er så præcise som forventet.

Ups - de nationale test måler ikke så præcist som lovet

"Den statistiske usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test er større end hidtil antaget. Det indebærer, at testen stopper, før den oprindeligt forudsatte grænseværdi for sikkerheden er nået. Når eleverne får færre opgaver, er der også større risiko for afvigelser mellem to testresultater", siger kontorchef Rasmus Vanggaard Knudsen. Han tilføjer:

"Vi analyserer for tiden forskellige muligheder for at forbedre den statistiske sikkerhed. De forskellige muligheder vil blive drøftet med eksterne eksperter inden for statistisk metode. På den baggrund vil undervisningsministeren drøfte de forskellige forslag med folkeskoleforligskredsen i 2014".

Rasmus Vanggaard Knudsen understreger dog, at testene på elevniveau er tænkt som en del af et pædagogisk værktøj - ikke som et sikkert måleredskab i sig selv.

"De nationale test er indført som et pædagogisk værktøj, der sammen med resultaterne af den øvrige løbende evaluering af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder blandt andet skal anvendes til brug for vejledning af den enkelte elev. Testresultater skal således ikke stå alene, men ses i sammenhæng med lærerens øvrige evaluering af eleven", siger han.

Kun for sjov fra nu

Indtil videre har Jørgen Damgaard dog ikke planer om, at lade de nationale test indgå som en del af sin løbende evaluering af eleverne. 

"Jeg kommer til at tage dem for sjov. Fra nu af får mine elever af vide, at de skal tage det som en oplevelse. De skal i hvert fald ikke blive for kede af et dårligt resultat, for dagen efter ville det måske være anderledes", siger han.

Testrapporter gjorde ham klogere

Powered by Labrador CMS