"At arbejdet går ud over privatlivet, betyder det, at man er træt, når man kommer hjem og er det ok?", spørger direktøren i Børne- og Familieservice i Haderslev Kommune, der har fået foretaget en samlet undersøgelse af trivslen i Haderslev skolevæsen. Det er oplagt at tage en snak om, hvad resultaterne betyder, mener hun.

Trivselsrapport: Lærerjobbet i Haderslev belaster følelserne

69 procent af lærerne i Haderslev giver i en ny samlet skoleundersøgelse udtryk for, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende. Men hvad betyder det mere præcist og er det nødvendigvis negativt, spørger kommunens børne- og familiedirektør, der ser rapporten som et redskab til dialog - ikke som en sandhed om trivslen.

Publiceret

Om Undersøgelsen

  • Undersøgelsen er foretaget af Rambøll for HaderslevKommune.
  • Antal besvarelser: 342
  • Svarprocent: 74 procent
  • Undersøgelsen er også kaldet 'Samlet skolerapport'.
  • Den beror på svar fra 13 skoleafdelinger i kommunen:Favrdal-Fjelstrup, Hammelev-Sct. Severin, Sdr. Otting, Starup-Øsby,Hoptrup-Marstrup-Vilstrup, Bevtoft-Over Jerstal, Lagoniskolen,Nustrup-Sommersted, Gram, 10. ved Kløften,Moltrup Skole, Skolen vedStadion og Ungdomsskolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I første omgang fik Haderslev Kommune foretaget en trivselsundersøgelse på hver enkelt af kommunens skoler. Der viste sig imidlertid at være store forskelle på trivselsresultaterne fra skole til skole og desuden uoverensstemmelser mellem disse og resultaterne fra den lokale lærerkreds' arbejdsmiljøundersøgelse, der kom nogenlunde samtidig. Direktør i Børne- og Familieservice i Haderslev Kommune Charlotte Veilskov fandt derfor behov for en rapport, der samler resultaterne fra de 13 skoleafdelinger og giver et helt billede af, hvordan det står til med trivslen i Haderslev skolevæsen.

Fælles indsats for tålelig inklusion i Haderslev

Den samlede rapport, der netop er kommet, viser, at lærerne generelt giver negative vurderinger af udsagn som; "Mit arbejde er sjældent følelsesmæssigt belastende" og "Mit arbejde tager sjældent så meget af min energi, at det går ud over privatlivet". Det første udsagn er 69 procent af Haderslev-lærerne kun "i mindre grad" eller "slet ikke" enige i, og hvad angår det andet, så er det også over halvdelen, der "i mindre grad" eller "slet ikke" kan tilslutte sig udsagnet om, at arbejdet sjældent går ud over privatlivet.

Hvad betyder det?

"Det er rigtig vigtigt at få en dialog om det her, for det er nogle svære udsagn", siger Charlotte Veilskov, der har bestilt rapporten fra Rambøll og også diskuteret udsagnenes ordlyd og tvetydighed med konsulenten på undersøgelsen.  

"Hvis du fx går ned til socialrådgiverne på børneområdet og spørger, om deres arbejde er følelsesmæssigt belastende, får du et: Ja, det er det. De ville aldrig have valgt det job, hvis ikke det var. Og selvfølgelig er det også følelsesmæssigt belastende som lærer at stå i en klasse, hvor der sidder to børn og har det svært. Men det behøver ikke være noget negativt", pointerer hun.

Charlotte Veilskov og den lokale lærerformand i Haderslev Bent Hansen blev forleden enige om at indkalde samtlige skoleledere og tillidsrepræsentanter til et møde om trivselsundersøgelserne og på dette møde vil det være både oplagt og nødvendigt at tage en dialog om den samlede undersøgelses udsagn.

"At arbejdet går ud over privatlivet, betyder det, at man er træt, når man kommer hjem og er det ok? eller betyder det, at arbejdet kværner rundt i hovedet hele aftenen og det ikke er til at holde fri?", spørger Charlotte Veilskov igen retorisk. 

Efteruddannelse i inklusion på vej 

Et andet udsagn, som lærerne i Haderslev vurderer meget negativt er udsagnet: "Jeg har gode muligheder for efter- og videreuddannelse". 62 procent vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at efter- og videreuddanne sig.

Haderslev-lærere: Inklusion giver problemer

"Jeg erkender blankt, at der ikke har været meget efter- videreuddannelse de sidste par år", lyder det fra Charlotte Veilskov, der derfor godt forstår, at lærerne svarer som de gør.

"Det har været sløjt. Men vi begynder nu i år og sætter ind med 5 millioner udover det almindelige kursusbudget. Det tror jeg ikke, at den enkelte lærer har nået at registrere og derfor tror jeg ikke, at det slår igennem i trivselsundersøgelsen endnu", siger hun og fortæller, hvordan der nu bliver sat massivt ind på uddannelse af læse- og matematikvejledere og efteruddannelse i inklusion.

"De tre uddannelser er sat i værk i stor stil og med jobrotation, så vi får nogle nye ledige lærere ind imens, så skolen ikke mangler lærere nogen steder", siger Charlotte Veilskov.   

De positive vurderinger og fremtidsfrygten

Der var imidlertid også udsagn i trivselsundersøgelsen, som lærerne i Haderslev samlet set vurderede positivt. "Jeg kan bruge mine evner og mine færdigheder i mit arbejde" tilsluttede 65 procent i høj eller i meget høj grad sig. 25 procent svarede "i nogen grad" til udsagnet, mens kun hver tiende lærer svarede "i mindre grad" eller "slet ikke". 

"Der er en god stemning mellem mig og mine kolleger" og "Mine arbejdsopgaver er meningsfulde" var mere end 80 procent enige i. Men med kendskabet til de tre laveste vurderinger, hhv. det følelsesmæssigt belastende arbejde, den negative indflydelse på privatlivet og den hidtil manglende efteruddannelse, hvor begejstret er der så grund til at være over de positivt vurderede udsagn, kunne man spørge. Charlotte Veilskov vil imidlertid gerne tage begge dele alvorligt.   

"Jeg synes da, at det er rigtig positivt, at medarbejderne finder deres arbejde meningsfuldt og de kan bruge deres færdigheder", siger hun. Men hun har også hæftet sig ved en af de mere negative:

"Det, der sprang mig mest i øjnene, da jeg fik rapporten i tirsdags, var, at der er så relativt mange, der ikke er tilfredse med fremtidsudsigterne", siger hun og henviser til de 40 procent, der har svaret, at de kun i mindre grad eller slet ikke er tilfredse med fremtidsudsigterne i arbejdet.

"Ok, på tærsklen til en folkeskolereform og nye eller ingen arbejdstidsregler, kan man måske ikke forvente et bedre svar. Men igen er det vigtigt, at vi kommer ud og får taget en dialog med lærerne om, hvad det handler om. Betyder det virkelig usikkerhed for fremtiden? Kan man være tilfreds med en fremtid, man ikke kender? Det kunne også betyde, at vi ikke har karrieremuligheder nok i Haderslev eller noget tredje", siger Charlotte Veilskov.

Stormødet for skoleledere og tillidsrepræsentanter, som lærerformand Bent Hansen og Charlotte Veilskov er blevet enige om at indkalde til, har endnu ikke en fast dato, men det bliver inden for den næste måneds tid, lover hun.