Arbejdstid - lokalt
0   1255

Den enestående lokalaftale på godt og ondt

I Aarhus findes Danmarks eneste lokale arbejdstidsaftale for lærere. For nogle lærere klinker det lockoutens skår mellem kommune og lærere, men for andre er aftalen en genoplevelse af de tromlede følelser fra konflikten. Folkeskolen har besøgt Rundhøjskolen i Aarhus.

Lærerne i Rundhøjskolens tætpakkede personalerum er blandt de få, der fra 2014 arbejder under en arbejdstidsaftale, de selv har været med til at forhandle. Lokalaftalen vækker blandede følelser blandt de århusianske lærere.

Skolens 40 lærere kan kun akkurat være i personalerummet, hvor stolene står ryg mod ryg omkring firkantede caféborde. På Rundhøjskolen er pladsen generelt trang. Og selv om kommunen har afsat penge til at etablere arbejdspladser, er lærerne bekymrede for, om pladsforholdene er i orden, når de fra august 2014 skal være på skolen 35 timer om ugen. For mange er det svært at overskue konsekvenserne af en ny arbejdstidsaftale, som kun på få punkter adskiller sig fra Folketingets lov - L 409.

Artiklen fortsætter under banneret

»Er der nogen, der har lyst til at snakke om vores nye lokalaftale?« spørger tillidsrepræsentant Morten Gibskov energisk ud i rummet.

Nogle af lærerne sender flakkende blikke rundt på hinanden. Andre kigger koncentreret ned i madpakken. Rundhøjskolen har været igennem mediemaskinen flere gange. Først da skolen var lukningstruet og siden under lockouten. Personalerummet nærmest sukker efter ro og koncentration til deres arbejdsopgaver. Flere mumler, at de endnu ikke har haft tid til at sætte sig ind i aftalen. Så springer en lærer op. »Jeg vil da gerne snakke«, siger Lisbet Collett-Overgaard.

En Danmarksrekord

»Jeg synes, at samarbejdet mellem kommunen og lærerkredsen er rigtig godt. Under lockouten bristede tilliden til kommunen, og nu har jeg brug for at mærke, at der kan blive et reelt tillidsforhold til kommunen igen«, siger Lisbet Collett-Overgaard.

Et samarbejde mellem kommune og lærerkreds findes indtil videre kun i Aarhus. Symboliseret ved en aftale, der er blevet til i trods. Da Folketinget stemte en arbejdstidslov igennem efter 18 dages lockout af lærerne, opfordrede både regeringen og KL til, at kommunerne ikke indgik lokalaftaler med lærerkredsene.

»De nye arbejdstidsregler skal ikke suppleres med lokale aftaler, der regulerer anvendelsen af lærernes arbejdstid«, lød ordene i et fem sider langt brev, som KL-formand Erik Nielsen sendte til samtlige borgmestre i maj.

Kort tid efter udtalte rådmanden for børn og unge i Aarhus, Kristian Würtz, at Aarhus alligevel ville forsøge at indgå en aftale med lærerne, sådan som der er tradition for i kommunen. Den 25. september var det officielt, og den nye aftale blev stolt vist frem af rådmanden og kredsformand Jesper Skorstengaard. Til dato er Aarhus endnu den eneste kommune, som har valgt at trodse KL's anbefalinger.

Vished giver ro

Med Aarhus-aftalen får lærerne på Rundhøjskolen og resten af de århusianske skoler krav på en mødeplan over deres tid på skolen. De skal befinde sig på skolen 35 timer ugentligt, men får også en årlig pulje på 215 timer, hvor arbejdet kan udføres uden for skolen. (rettet 12/12, red.)

»Det giver mig en ro, at vi har fået en aftale. Jeg har været usikker på, om jeg kunne beholde mit job her i Aarhus, fordi jeg bor i Horsens, og regeringens arbejdstidslov ville gøre pendling vanskeligt for mig. Med lokalaftalen får jeg krav på en mødeplan, der giver mig mulighed for at strukturere min tid«, siger Lisbet Collett-Overgaard og slutter sig til sine kollegaer.

Blandt resten af lærerne på Rundhøjskolens proppede lærerværelse er der stadig stille og ingen lyst til at snakke om deres kommende arbejdstid. Lokalaftalen er mindre end en måned gammel, og ifølge lærerne har de ikke fået meget information om, hvad aftalen indebærer. Den blev underskrevet af kredsens nye formand, Jesper Skorstengaard, som ved en generalforsamling fik mandat til at forhandle på Aarhus-lærernes vegne. Kredsmedlemmerne stemte altså for en lokalaftale, inden de vidste, hvad resultatet ville blive.

Lærerne begynder at gå mod deres undervisningslokaler, mange uden at mæle et ord om aftalen. Inden udgangen stopper lærer Louise Stilling op.

»Jeg har fuld tillid til Lærerforeningen, som jeg synes er god til at varetage mine interesser. Og når lærerkredsen vælger at samarbejde med kommunen, stoler jeg på, at kredsen tager den rigtige beslutning, og i kraft af det stoler jeg også på kommunen. Spørgsmålet er så bare, hvor vi alle sammen skal være i de 35 timer«, siger Louise Stilling, der som den sidste går til undervisning og efterlader et tomt personalerum.

De tavse lærere er sivet ud på skolen, men bag dem gemmer sig nogle røster, der ikke er lige så positive som de højtråbende.

Tillid er ødelagt

Birgitte Madsen er gået i gang med at rette diktater i skolens forberedelseslokale. Her står fem stationære computere, og rundtom i det kvadratiske lokale sidder kollegaer bøjet over opgaver eller bøger.

Hun foretrækker normalt at forberede sin undervisning derhjemme, hvor hun kan finde ro. Det er ikke længere en mulighed med regeringens lovindgreb, og ifølge Birgitte Madsen gør lokalaftalen ingen forskel på det punkt.

»Jeg synes, det er svært at se, om der er forskelle mellem regeringens arbejdstidslov og den lokale aftale. Min tillid til kommunen er lig nul. Jeg føler mig udnyttet, og det ændrer lokalaftalen ikke på«, siger Birgitte Madsen.

Væsentlige punkter i Aarhus-aftalen

• Lærerne skal være på skolen 35 timer om ugen på skoleårets 200 dage plus ti dage derudover.

• Hver lærer får en årlig buffer på 215 timer, der ikke er skemalagt, og som skal bruges på forefaldende dag-til-dag-arbejde, som udføres, hvor det er passende (rettet. 12/12, red.).  Bufferen evalueres efter to år, og det fremgår af aftalen, at målet er, at den fulde arbejdstid ligger på skolen.

• Lederen er forpligtet til at udarbejde en mødeplan for hver enkelt lærer.

Hun underviser i musik, dansk, billedkunst og kristendom, og især de kreative fag har hun svært ved at forberede sig til i et menneskefyldt lokale på skolen.

»Når der alligevel er nogen, som skal bestemme, hvor jeg forbereder mig, kan der lige så godt være fuld tilstedeværelse som 35 timers tilstedeværelse. Mødeplanerne er heller ikke nogen fordel, når jeg ikke har et sted, hvor jeg kan lukke døren og forberede mig«, siger Birgitte Madsen.

Snakken forstyrrer hendes kollegaer. Endnu en ulempe ved tilstedeværelsen, forklarer hun og slår ud med armene mod lærerne omkring hende. Aarhus har budgetteret 72,2 millioner kroner til at udvide skolerne og etablere lærerarbejdspladser allerede i 2014, hvor lokalaftalen træder i kraft.

Indtil da synes lærerne at håbe på madro i personalerummet, fokus på undervisningen og måske endda tid til at sætte sig ind i arbejdstidsaftalen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ