Lovindgrebet indeholder ikke tiltag, der forringer lærernes løn. Det gjorde det ikke dengang og det gør det stadig ikke, sagde Mette Frederiksen på dagens samråd.

Beskæftigelsesminister: Lærerne er kompenseret efter lovindgreb

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen måtte i dag i et åbent samråd besvare spørgsmål om de 300 millioner kroner, der med Anders Bondos ord blev tyvstjålet fra lærerne ved regeringsindgrebet. Enhedslistens Per Clausen, der ville vide, om ministeren fandt det rimeligt ikke at kompensere lærerne, fik et klart svar. I følge Mette Frederiksen skylder regeringen ikke lærerne noget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da regeringen i foråret greb ind i lærerkonflikten, blev de særlige privilegier, som lærerne havde "købt" sig ved tidligere overenskomster, ophævet. Til gengæld fik lærerne lønstigninger for omkring 300 millioner, men ifølge DLF's beregninger burde lærerne være kompenseret for det dobbelte. De mener, det svarer til, at man har købt nogle varer i en butik og bliver bedt om at levere en af dem tilbage uden at få pengene retur. 

På et samråd i beskæftigelsesudvalget i dag stillede Per Clausen (EL) spørgsmål til netop lærernes kompensation:

"Mener ministeren, at det er rimeligt, at man i forbindelse med hasteindgrebet i KL og statens lockout af lærerne fjernede lønmidler på mindst 300 millioner kroner fra dette område ved ikke at kompensere fuldt ud for forringede arbejdstidsregler m.v.?". Han ville også vide, om ministeren var indstillet på at tage en drøftelse med lærernes organisation med henblik på at finde en fornuftig løsning.

Bondo: Tyveri ved højlys dag - overenskomstmillioner forsvandt med lovindgreb 

Lovindgrebet forringer ikke lærernes løn  Mette Frederiksen bad på samrådet om at få lov til at besvare spørgsmålene samlet.

"Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at lovindgrebet ikke indeholder tiltag, der forringer lærernes løn. Det gjorde det ikke dengang og det gør det stadig ikke. Lovindgrebet indebærer imidlertid blandt andet, at lærernes særlige 60-årsregel, som er en arbejdstidsregel, udfases", sagde Mette Frederiksen og forsatte:

"Som kompensation for udfasningen af 60-årsreglen tildeles et særligt løntillæg til alle lærere på de områder, der er omfattet af udfasningen af 60-årsreglen. Som jeg er orienteret, er kompensationen beregnet i overensstemmelse med den beregningsmodel, der normalt anvendes ved overenskomstforhandlinger".

Ministeren forklarede videre, at lønkompensationen er beregnet som værdien af de timer, 60-årsreglen har i dag på de enkelte undervisningsområder. Der er dog taget højde for, at 60-årsreglen fortsætter for lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år.

Lovindgrebet ændrer ikke arbejdstiden Mette Frederiksen gjorde klart, at lærerne fortsat skal arbejde 37 timer om ugen i gennemsnit efter lovindgrebet, som det også var tilfældet før.

"Bortset fra udfasningen af den særlige 60-årsregel er der således ikke tale om, at lovindgrebet ændrer på lærernes arbejdstid", sagde hun.    Lovindgrebet bygger på de arbejdstidsregler, der kendes fra andre faggrupper.

"Lovindgrebet sidestiller skolelederne med lederne på andre offentlige arbejdspladser ved at give dem den samme mulighed for at lede det arbejde, de kender så godt", sagde ministeren og tilføjede, at den samme ligestilling gælder lærerne, der får samme arbejdstidsregler som andre.

På spørgsmålet, om ministeren ville tage initiativ til, at der optages forhandlinger med DLF, svarede Mette Frederiksen til slut kort, at baggrunden for lovindgrebet jo var, at parterne ikke kunne blive enige. Med regeringsindgrebet mener hun, at man fandt den rette balance.

"Men selvom der har været et lovindgreb, så ændrer det jo ikke ved, at overenskomstparterne jo naturligvis altid har mulighed for at indlede nye forhandlinger om de spørgsmål, de måtte ønske. Det er ikke forhandlinger vi går ind i som regering", sagde hun.

Enhedslisten: Sørgeligt, men klart svar "Jeg fik jo desværre det svar, at regeringen synes, at det er helt i orden, at man etablerer en konflikt, en lockout, laver et regeringsindgreb og derefter definerer regeringen, hvad resultatet skal være og også, hvad der skal betales for de forringelser, man laver af de arbejdstidsregler, som lærerne tidligere har forhandlet sig til nogle gunstige ting omkring. Det er jo et sørgeligt svar, men ikke desto mindre et klart svar", sagde Enhedslistens Per Clausen efter samrådet til folkeskolen.dk.

Han pakker imidlertid ikke sine kritiske spørgsmål til lovindgrebet sammen:   

"Vi vil selvfølgelig forfølge sagen, fordi vi ønsker at sikre os, at det bliver politisk besværligt for regeringen at gennemføre den slags overgreb igen. Sådan at offentligt ansatte kan få en forhåbning om, at det her ikke gentager sig næste gang, der skal forhandles overenskomster med andre grupper."   



Læs mere

Sehele samrådet via link til 'TV fra Folketinget'.