Arbejdstid
8   704

"Tyveri ved højlys dag" - overenskomst-millioner forsvandt med lovindgreb

DLF kalder det tyveri ved højlys dag og fortæller, at næsten 300 millioner kroner blev taget fra lærerne ved regeringsindgrebet, der stoppede lockouten. Det viser, hvordan spillereglerne er ikke de samme for det offentlige arbejdsmarked som det private, siger eksperter.

Med lovindgrebet, der standsede lockouten af landets lærere, blev der dikteret nye arbejdstidsregler for lærerne. Med et pennestrøg fjernede man en række ordninger, som lærerne havde "købt" ved tidligere overenskomstforhandlinger. Aldersreduktion og en særlig timepulje til klasselærerfunktionen er eksempler på, at lærerne har valgt at prioritere arbejdstid over lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne.

Lærerne fik knap 300 millioner kroner i lønstigninger - procentvis lidt mere end resten af KTO - men altså ikke svarende til de værdier, som lærerne gennem årene har lagt ind i arbejstidsaftalen i stedet for i lønaftalen. DLF mener, at et konservativt skøn er, at lærerne har mistet 300 millioner kroner, der blev "konfiskeret" med lovindgrebet.

Artiklen fortsætter under banneret

Ekspropriation

I et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde formand Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen den 17. maj  opmærksom på problemet.

"Vi forventer naturligvis, at lærerne kompenseres for de midler, der forsvandt ud af overenskomsten ved hastebehandlingen af L215(lovindgrebet - red.), da der som nævnt i modsat fald vil være tale om ekspropriation af overenskomstmidler", skriver Anders Bondo Christensen i brevet, hvor han også beder statsministeren om et møde.

Mødet er aldrig blevet til noget, men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har svaret på regeringens vegne.

"Loven indebærer ikke et indgreb i eksisterende rettigheder efter overenskomsterne på området, da parterne - som følge af den gennemførte konflikt - ikke længere var forpligtede til at overholde overenskomsterne", skriver Mette Frederiksen.

Frigjort af overenskomsterne

Og der er tilsyneladende ikke noget arbejdsretsligt at komme efter.

"Man er frigjort af eksisterende overenskomster samt alle gældende aftaler. Da man ikke kunne forhandle en ny aftale, gjorde man det, at man ved det politiske indgreb lovgav om de betingelser, der skal være gældende for lærerne i de kommende år. Derfor kan det ikke indbringes for arbejdsretten, eller en faglig voldgift. Det er ikke et brud på faglig ret indenfor det gældende system", siger Jesper Due, der er professor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

Flemming Ibsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet deler denne opfattelse:

"DLF taler ind i en forhandlingslogik. Og der er det rigtigt nok, at havde de under en forhandling med KL afgivet ordningen med aldersreduktion, skulle KL have betalt for det. Det her er ikke et forhandlingsforløb, men et lovindgreb", siger Flemming Ibsen.

Enhedslisten gruppeformand, Per Clausen, fortæller til dagbladet Politiken, at partiet har tænkt sig at kalde enten beskæftigelses- eller finansministeren i samråd om sagen.

Nybrud
Professor Jesper Due har i sin tid været med til at give det danske forhandlingssystem navnet "den danske model". Han mener, opfattelsen af den danske model som den samme på det offentlige og private arbejdsmarked er forkert.

"Efter min mening har der været en illusion blandt mange i den offentlige sektor om, at den måde man regulerer overenskomst på det private arbejdsmarked, den har også kunnet bruges på det offentlige arbejdsmarked", siger Jesper Due, og forklarer at mens det private arbejdsmarked er drevet af marked og ejendomsret, er det offentlige drevet af politisk magt.

"Hvis der er et flertal i Folketinget - jeg går ud fra at skolelærere og sygeplejersker kan tælle til 90 - og hvis man ikke bryder grundloven, så er det et arbejdsmarked, der reguleres politisk", siger Jesper Due.

Den opfattelse deler Flemming Ibsen, der samtidig oplever, at de offentlige arbejdsgivere har valgt en ny vej:

"De offentlige arbejdsgivere og Christiansborg har lagt en ny forhandlingsstil. Den danske model er altså også, at arbejdsgiversiden har et konfliktvåben, men det at man er villig til konflikt og bagefter at gå ind og lovgive. Det har ændret spillereglerne på det offentlige arbejdsmarked", siger Flemming Ibsen

Grundlæggende brud
Dennis Kristensen, der er formand for FOA, som organiserer 193.000 primært offentligt ansatte, har noteret sig nybruddet. Han er særligt opmærksom på det i forhold til næste store forhandlinger, som skal løbe af stabelen i 2015. Han kan godt forstå, at lærerne ærgrer sig over at have fået "stjålet" de 300 millioner, men for ham er det først og fremmest perspektiverne fremadrettet, der vækker bekymring.

"Hele den offentlige sektor burde være dybt bekymret over, hvor er vi på vej hen som arbejdsmarked og overenskomstområde. Det ligner, at der bliver givet hånd- og halsret til arbejdsgiverne, hvor regeringen udskriver et diktat. Forhandlings- og aftaleretten bevares formelt men ikke reelt, hvis de bruger regeringsmagten til at være forstærkning på modpartens hold", siger Dennis Kristensen. Han fortæller, at der indtil nu har været en fælles forståelse af, at man forsøgte at gebærde sig som på det private arbejdsmarked, når man forhandlede på det offentlige.

Dennis Kristensen kigger frem mod 2015, hvor der skal forhandles igen. Ifølge regeringens vækstplan skal udgifterne til det offentlige holdes nede blandt andet gennem fokus på de ansattes arbejdstidsregler.

"Hvis de vil bruge den samme model som på lærerområdet, hvor de ikke omsætter det, de stjæler i arbejdstid, til  kontanter, så er det et helt grundlæggende brud på den danske model i forhold til den offentlige sektor", siger Dennis Kristensen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ