"Med de gode lærere scorer samfundet en gevinst, fordi de ikke kan lade være med at arbejde, når de kommer hjem."
Økonom om tilstedeværelse: Lærere bliver god forretning
Arbejdsmarkedet vil tjene på, at lærerne gør deres forberedelse på skolen - så længe der ikke investeres stort i arbejdspladser. Det anslår en uddannelsesøkonom.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når lærerne fra august 2014 skal tilbringe mere tid på skolerne, så er det ifølge uddannelsesøkonom Anders Holm fra Københavns Universitet på et svagt vidensgrundlag om, hvilken betydning det har for arbejdsindsatsen.
Han gætter på, at tilstedeværelse vil gøre lærerne mere bevidste om, hvor meget tid de bruger på deres arbejde, og at engagerede lærere vil arbejde endnu mere, end de allerede gør.
"Med de gode lærere scorer samfundet en gevinst, fordi de ikke kan lade være med at arbejde, når de kommer hjem. Så man får presset en hel dags arbejde ud af dem på skolen, og så kan de heller ikke lade være med at tjekke mails om aftenen, når børnene er puttede, eller der er noget kedeligt i fjernsynet. Så for arbejdsmarkedet er det en god forretning", siger Anders Holm.
København vil investere i lærer-arbejdspladser
Lærere, der arbejder mere, videndeler med hinanden og skaber et godt kollegialt samarbejde giver dygtigere elever. Elever, der bliver bedre arbejdskraft og hiver penge tilbage til samfundet. Sådan kan regnestykket se ud ifølge Anders Holm. Samtidig understreger han, at gevinsterne vil være så små, at de ikke kan bære kæmpe investeringer i lærerarbejdspladser.
"Hvis den her øvelse skal give mening, er det vigtigt, at man langt hen ad vejen prøver at klare sig med de rammer, man allerede har, og ikke kaster sig ud i store investeringer", siger Anders Holm.
Syv ud af ti lærere: Fuld tilstedeværelse bliver dyrt og bøvlet
Rammer alle offentligt ansatte Ifølge Anders Holm er det ikke kun lærerne, der oplever en stigende kontrol og overvågning.
"Alle offentlige ansatte oplever i stigende grad, at dem der betaler, blander sig i, hvordan arbejdet udføres. En gang var opfattelsen, at de offentlige ansatte var besjælede medarbejdere, der ville gøre alt for at udføre deres arbejde fagligt mest forsvarligt, og at der var penge nok til det. Den filosofi har været på retræte siden 80'erne. Nu er holdningen, at nogen skal have et spark i røven for at kunne følge med", siger Anders Holm.
DLF: God dialog skal sikre arbejdsmiljøet på skolerne
