Skolepolitik (Christiansborg)
6   727

Kredsformand: Esbjerg er duksen i klassen

Man får mest skole for skattekronerne i Sønderborg, Kolding, Horsens, Billund, Herning, Ringkøbing-Skjern, Lolland og Esbjerg Kommuner, viser en undersøgelse fra regeringens produktivitetskommission. Men hvis byrådet beskærer skolebudgettet på sit møde i næste uge, er det ikke sikkert, at Esbjerg er duks til næste år, siger lærerkredsformanden.

Formand for Esbjerg Lærerkreds Kenneth Nielsen er fornøjet. Og stolt. Eleverne i hans kreds hører nemlig til dem, der får mest og bedst undervisning for pengene, viser en ny undersøgelse, som Kora har foretaget for regeringens produktivitetskommission (se link til højre).

"Vi er klassens duks, og der er kun én forklaring: Selv under trange kår arbejder lærerne i Esbjerg vildt godt", griner Kenneth Nielsen og tilføjer mere alvorligt:

"Eleverne får det vejledende timetal, og det giver flotte karakterer i dansk og matematik. Samtidig underviser lærerne forholdsvis mange timer - derfor ligger Esbjerg så højt i undersøgelsen".

Skolerne bliver målt på input, output og outcome

Artiklen fortsætter under banneret

Skolerne er blevet målt på en række indikatorer, blandt andet det antal kroner, som kommunen bruger på skoleområdet (input), det antal timer eleverne får (output) og de karakterer, som eleverne får ved afgangsprøven i 9. klasse i dansk og matematik (outcome).

Det regnestykke bon'er altså godt ud i Esbjerg, men det kan hurtigt gå nedad, forudser Kenneth Nielsen.

"Vi er klassens duks nu, men det kan ændre sig ved budgetforhandlingerne i næste uge, hvis politikerne følger KL's budgetvejledning rent. Så kommer det til at stå slet til. Så bliver skoleområdet rundbarberet. Der bliver reduceret i pengene til inklusion, og lærerne skal undervise to lektioner mere om ugen i gennemsnit", siger han.

Det kan hurtigt gå den anden vej i Esbjerg

"Og så får lærerne anderledes trange vilkår i Esbjerg - fordi de underviser meget i forvejen. Og ind til nu har det været muligt for lærerne at forberede sig forsvarligt til timerne, men den sammenhæng mellem undervisning og forberedelse kan gå fløjten til næste år", påpeger Kenneth Nielsen.

Og så vil det være så som så med dukserollen, mener han.

Frederikssund Kommune ligger nederst på produktivitetskommissonens rangliste. I næstnederste lag ligger Langeland, Faxe, Roskilde, Halsnæs, Vallensbæk, Bornholm og Norddjurs Kommune.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ