Overenskomst
0   601

Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked

Konflikt gør kun økonomisk ondt på arbejdstagerne i det offentlige aftalesystem – derfor er den danske model ikke effektiv på det offentlige arbejdsmarked, og derfor er statslig lockout forbudt i en række lande.

For hver dag der går med kommunernes lockout af lærerne, tjener kommunerne 48 millioner kroner, som de ellers skulle have udbetalt i løn, har FTF beregnet. De statslige arbejdsgivere tjener også et beløb på lockouten af de lærere, der er i statens brød. Selvom lockout er en del af den danske model, lægger den altså et ubalanceret økonomisk tryk på arbejdsgivere og arbejdstagere.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis en privat arbejdsgiver lockouter sine lønmodtagere, sænker det produktionen og indtjeningen, og både arbejdsgiver og arbejdstager bliver presset tilbage til forhandlingsbordet. Det er ideen i den danske model. Men på det offentlige område er det økonomiske pres kun på arbejdstagerne.

Læg dertil, at arbejdsgiversiden (KL og regeringen) i den nuværende konflikt kan blive dem, som stopper en konflikt med et lovindgreb - så har man det, der i skolegården ville hedde urimelige hold. Tanken om to parter, der hver især forhandler med lige stærke optrapningsmuligheder til rådighed, stemmer ikke overens med virkeligheden.

Den danske model er derfor en illusion på det offentlige arbejdsmarked, fastslår professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

»De offentlige arbejdsgivere har flere skud i bøssen end arbejdstagerne, og det giver en magtasymmetri. Derfor diskuterer man også i Europa, om lockoutmidlet overhovedet kan anvendes, i hvert fald i den offentlige sektor«, tilføjer han.

Lockout er forbudt i Portugal

Faktisk er det allerede forbudt at lockoute i Portugal og Brasilien, fortæller professoren. Forbuddet er simpelthen skrevet ind i forfatningen. Og i andre lande mener man, at lockoutmidlet kun må anvendes i en defensiv form som et svar på en igangværende strejke.

»Men det, vi har nu i Danmark, er jo en offensiv lockout. Det er noget helt andet, hvor man aggressivt udelukker folk fra arbejdet, så de ikke kan få løn, og hvor man desuden tager andre dele af samfundet som gidsler. Det mener man i nogle lande er illegitimt, fordi politikere jo er valgt til at få samfundet til at fungere ordentligt, ikke til at bryde det ned - og derfor må de ikke bruge lockoutvåbnet offensivt«, siger Henning Jørgensen.

»Vi har altså en international retstilstand, som vi ikke rigtig kender til herhjemme, fordi vi idealistisk tror, at den danske model sikrer en magtmæssig symmetri, men det gør den ikke på det offentlige arbejdsmarked«, påpeger Henning Jørgensen.

Han mener derfor, at regeringen, når røgen har lagt sig, skal nedsætte en kommission, der udarbejder anbefalinger til et mere fair arbejdsretligt system i Danmark.

»Det er for eksempel latterligt, at forligsmanden ikke har nogle magtinstrumenter at gribe til, når den ene part - som KL i det her tilfælde - bare ikke vil rykke sig«, siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, lektor Mikkel Mailand, er enig i, at forhandlingssystemet er under pres.

»Politik og forhandling bliver blandet sammen, fordi finansministeren er regeringsmedlem. Det giver ham en mulighed for at foretage et regeringsindgreb som yderste konsekvens. Og når regeringen samtidig præsenterer en reform lige op til en forhandling, så bliver tingene mudret sammen. Det gør, at idealet om parter, der forhandler frit uden indblanding, er en sandhed med modifikationer«, siger Mikkel Mailand. Også han påpeger, at »strejkevåbnet« ikke er så økonomisk effektivt i det offentlige aftalesystem som i det private. På det offentlige område kan en påvirkning af folkestemningen til gengæld bruges som et kampmiddel.

Lærerne er de første

Dennis Kristensen er formand for FOA, der repræsenterer 193.000 primært offentligt ansatte. Han forudser, at den kamp, lærerne udkæmper i dag, bliver de øvrige offentligt ansattes i 2015. Han mener, at de offentligt ansatte sælger deres arbejdskraft, ligesom de privatansatte gør det, og derfor skal de have samme vilkår som på det private arbejdsmarked.

»Lærerne bliver snydt for at få den overenskomstforhandling, hvor argumenter fra begge sider gør, at man når frem til en løsning, som begge parter kan se sig selv i«, siger Dennis Kristensen.

»Vi kommer i 2015 til at stå i lærernes situation - altså at der på forhånd er sagt, at der skal findes besparelser på arbejdstidsreglerne. Der er lagt op til frie forhandlinger, men de er altså ikke mere frie, end at kommunerne skal skaffe de besparelser hjem, som regeringen har indregnet i sin politik i forbindelse med vækstplanen«, tilføjer Dennis Kristensen.

Den danske model

• Et gennemorganiseret arbejdsmarked med stærke lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer.

• Centraliserede forhandlingsrunder, hvor overenskomster aftales med få års mellemrum.

• En statslig forligsinstitution, der fremsætter mæglingsforslag, når forhandlingerne er kørt fast.

• Et relativt lavt niveau af arbejdsstandsninger og andre konflikter.

• En aftalemæssig regulering af stort set alle forhold på arbejdsmarkedet.

Kilde: Professor emeritus Tim Knudsen, Københavns Universitet

»Regeringer har aldrig tidligere været inde at sige, at overenskomstforhandlinger skal give et præcist resultat, men det gør den her regering. Og det er derfor, den er med til at underminere den danske model«, påpeger han.

Han mener, at situationen nærmer sig den, som de offentligt ansatte havde, da de var tjenestemænd. Alle lærere var dengang ansat som tjenestemænd uden strejkeret og på vilkår, som blev vedtaget ved lov i Folketinget. Til gengæld havde tjenestemænd stor sikkerhed i ansættelsen.

»Efter at have afskaffet tjenestemandsbegrebet i 1992 er vi i virkeligheden på vej til noget, der ligner forpligtigelserne for tjenestemænd, men uden at vi har rettighederne, som tjenestemænd havde«, siger Dennis Kristensen.

»Jeg er dybt forundret over, at den regering, der som opposition med 'fair løsning' sagde, at den ville styrke den danske model, nu siger, at den danske model kun skal gælde på det private arbejdsmarked«, tilføjer FOA-formanden.

Lektor Mikkel Mailand er ikke lige så pessimistisk på den offentlige aftalemodels vegne.

»Lad os nu lige se næste gang - der er forskellige måder at nå frem til målet på. På lærerområderne har det været konfliktvejen, men det er en noget hurtig konklusion at sige, at de andre faggrupper bare bliver banket på plads næste gang«, siger Mikkel Mailand.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks